Sneflokke kommer vrimlende

Baggrund Året

I sangen overvældes man af tekstens malende billeder af vintervejrets rasen og af rytmens accelererende virkning. Det heftige aktivitetsniveau i Jeppe Aakjærs digt følges elegant op af Thorvald Aagaards livlige melodi, der ikke levner mulighed for at standse op.

Aakjærs digtsamling Vejr og Vind og Folkesind

Digtet er fra De fire Vinde i digtsamlingen Vejr og Vind og Folkesind fra 1916. Dets titel er Nordovst, og det er skrevet 10. marts s.å.

Et lydmaleri af vintervejrets rasen

Man overvældes af malende billeder og udtryk for vintervejrets festlige rasen. Samtidig er der i rytmen og ikke mindst i rimene indbygget en accelererende virkning. Rimstillingen er a-a-a-b-c-c-c-b, og de to gange tre linjer, der rimer med hinanden, afsluttes alle med en daktyl (–∪∪). Der er lydmalende værdier i rimene og i en del af verberne, og det er med til at skabe liv og bevægelighed i vinterbillederne.

Ude og inde

De to første strofer har den samme opdeling: først ude, så inde. Om de to sidste linjer af 2. strofe betyder, at de små vil lege inden for porten, eller de er parate til at vove sig ud i sneen, får stå hen, men vintervejrets energi har i hvert fald forplantet sig til dem.

Synsvinklen skifter

I sidste strofe er de to synsvinkler byttet om: Sangen begynder fra gammelmors plads bag ruden, hvor hun iagttager det livfulde vejr, og slutter med det på én gang morsomme og livagtige billede af tjørnen, der spidder de enkelte snefnug. I sidste linje forkyndes det, som rummer digtets idé, at ”nu kom Kjørmes-knud”, kyndelmisseknuden der betegner vinterens midte og kuldens kulmination.

Sneflokke kommer vrimlende

1. Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne,
får blink i pelsens hår.

2. Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene'
har rustet sig til leg.

3. Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!

Ordforklaringer

1.3   knyger: fyger

1.7   hækkerne: hylder (med tremmer) til foder

2.1   mønningen: husets rygning; det kan også betyde det øverste af en stak

2.2   duver: gynger - dønningen: bølgebevægelsen

2.3   stakke-grønningen: pladsen med kornstakken

2.4   kærv:neg, knippe

3.1   klokkerne: uldskørterne

3.8   Kjørmes-knud: ”Kyndelmisse” er en gammel dansk gengivelse af det latinske missa candelarum, lysenes messe, som i den katolske kirke fejres 2. februar med indvielse af de kirkelige vokslys   

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Thorvald Aagaards melodi understøtter digtets hektiske stemning

Det voldsomme aktivitetsniveau, der kendetegner Aakjærs tekst, følges fint op af Thorvald Aagaards livlige melodi, der ikke giver den syngende forsamling meget plads til at trække vejret. Kun midt i strofen, mellem 4. og 5. linje, lægger melodien sig kortvarigt til hvile, inden den atter er på farten og ude i blæsten. På denne måde lægger komponisten sig tæt op ad teksten, som heller ikke levner mulighed for at standse op. 

Elegante punkteringer

Til overflod lader Aagaard på finurlig vis linjerne 1, 2, 3, 5, 6 og 7 afslutte med en punktering, der understreger rimene på de tilsvarende ord, der alle rimer på den 3. sidste stavelse. Det er elegant tænkt, og selv om stroferne bliver delt op i to rytmisk fuldstændig ens halvdele, virker det ikke monotont.

Et forslag til pianisten

Et lille tip til akkompagnatøren: For at understrege teksten om gammelmor kan man i sidste strofes fire første linjer gå ned i et adstadigt tempo for så fra 5. linje at igangsætte et accelerando, der kulminerer med Kjørmes-Knud.

 

Fakta om Sneflokke kommer vrimlende

Nr. 255 i Højskolesangbogens 18. udgave 

Forfatter: Jeppe Aakjær 

Komponist: Thorvald Aagaard

Digtet er fra Vejr og Vind og Folkesind fra 1916. Melodien er komponeret samme år. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Magnus Vistisen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.