Se, nu stiger solen

Baggrund Morgen

Jakob Knudsens morgensang sætter ord på store temaer som liv, død og genopstandelse. Den er skrevet som en kærlighedserklæring til dagen og livet, men med blik for livets tyngde og mørke. Med Oluf Rings melodi er den blevet en klassiker, når der skal synges fællessang.

Først offentliggjort i Højskolebladet

Efter en periode som lærer på Askov Højskole blev Jakob Knudsen i 1890 valgmenighedspræst i Mellerup ved Randers Fjord. Her skrev han i løbet af tre dage i december først aftensangen Tunge, mørke natteskyer (Nr. 552 i Højskolesangbogen) og umiddelbart efter Se nu stiger solen, offentliggjort i Højskolebladet 20. marts 1891. I Højskolesangbogen er der nu optaget en engelsk oversættelse som nr. 15.

Jakob Knudsen kaldte ikke selv sin morgensang en salme, og først i 1953 blev den optaget i Den danske Salmebog. Det skyldes muligvis dens sanselige billedsprog, hentydningerne til nordisk mytologi, og at teologer har misforstået den som hedensk soldyrkelse, fordi de ikke har haft blik for, hvor tæt den slutter sig til den danske salmetradition i øvrigt.

Lidenskabelig kærlighedserklæring til dagen og livet

Sangen indledes med et fødselsbillede. Solen stiger op af havets skød, og lyset lander på verdens kyst. Det altomfattende naturbillede, som indbefatter alle de fire elementer luft, vand, ild og jord, modtages med åbne sanser og kropslig veloplagthed (strofe 3.2). Betagelsen af den skabte verden kulminerer i en lidenskabelig kærlighedserklæring til dagen og livet - trods synd og død - for så lidt som i Jakob Knudsens aftensang er der her nogen overfladisk optimisme. Han kender til mørkhed og sjælevé, men har også oplevet befrielsen ved at give afkald på magten over sit liv (strofe 3.4).

Udsynet åbnes "i himlen ind"

I strofe 5 åbnes udsynet ”i himlen ind”. Svarende til indåndingen i strofe 2 er det her Guds åndepust, der fuldender skabelsen af den nye dag, jf. 1 Mos 2,7. I fortrøstning til livets Gud kan digteren se selv døden i møde.

Fra den enkeltes tilværelse til frelseshistorien

I slutstrofen udvides perspektivet mægtigt fra den enkeltes tilværelse til at omfatte hele frelseshistorien fra skabelsen til fuldendelsen når ”alle dødens skygger for evig fly”: I strofe 1 lander lyset på verdens kyst, i strofe 7 står lyset stille på livets kyst på opstandelsens morgen.  

Se, nu stiger solen

1. Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

2. Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

3. Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

4. O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!

5. Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o du milde Fader, min skaber, Gud!

6. Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

7. Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Ordforklaringer

2.3  end: endnu (som i barndommen)

4.1  skære: klare

6.1  drage ad natmørkt hav: jf. vikingernes opfattelse af færden til dødsriget som en sejlads

6.2  ikkun: blot

Melodien følger solens og livets bevægelse

Oluf Rings melodi fra 1915 danner en statelig portal over dagen: Den begynder på melodiens dybeste tone, rejser sig i de to første linjer og når klimaks med toptonen i 3. linje. Derefter bøjer den igen ned til sit udgangspunkt i en bevægelse, der i fjerde linje spejler den indledende. Herved beskrives solens bue over himlen, og livet fra fødsel til død.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Opstandelsens durakkord

Melodiens monumentale tyngde forstærkes af moltonearten, og alligevel afsluttes hver strofe med en durakkord. Den svarer til, at sangen slutter med opstandelsens ”sejers-jubel” i strofe 7.

Melodien mimer teksten

I hver strofe er melodien således et billede på hele sangens bevægelse fra fødsel over liv og død til opstandelsen.       

Fakta om Se, nu stiger solen

Nr. 14 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Jakob Knudsen

Melodi: Oluf Ring 

Skrevet i 1890 og udgivet i Højskolebladet i 1891. Melodi er skrevet i 1915. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Karen Bjerre

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.