Se, hvilken morgenstund

Baggrund Morgen

Svantes lykkelige dag er den mest populære af Benny Andersens Svantes viser. Sangen er en morgensang om hverdagens små glæder, der kaster et skær af lys over tilværelsen. Omkvædets varierende gentagelser har fået karakter af ordsprog: Livet, lykken og glæden er ikke det værste man har. Povl Dissing og Benny Andersens indspilninger har været med til at sikre populariteten.

Svantes viser

I 1972 udgav Benny Andersen Svantes viser med undertitlen En sanghistorie. Det er en rammefortælling bygget op om viser, som er digtet af den midaldrende lidt mislykkede eksistens Svante Svendsen, som stammer fra og længes mod Sverige. I fortællingen skriver Benny Andersen, at han mødte Svante i 1946, siden mistede de kontakten og mødtes først igen omkring 1960:

”I den følgende halve snes år indtil hans forsvinden – og mulige død – i 1971 kom vi en del sammen og blev venner på trods af – eller måske i kraft af, at vi så højst forskelligt på en række ting”.

De skriver begge digte. Benny Andersen skriver modernistiske digte, mens Svante skriver realistisk om sig selv, om sine triste tanker, følelser og skavanker – og om Nina, som trods gensidig kærlighed vælger at forlade ham.

undefined

I forlængelse af den svenske visetradition

Svantes viser ligger i forlængelse af den svenske visetradition fra C.M. Bellman over Birger Sjöberg til Evert Taube og Cornelis Vreeswijk. Som deres viser er også Benny Andersens rolledigte: En opdigtet person fortæller om sit syn på dette og hint portrætteret i ironiens skarpe, men aldrig ondskabsfulde lys.

De varierende gentagelser har fået karakter af ordsprog

Af de 13 viser har Højskolesangbogen optaget fire. Den mest populære af dem er denne morgensang om hverdagens glæder, Svantes lykkelige dag. Dens varierede gentagelser har nærmest fået karakter af ordsprog: Den underdrevne formulering ”… er ikke det værste man har” og den let resignerede optimisme i vendingen ”og om lidt er kaffen klar”.

Livet, lykken og glæden er ikke det værste man har

Det, der ikke er det værste man har, er ”Livet”, ”Lykken” og ”Glæden”. Sanseindtrykkene af den glade Nina i badet og naturen uden for vinduet giver pludselig denne morgen et perspektiv, der for en stund kaster lys ind i den ellers så melankolske mands tilværelse. Derfor er det ”en vise, der står helt for sig selv i Svantes produktion, idet den udtrykker en ren lykketilstand. Her møder vi noget så sjældent som en fuldkommen afslappet og livsglad Svante”.

Poul Dissing og Benny Andersens samarbejde

At Svantes viser nærmest med ét slag blev kendt af snart sagt alle danskere, skyldtes i høj grad, at sangeren Povl Dissing akkompagneret af forfatteren selv indspillede dem på plade i 1973. Sammen har de siden givet adskillige koncerter og skabt nye viser (fx Go’ nu nat, HS nr. 564).

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien holder sig svævende over grundtonen

Melodien til Se, hvilken morgenstund er speciel, fordi den overhovedet ikke benytter sig af grundtonen (D), men holder sig svævende ovenover. Et træk der også kendes fra danske romancer, hvor det markerer den romantiske teksts luftighed og drømmeagtige karakter.

Højskolesangbogens alternative slutning til tredje vers

I fællessang er det svært at komme op på den tredje- og næstsidste tone og undgå, at melodien på den sidste tone dumper ned på grundtonen. Det har Højskolesangbogen nu taget højde for ved at bringe en alternativ slutning til sidste vers.    

Fakta om Se, hvilken morgenstund

Nr. 21 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter og komponist: Benny Andersen

Svantes lykkelige dag er fra Svantes viser fra 1972. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus og melodibeskrivelsen af Karen Bjerre

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.