Som solskin over mark og hav

Baggrund Kærlighed

Jens Rosendals sang hedder egentlig Kærlighedssang ved et tab og er skrevet om det smertefulde tab af den kærlighed, som tyve år forinden var anledning til at skrive sangen Du kom med alt det der var dig. De to sange er hinandens forudsætninger og deler budskabet om, at tabet er kærlighedens pris, men at kærligheden er det hele værd.

To sange der hører sammen

Kærlighedssang ved et tab, som er sangens titel, hænger uløseligt sammen med Jens Rosendals forelskelsessang Du kom med alt det der var dig (Højskolesangbogens nr. 453), selvom de er blevet til med 20 års mellemrum.

Livet er livet værd, selvom kærligheden har sin pris

Jens Rosendal mistede i år 2000 sin partner. Han døde af hjertestop og blev kun 39 år. Det var den selvsamme mand, der 20 år forinden blev anledningen til at skrive den stærke kærlighedshistorie, der sprængte alle rammer. De to sange rummer det samme budskab: Livet, det er livet værd – også selvom kærligheden har sin pris.

 

undefined

 

Læs interview med Jens Rosendal i Højskolebladet: "Der er noget ved sangene, som har forbindelse med livet, sådan som det er."

Den berusende forelskelse blev til et smertefuldt tab

Partnerens død var et chok for Jens Rosendal, og helt naturligt var den efterfølgende tid svær at komme igennem. Han besluttede, at hvis han kunne skrive en sang om den berusende forelskelse, måtte han også kunne skrive en sang om det smertelige tab, der pludselig var blevet en realitet. Derfor fødtes en ny kærlighedssang, men en kærlighedssang ved et tab.

De to sange er hinandens forudsætninger

De to sange er hinandens forudsætninger. Netop på grund af den voldsomme forelskelse føltes tabet endnu værre – tab er et livsvilkår for os alle og derfor noget, som mange mennesker kan relatere til. Det er prisen for kærligheden, men den er det hele værd.

Metrikken og tonearten er ens

De to tekster hører også sammen på den måde, at metrikken og tonearten er ens. I princippet kan man synge den ene tekst på den andens melodi og omvendt. Jens Rosendal kan dog bedst selv lide, at sangene synges på deres respektive originale melodier. Men det er særligt for forståelsen af sangenes sammenhæng, at grundpulsen er den samme, når man bevæger sig fra den ene til den anden.

Sangene kan synges i forlængelse af hinanden i Højskolesangbogen

Da sangen skulle medtages i Højskolesangbogen i 2006 (18. udg.), blev den placeret lige efter Du kom med alt det der var dig. På den måde kan sangene synges i forlængelse af hinanden, uden at man skal bladre rundt. Netop sådan har Jens Rosendal gjort i mange år på sine sangforedrag. Når man har fået hele fortællingen, er det naturligt at synge dem begge. Jens Rosendal har derfor ofte sunget dem med hver deres melodi, men kun med en kort melodisk overgang uden pause, hvor man skifter fra den ene melodi til den anden. På den måde står sangene stærkt både sammen og hver for sig.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Per Warmings melodier forholder sig til hinanden

Komponisten Per Warming er ligeledes den samme som ved Du kom med alt det der var dig. Jens Rosendal ønskede, at det skulle være sådan. Også melodierne forholder sig til hinanden. Ud over fælles toneart og grundpuls er et par af takterne næsten direkte citater, se således takt 5-6 i begge melodier og hvordan slutningen af forelskelsessangen bruges i takt 9 i kærlighedssangen.

Christian Dyrst er medkomponist

Per Warming har dog her fået en medkomponist. Seminarielæreren Christian Dyrst, som kendte Per Warming, mente, at der skulle være en pause sidst i sangen. Den fik han lov til at få med og blev dermed også krediteret som komponist. Pausen har en god indvirkning på sangen, da slutningen af verset ikke skal forhastes. Tværtimod giver det en følelse af, at vi her markerer tid til eftertanke.

En melodi til vemodig eftertanke

Til forskel fra Du kom med alt det der var dig er der her ikke livlige spring i melodien, men en mere vemodig tonegang af rolige fjerdedele, der naturligt afspejler tekstens alvor.

 

Nr. 454 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Jens Rosendal

Komponist: Per Warming og Christian Dyrst

Tekst og melodi er skrevet i 2001. 

Artiklen er skrevet af Rasmus Skov Borring

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.