Så dyrker de korn på et alter i Chile

Baggrund Frihed og fællesskab
Så dyrker de korn på et alter i Chile

Digtet stammer fra Inger Christensens digtsamling Det, der er systematisk bygget op som en dramaturgisk skabelsesberetning. Digtet er en revolutionær fremtidsvivion, en drøm om frigørelse og nyt liv på hele jorden fra Chile til Sofia. Pia Raugs melodi er en slags medrivende evighedsmelodi, der kan fortsætte i det uendelige.

Inger Christensen i Højskolesangbogen

Ud over denne sang rummer Højskolesangbogen to andre af Inger Christensens digte fra samlingen Det. Nemlig Et samfund kan være så stenet (Højskolesangbogens nr. 123) og Jeg ser de lette skyer (nr. 167). Desuden er der et lejlighedsdigt: Mens jorden driver roligt rundt (nr. 124), som ikke er fra Det.

Digtsamlingen er en skabelsesberetning

Inger Christensens store værk Det fra 1969 er systematisk bygget op som en dramaturgisk skabelsesberetning fra urtidens tilfældigheder til nutidens magtsamfund. Der er tre hoveddele: PrologosLogosEpilogos, hvor midterdelen Logos igen er struktureret i tre store kapitler: ScenenHandlingen Teksten. Hvert kapitel består af otte afsnit, som hver indeholder otte digte. Alle digtene hænger sammen i et sindrigt system på tværs af både afsnit og kapitler. Se også artiklen om Et samfund kan være så stenet.

Protester mod magt og undertrykkelse

Så dyrker de korn på et alter i Chile står i Handlingen som digt nr. seks i afsnittet Transitiviteter (hvilket betyder: Det, der rækker fremad, ud over sig selv).

Alle otte digte i dette afsnit beskriver og protesterer mod alle former for magt og undertrykkelse: militært, politisk, bureaukratisk, religiøst, seksuelt, intellektuelt …

Digtet er en revolutionær fremtidsvision om frigørelse 

Digt nr. seks er en revolutionær fremtidsvision, en utopisk drøm om frigørelse og et nyt liv på hele jorden fra Chile til Sofia på ruinerne af magtens symboler: våben, politikere, religioner, penge. Alle autoriteter nedbrydes i et stort (lykkeligt?) kaos. Det lyder jublende, men der anes en distance.

Fortsættelsen i digt nr. syv antyder et håb, og nr. otte består af en eneste linje: ”Livet er helligt” – oprigtigt ment eller ironi?