Svantes svanesang

Sangen blev sunget og diskuteret ved Benny Andersens bisættelse

Som årene gik, blev bogens fiktive lag tillagt stadig mindre betydning, og Benny Andersen selv lod da også til at opfatte sangene helt og holdent som udtryk for sine egne opfattelser. Ved bisættelsen af ham i august 2018 i Sorgenfri Kirke talte præsten Søren Hermansen om ordene "Jeg ønsker jer sange og kærlighed", der udgør den gennemgående afslutningslinje i sangens tre vers. Efter præstens opfattelse var tekstens ateistiske aspekter mindre indlysende end det indiskutabelt kristne indhold. Han pointerede, at i den omtalte linje mødtes evangeliet og Benny Andersens digteriske univers, og han tilføjede:

For de ord kunne lige så godt være blevet sagt af Jesus – men nu var det altså Benny, der sagde dem.

Søren Hermansen

Benny Andersen

Benny Andersen har skrevet sin egen begravelsessalme

I lighed med andre verdslige højskolesange som Om lidt bli'r her stille og Solen er så rød, mor har Svantes svanesang fundet anvendelse som en alternativ begravelsessalme. Benny Andersen havde endda selv fremført den til sine egne forældres respektive bisættelser. Det var derfor profetisk, at han i 1965, året efter sit store gennembrud som digter med samlingen Den indre bowlerhat – og hele 53 år før sin død – havde sagt i et interview til Kolding Folkeblad:

Jeg vil gerne skrive min egen begravelsessalme. 

Benny Andersen

Sangen skal ikke synges for langsomt

I den nodeudgave af sangen, som står at læse bagerst i bogudgaven af Svantes viser, er der som tempobetegnelse skrevet: “Moderat tempo, ikke for langsomt”. Det vil sige, at sangen ikke skal synges for dvælende eller indadvendt, men derimod sådan, at den hele tiden bevæger sig støt fremad. Tempoet understreger den særlige lethed, som teksten trods dens alvorstunge emne er kendetegnet af: Vi må alle forholde os nøgternt og konkret til døden, og vi skal ikke være bange for den.

Melodien understreger budskabet om at leve, mens tid er

Melodien understreger på flere måder denne lethed. Ganske vist går den i eftertænksom mol med nedadgående, sørgmodige melodilinjer til de to første linjer i hvert vers. Men på tredje linje løftes det hele op med et usædvanligt stort tonespring på en såkaldt none samt ordene "Mor jer nu godt, mens jeg er borte", akkompagneret af durakkorder. Den musikalske iklædning af teksten understreger det fyndige i den afdødes appel, ja nærmest påbud, til de efterladte om at huske selv at leve, mens tid er. Det er da også understreget af sangens vuggende taktart, der giver associationer til en sømandsvals. Men eftertænksomheden bliver næsten umærkeligt hængende i luften i kraft af den afsluttende dominantakkord i hvert vers, hvis forløsning først følger i kraft af den første akkord i det efterfølgende vers – indtil akkorden efter sidste vers blot bliver hængende i luften som en påmindelse om evighedens komme, som en invitation til efterfølgelse eller måske som noget helt tredje.

Artiklen er skrevet af Henrik Marstal

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.