Til himlene rækker din miskundhed, Gud!

Baggrund Tro

Ingemanns salme er en gendigtning af en gammeltestamentlig Davidssalme. Den er skrevet som en trøst til den tuberkuloseramte Meta Nyegaard, der bad Ingemann om at gendigte salmen, da hun lå for døden. Salmen er et eksempel på Ingemanns universelle gudsbegreb og hans tillid til Guds kærlige omsorg. Melodien er komponeret af J.P.E. Hartmann.

Ingemann skrev sangen som en trøst

Salmen er skrevet som Fortrøstnings Sang til Meta Nyegaard, datter af nære bekendte til Ingemann. Da den unge Meta i 1845 lå dødssyg af tuberkulose, havde hun god hjælp af den gammeltestamentlige Davids salme 36, og i et brev bad hun Ingemann gendigte den. Med Sl 36,6-10 som forlæg skrev han denne tekst. Allerede samme år ændrede han titlen til Den Miskundelige i forbindelse med, at han optog den i Samlede Skrifter. Første salmebogsudgivelse var i Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Salmebog) fra 1855.

Det oprindelige vers

I Jacob Christian Lindbergs oversættelse af Bibelen, som han påbegyndte i 1837, og som Ingemann sandsynligvis har kendt, lyder Sl 36,6-10 sådan:

”Herre! Din Miskundhed er i Himlene, din Trofasthed naaer til Skyerne; din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; Mennesker og Dyr frelser du, o Herre! Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! Menneskenes Børn skal skjule sig under dine Vingers Skygge, de skulle mættes af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Glæders Strøm; thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skal vi se Lys.”

Salmernes Bog, 36,6-10.

Salmen har været omdiskuteret

På den baggrund er det mærkeligt, at Ingemanns salme har afstedkommet megen litterær og teologisk debat. Hans Brix bruger tre sider i sin bog Tonen fra Himlen (1912) på en hård kritik (”et svagt, løst digt” mm), og K.L. Aastrup beklager (i et brev af 1.9.1946 til salmebogskommissionen), at ”Ingemann fandt på at påtage sig en opgave, der lå uden for hans evne”.

Ingemanns universelle gudsbegreb

Salmen er et klart eksempel på Ingemanns universelle gudsbegreb, hans barnligt tillidsfulde fortrøstning til Guds kærlige omsorg. Det har i den aktuelle anledning til en alvorligt syg været vigtigt at betone i vers tre, at kærlighedsvingen er bredt ud ”i mulm” – ”i mørke og i dødens skygge”, som det hedder i Luk 1,79.                                                                             

Til himlene rækker din miskundhed, Gud!

1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Ordforklaringer

1.1   miskundhed: pagttroskab, nemlig Guds trofasthed mod sit folk efter pagten på Sinai. Den græske tekst oversætter med ordet for barmhjertighed

2.4   ihukomme: huske

4.1   kvæger: lindrer, slukker tørst

J.P.E. Hartmann komponerede melodien

J.P.E. Hartmanns melodi fra 1852 holder sig inden for en oktav. Første og tredje melodilinje stiger værdigt – næsten tonemalerisk – op og kulminerer på kerneord i teksten.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Til himlene rækker din miskundhed, Gud!

Nr. 55 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: B.S. Ingemann, 1845

Melodi: J.P.E. Hartmann, 1852

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelsen af Lisbeth Kiil.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.