Snart dages det brødre

Baggrund Historien
Snart dages det brødre

U.P. Overby skrev sangen under indtryk af den socialistiske rejsning i 1871, og den blev udgivet som et skillingstryk i en serie af socialistiske sange. Sangen har en bitter og hadefuld sprogtone i dens protest mod nød og usle kår. Samtidig rummer den også troen på, at arbejderne gennem kamp og sammenhold kan ændre forholdene.

Sangen blev udgivet som skillingstryk

Snart dages det, brødre, som også bærer navnet Socialisternes march, blev trykt på en foldet A4-side med både tekst og klaversats, men uden angivelse af forfatter- eller komponistnavn, og udgivet som det første af ni skillingstryk under titlen Socialistiske sange. Pris pr. stk. fire skilling.

U.P. Overby blev inspireret af den socialistiske rejsning

Forfatteren er U.P. Overby, der arbejdede som kopist ved Hærens Klædedepot. Han havde tidligere skrevet nogle digte og små teaterstykker under pseudonymet Johannes Barner. Når han nu genoptog forfatterskabet, var det under indtryk af den socialistiske rejsning i 1871, der virkede som en stor inspirationskilde for ham.

Louis Pio og den spirende socialisme

Under indtryk af Pariserkommunen (se artiklen om Rejs jer, fordømte her på jorden) stiftede Louis Pio i efteråret 1871 en dansk afdeling af 1. Internationale, den socialistiske organisation som var blevet grundlagt af Marx og Engels i 1864, ligesom han inspirerede til dannelsen af de første fagforeninger. Det var Louis Pio, der i 1872 indkaldte til det massemøde, der er gået over i historien som ”slaget på Fælleden”, hvor militær og politi slog til mod demonstrerende københavnske arbejdere.

Sangen protesterer over nød og usle kår

Digtet har en bitter og hadefuld sprogtone. Det er en protest mod og harme over nøden og de usle kår, arbejderne levede under, men det rummer også troen på, at de gennem sammenhold og kamp selv kunne ændre på forholdene.

Arbejderklassen mod rigmændene

Arbejderklassen kender sine modstandere: Rigmændene, der lever godt af deres arbejdskraft, og borgerskabets ideologer, præsterne (strofe 5). Denne strofe blev slettet af Arbejdersangbogen, da den blev revideret i 1946, og er ikke siden vendt tilbage, formentlig fordi opgøret med religionen ikke længere blev anset for at spille nogen rolle inden for arbejderbevægelsen. Højskolesangbogen har imidlertid beholdt strofen – og anbragt sangen i afsnittet med historiske sange.