Frank Jærgers dobbelthed mellem lys og mørke I Frank Jægers debutsamling Dydige digte (1948) begynder et af digtene ”Går igennem mørket for at/gi et stærkt goddag til dine hænder”. Med denne indledning Til en følsom veninde anslås forfatterskabets dobbelthed mellem lys og mørke. I dette digt repræsenteres det lyse af fællesskabet i kærligheden. Et tema der går igen i andre kendte digte som Sidenius i Kighavn og Kirsten og vejen fra Gurre (I Højskolesangbogen Det løvfald, som vi kom så altfor nær ), der samtidig har det til fælles, at de blev udgivet med musik af Tony Vejslev i 19 Jægerviser (1953).
Den elskedes hænder som garant for fortrøstning I alle tre digte fremhæves den elskedes hænder som en central størrelse, garant for digterjegets fortrøstning: ”Du var så glad og lille. Dine hænder/ sad troligt hos hinanden, mens du gik./ Der fløj en ond erindring fra mit ansigt,/ for alt var evig sommer i dit blik”, hedder det i Sidenius i Kighavn . Og i Kirsten og Vejen fra Gurre : ”Din lille, varme hånd sad fast i min,/ og der kom blæsten rendende med sin./ I vejens våde, blanke asfaltå/ drev mange flere blade, end vi så”. Den konkrete naturoplevelse omkring hjemmet i Farum danner rammen om digtene, sammen med det unge pars kærlighed.
Klaus Rifbjergs om Frank Jæger Klaus Rifbjerg har som repræsentant for en yngre generation udtrykt sin oplevelse af Frank Jæger i den ellers alvorstunge efterkrigstid i miljøet omkring tidsskriftet Heretica :
”Det blev muligt også at være munter og anderledes og romantisk. Tosomheden var en klar sag mellem Frank og hans kone, som han beskrev det i Kirsten og vejen fra Gurre og alt det andet, som ovenikøbet blev sat i musik af Tony Vejslev. Niels Barfoed, som var min nære ven, spillede guitar, og sangen gik så lystigt, og det var i det hele taget ret fint”
Klaus Rifbjerg i samtale på Syddansk Universitet oktober 1999
Fra mørke til lys og glæde Men i Til en følsom veninde er udgangspunktet en oplevelse af det mørke, og digtets sigte er at finde frem til lyset og glæden ”inderst i min tanke”.
Digtet omkranses af jegets aktive bestræbelse herpå, idet første og sidste strofe spejler hinanden, og der sker en intensivering i løbet af digtet: I første strofe sker bevægelsen i gang, i sidste strofe i løb. I de mellemliggende to strofer gives et signalement af en fortid med ”onde ord” og en længsel efter ”gode ord og tavshed”. At gribe den elskedes hænder og sige goddag er de gode hensigter – men digtet slutter midt i bevægelsen.
Michael Bojesens folkelige og let modernistiske melodier Michael Bojesen (f. 1960) har i de senere år markeret sig som komponist til såvel salmer som folkelige sange ofte tilsat et stænk af modernisme ikke mindst i harmonierne. Således også med melodien til Frank Jægers Til en følsom veninde.
Den enkle melodi er gennemsyret af følsomhed Netop det følsomme gennemsyrer denne lille, enkle melodi, der i en flygtig mol-tonalitet bærer en stemning af det eftertænksomme og sårbare - snart lyst, snart mørkt. Med flygtig menes, at vi både fornemmer og ikke fornemmer e-mol, da der skiftes mellem mol og dur og mellem to-, tre- og firklang.
Melodien falder – som teksten – i to dele, der er rytmisk identiske, og hvor første del arbejder sig op til højdetonen og anden del tilbage igen i en enkel bueform. Harmonisk befinder første del sig i e-mol/E-dur, mens anden del tager en rundrejse i en kvintsekvens (takt fire og fem), før den falder til ro på en e-mol akkord.