Tag det sorte kors fra graven

Baggrund Året

I salmen kommer Grundtvigs opgør med det mørke syn på påskens lidelse og død til udtryk. Jesus har givet menneskene nyt liv med sin død og genopstandelse, og korset er således ikke slutningen, for påskemorgen fyldes graven af lys, og mørket dør. Sangen synges på Henrik Rungs melodi fra 1851.

Grundtvig ville nyskabe Kingo 

Baggrunden for Grundtvigs salme Tag det sorte kors fra graven er Thoma Kingos Som den gyldne sol frembryder, som Grundtvig flere gange havde søgt at nyskabe, først i 1817 og derpå i 1832, hvor den blev trykt i en samling Historiske Psalmer og Riim til Børnelærdom.

Højskolesangbogen medtager fem vers

I 1837 udgav Grundtvig Sang-Værk til den Danske Kirke i otte hæfter med i alt 401 salmer. To år efter påbegyndte han Sang-Værk til den danske Kirke-Skole, og 1868-1881 samledes Grundtvigs salmer og åndelige sange i en fembindsudgave kaldet Grundtvigs Sangværk, senest genudgivet i 1982.

Højskolesangbogen medtager de fem første vers af Tag det sorte kors fra graven, som den står i Sangværket bind 4.

Grundtvig skulle ryste støvet af de gamle salmer

Efter at Grundtvig i flere år havde skrevet om historie, opfordrede hans kollega pastor Gunni Busck ham i januar 1832 til at forny salmesangen, ”ryste støvet af de gamle salmer”, og 31. marts sendte Grundtvig ham et brev med denne salme: ”Jeg må sende dig en ny sang, Herren gav mig”. Tyve år senere skrev han, at første linje var ”omkvædet på hele den ny sang, som Herren har lagt i sin menigheds mund til at prise hans opstandelses kraft, som oprejser os til et nyt levnedsløb”.

Mørket dør påskemorgen

Grundtvigs opgør med det mørke syn på påskens lidelse og død viser sig i, at korset ikke er slutningen; man skal plante et livstegn, en lilje. Jesus har givet menneskene nyt liv med sin død og opstandelse. I vers to er Jesus’ død så stærkt et livstegn, at selv solen mister sit lys. Påskemorgen fyldes graven af lys, og det er mørket der dør. Maria Magdalene kan ikke finde Jesus, da graven er tom, men hun får ny livsglæde ved påskens jubelord: ”Han er opstanden”. Vers fire kalder alle til nyt liv, for Gud skaber ”lys i skyggedal”. Ligesom Gud efter syndefaldet kaldte på mennesket – Adam betyder menneske på hebraisk – får vi nu svaret ved graven: Jesus, menneskesønnen, er fundet.

Fortid, nutid og fremtid samles i vers fem: Jesus er levende i menigheden, hvor hans ord, evangeliet, er liv og ånd. Derfor får sjælene vinger i påskens lovsang.                                                                                                                

Tag det sorte kors fra graven

1. Tag det sorte kors fra graven!
Plant en lilje, hvor det stod!
Ved hvert skridt i dødninghaven
blomster spire for vor fod!
Englevinger på vor grav
for den brudte vandringsstav!
Palmefugl for askekrukke!
Frydesang for hule sukke!

2. Solen sortned, da han blegned,
som for os udgød sit blod,
graven lyste, mørket segned,
da forklaret han opstod.
Ton, vor lovsang, højt i sky,
sødt i påske-morgengry:
Jesus Kristus er opstanden!
Evig lever Guddoms-manden!

3. Se Marie Magdalene!
Hænder nys hun vred i gru,
sukked, til at røre stene:
Hvor, ak, hvor er Herren nu?
Se, af øjets tåreflod
morgensolen mildt opstod.
I den grav, hvor han har hvilet,
hun har fundet englesmilet.

4. Brister, alle helgengrave!
Herrens røst i dæmring sval
lyder i de dødes have,
skaber lys i skyggedal.
Herren kalder, men ej nu:
"Synder! Adam! hvor er du?"
Sødt det toner, engle tie:
"Her er Frelseren, Marie!"

5. Ja, han er her, Guddoms-manden!
Sprængte er nu dødens bånd!
Han er visselig opstanden,
og hans ord er liv og ånd!
Nu en forårsmorgen skøn
rinder op for os i løn,
og, som påskesalmen klinger,
vokser sjælens fuglevinger.

Ordforklaringer

1.6   brudte vandringsstav: symbol på at livet ikke går videre

1.7   palmefugl: fugl Føniks, der genopstod af sin aske askekrukke: urne

2.4   forklaret: i lysskær

2.5   Ton: bydemåde af tone, lyde

3.8   englesmilet: glæden over evangeliet (måske en henvisning til englen der forkyndte: ”Han er opstået, han er ikke her”, Mark 16,6)

4.1   Brister: bydemåde af briste

5.1   guddoms-manden: Jesus

5.3   visselig: sandelig

5.7   som: samtidig med

Henrik Rungs melodi er knyttet fast til teksten

De første år har man brugt Joh. Schops melodi til Nu velan, vær frisk til mode fra 1642 – sunget i tidens stive koralform. Men efter, at Henrik Rung var begyndt at forny menighedssangen i Vartov med en mere levende melodiføring i et nuanceret rytmisk forløb, er hans melodi fra 1851 blevet knyttet fast til teksten.  

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Tag det sorte kors fra graven

Nr. 278 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1832

Melodi: H. Rung, 1847

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.