Sangen har lysning

Baggrund Sprog og ånd
Sangen har lysning

Bjørnstjerne Bjørnson skrev sangen til 25-årsjubilæet i Handelsstandens Sangforening i Oslo i 1872. Sangen er et koncentrat af Grundtvigs tanker om poesiens betydning for menneskelivet. Ordet "sangen" betyder både det, at vi synger, og det vi synger. Det at synge giver mulighed for at forstå det guddommelige, det poetiske og det historiske. I Danmark slog sangen igennem på Oluf Rings melodi fra 1937.

Sangen handler om det at synge

Et stort antal sange har fået melodi, fordi et kor har savnet noget at arbejde med. Langt færre er skrevet om selve det at synge, men det gælder i hvert fald to: Kai Hoffmanns Den danske sang (Højskolesangbogens nr. 162) fra landssangstævnet i København i 1924 og Bjørnsons Sangen har lysning, som er skrevet til 25-årsjubilæet i Handelsstandens Sangforening i Oslo 10.11.1872.

Korsang og den folkelige sang

Korsangen er et vigtigt led i udviklingen af den folkelige sang; fra studenterne til landarbejderungdommen har alle haft korsang på programmet, og i korene lærte man nye sange. Det begyndte i 1820’erne og bredte sig hurtigt. Handelsstanden i Oslo fik sit kor under det stærke demokratiske og skandinaviske røre i 1840’erne, og Bjørnson fejrede 25-årsdagen med et stærkt udtryk for, hvad han selv følte ved at synge.

Sangen er et koncentrat af Grundtvigs tanker

Sangen har lysning er tillige et koncentrat af Grundtvigs tanker om poesiens betydning for menneskelivet. Indholdsmæssigt lægger den sig tæt op ad Hvad solskin er for den sorte muld (HS 92). Grundtvig var død blot to måneder tidligere, og Bjørnson havde holdt tale ved begravelsen. Hans hilsen til sangerfesten er præget af disse indtryk.

Bjørnsons sange om betydningen af at synge

Bjørnson havde allerede givet mange udtryk for den betydning, det kan have i et menneskes liv at synge. Rundt om i hans bøger stod der sange om det at være ung (Højskolesangbogens nr. 158 og nr. 407), om at længes over de høje fjelde (nr. 182), om at løfte sit hoved, ”om[end] et håb eller to blev brudt”, og det blev ved at være dem, de unge på højskole eller hjemme i ungdomsforeningen helst sang.

At synge giver mulighed for at forstå

Selve ordet ”sangen” betyder både det, at vi synger, og det vi synger. Denne dobbelthed er med overalt i tilværelsen – i arbejdet, i menneskers indbyrdes forhold, i den politiske kamp og i troslivet. Sangen forbinder på én gang nutiden med fortiden og med fremtiden. Det at synge giver mulighed for at forstå det guddommelige, det poetiske og det historiske. Sangen har lysning er en programsang.

 

Sangen har lysning

1. Sangen har lysning, og derfor den gyder
over dit arbejd forklarelsens skin;
sangen har varme, og derfor den bryder
stivhed og frost, så det tør i dit sind.
Sangen har evighed, derfor den skyder
fortid og fremtid i hob for dit syn,
tænder uendelig attrå og flyder
bort i et lyshav af længsler og lyn.

2. Sangen forener, idet den fortoner
mislyd og tvivl på sin strålende gang;
sangen forener, idet den forsoner
kamplystne kræfter i samstemmig trang:
trangen til skønhed, til dåd, til det rene!
- Nogle kan gå på dens lyslange bro
højere, højere, frem til det ene,
som ikke åbnes for andet end tro.

3. Fortidens længsler i fortidens sange
kaster vemodigt en aften-rød glans;
samtidens længsler i toner vi fange
ind for en eftertids sjælfulde sans.
Slægternes ungdom i sangen har møde,
tumler sin stund i de tonende ord;
- fler end vi aner, ja, ånder af døde
vugges i kvæld i vort festlige kor.

Oluf Rings melodi slog igennem i Danmark

Flere norske komponister har givet deres bud på en melodi til teksten. Her i landet slog den for alvor igennem på Oluf Rings melodi fra 1937. Ring har skrevet mange velfungerende og særdeles sangbare melodier, der understøtter teksten og bærer den frem i et naturligt flow.

Melodien og teksten har ikke samme metrik

Således også med melodien til Sangen har lysning – og så alligevel! Man kan godt undres lidt over, at Ring har valgt at udstyre denne tekst, som er skrevet i en rendyrket tredelt metrik, nemlig i daktyler (betonet – ubetonet – ubetonet), med en melodi i 4/4 (i stedet for 3/4 eller 6/8). Herved bliver den rytmiske figur fjerdedel – ottendedel – ottendedel ganske fremherskende med den konsekvens, at den spærrer for tekstens naturlige rytme. 

Prøv evt. som et eksperiment at synge teksten på melodien til Himlene, Herre, fortælle din ære (to melodistrofer til én tekststrofe) og fornem, hvordan teksten således understøttes i sin naturlige rytme.

Denne indvending skal dog ikke forklejne Rings klassisk folkelige melodi, der har gået sin sejrsgang i syngende forsamlinger i nu over 80 år.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Sangen har lysning

Nr. 159 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Bjørnstjerne Bjørnson

Komponist: Oluf Ring

Sangen er skrevet i 1872, og melodien er komponeret i 1937. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Søren Sørensen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.