Tilgi' jeg sir et letsindigt ord

Baggrund Liv
Liva Weel

Poul Henningsens menneskesyn er kernen i denne vise, der er skrevet til Dagmarrevyen og sunget af Liva Weel. PH afviste tanken om det evige liv, men holdt fast i at livet stadig er meningsfyldt. Visen handler om, at når livet er en engangsforteelse, må man bruge det godt og grundigt, inden tiden rinder ud. Kai Normann Andersen skrev melodien.

Sangen blev sunget af Liva Weel

Sangen indgik i Dagmarrevyen De gratis glæder. Den blev sunget af PH’s foretrukne revystjerne Liva Weel. Dagmarrevyen blev spillet i Dagmarhus i Jernbanegade i København, hvor den tyske besættelsesmagt havde sit hovedkontor. Så meget mere pirrende og dristigt må det have været at synge og høre en sang, som i den grad handlede om kærlighed, frihed og liv. Danskerne forstod budskabet – tyskerne gjorde det ikke.

PH placerede sit livssyn mellem Grundtvig og Georg Brandes

PH nærede stor sympati for Grundtvigs livsbegejstring og optagethed af menneskelivet, men kunne ikke følge ham i hans kristne livssyn. PH placerer sig som kulturradikal i traditionen fra Georg Brandes og erklærer sig uden tøven som ateist.

”Jeg er uden nysgerrighed med hensyn til, hvad der sker efter døden. Så vidt vores fantasi kan strække sig, er der kun to muligheder: Enten skal vi dø og udslettes, eller også skal vi leve evigt. Angsten for døden kan jeg sætte mig ind i, men min angst for evigheden er dog større, så hvis jeg må bestemme, foretrækker jeg, at lyset simpelt hen pustes ud.”

PH

Livet er ikke meningsløst, selvom det er kort

Dette menneskesyn er kernen i visen I dit korte liv. Men visen bringer også det budskab, at menneskelivet ikke af den grund er meningsløst. Sangen er en ”hyldest til denne jord. For vi har jo kun den samme slags”. Og når livet er en engangsforeteelse, så gælder det om at bruge det godt og grundigt, før den dyrebare tid rinder ud.

Referencer til Shakespeare og Thøger Larsen

Slutningen af de to strofer: ”Vi er af samme stof, som drømme gøres af, det store tomme rum” og ”den drømmeløse søvn” hentyder til et kendt sted i Shakespeares skuespil The Tempest (Stormen):

”We are such stuff as dreams are made on, / and our little life is rounded with a sleep”.

 

Strofe 2 rummer et vitalistisk budskab med kosmiske perspektiver, som kunne lede tanken hen på Thøger Larsen:

”Enkel er din skæbnes smukke lov: Hvert atom forlanger, du skal leve”.

 

Sangen gjorde publikum stille

Al denne tale om stof og rum og atom fik Liva Weel til under en af prøverne på revyen at udbryde:

”Poul, jeg aner ikke, hvad visen handler om. Er det noget med atomteori? – Men de skal få den hver aften lige i masken, så de bli’r stille”.

Liva Weel

Og det blev de efter sigende.

Tilgi' jeg sir et letsindigt ord

1. Tilgi' jeg sir et letsindigt ord.
Det er klogt at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord.
For vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer end nok.
Vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed
ligger våben mod et ragnarok.
I dit korte liv
er hver time dyr,
hvert sekund, et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke at årene ry'r.
Se på dit ur. Viserne fly'r. Hold dig vågen ven.
Vores lille liv
sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af,
det store tomme rum.

2. Alle som påstår, der findes mer,
gir os veksler uden underskrift.
Mennesket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov:
Hvert atom forlanger, du skal leve.
Mennesket blev menneske i kærlighed -
gjort i elskov - ja det blev vi dog.
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.

Ingensomheden venter 

PH hørte ikke til dem, der afskaffede Vorherre med de lavest mulige omkostninger. Få dage før sin død i 1967 skrev han et gribende afskedsdigt, hvor han ikke lægger skjul på smerten over at skulle herfra uden at have andet end ”ingensomheden” i vente – ganske modsat Grundtvig, jf. Højskolesangbogen At sige verden ret farvel.

Digtet har titlen Mod nul og lyder således:

Jeg har aldrig kunnet været alene

Men elsket tosomheden.

Drømmen om samværet falmer. 

Vist kommer du når jeg kalder

Og formilder de næste sekunder.

Men bag dig ser jeg det store mørke:

Ingensomheden.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Kai Normann Andersen bruger valsen til at udtrykke det inderlige budskab

Når komponisten Kai Normann Andersens skulle udtrykke noget vigtigt, valgte han enten tangoen eller valsen som grundlag. Her er det den engelske vals. Nogle kan mene, at der kunne være en modsætning mellem disse stærke, inderlige ord og så en valsemelodi. Men: tværtimod! Det hænger måske sammen med, at Kai Normanns melodier altid lægger sig helt tæt op ad det talte sprog. Alle betoninger og tryk er talesprogets. Det bidrager til, at sangen er meget let at synge, selvom indholdet handler om svære ting. – I Dagmarrevyen 1941 blev Liva Weel akkompagneret af tidens hotteste jazzkvartet. Det kunne tyskerne ikke lide.

Fakta om Tilgi' jeg sir et letsindigt ord

Nr. 111 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Poul Henningsen

Komponist: Kai Normann Andersen

Sangen er skrevet til Dagmarrevyen i 1941. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen, melodibeskrivelse af Finn Graversen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.