Svantes sorte vise

Baggrund Liv
Svantes sorte vise

Benny Andersens "Svantes sorte vise" er en af 5 viser om karakteren Svante, som er med i Højskolesangbogen. I denne sorte vise har den lettere fordrukne Svante for alvor nået bunden og er på randen af en depression. I et forsøg på at drikke sine sorger væk, har tømmermændende ramt ham, og alle problemerne og selvhadet er vendt tilbage i forstærket skikkelse.

Svantes viser

Der er ikke mindre end fem sange med i Højskolesangbogen fra Benny Andersens Svantes viser (se yderligere herom i artiklen om Mit liv er knap en flaske værd). Det kan der være flere gode grunde til. Sangen om Svantes lykkelige dag med Nina i badet og kaffen klar er oplagt. Men hvad med de andre? De ligner ikke andre af sangene fra den danske sangskat. Er det den lettere fordrukne, kompleksfyldte, ulykkeligt forelskede Svante, som danske ungersvende i særlig grad skulle kunne identificere sig med?

Benny Andersen

Det lykkes ikke Svante at drikke sig fra problemerne

I hvert fald kan mange mænd nok genkende sig selv i denne sang, hvor Svante har en ordentlig gang tømmermænd. Det er den velkendte gamle erfaring, at man ikke kan drikke sig fra noget. Dagen efter vender alle problemerne og kvababbelserne tilbage i forstærket skikkelse. Det er just det, der har ramt Svante. Han er så utrolig træt af sig selv, både kroppen og psyken, både sin sociale og menneskelige situation nu og sin fortid og fremtid.

Man får virkelig ondt af den stakkels mand.

Benny Andersens sproglige leg med ordene

Det hele er dog på Benny Andersens sædvanlige vis skildret med en underfundighed og en overraskende leg med ord og udtryk, stærkest naturligvis med ordene selvhad og selvglad til slut i hvert vers. Normalt er ordet selvglad et minus-ord, men her bruges det som noget meget attråværdigt.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Svantes tømmermænd og selvhad bliver til en alvorlig depression

Leveren skrumper, og maven svulmer op, en morsom men alvorlig modsætning. Hjertet banker, men har ingen at banke for. Hvor ulykkeligt! Han fortryder sin fortid og sin fødsel, det er jo ikke let, men meget fortvivlende. I sidste vers kommer vi ned på jorden da han er træt af sin håndskrift og sin stemme; men netop det udgør samtidig hans forbindelse til andre mennesker og er derfor katastrofalt.

I bogen fortælles det, at Svante dagen efter lod sig indlægge på et nervesanatorium, hvor han opholdt sig de næste tre måneder. Det var altså ikke bare tømmermænd, men en gedigen depression han led af.

Det er trods alt bedre at være sig selv

Svante kunne ikke vide, at hans sorte vise skulle få fornyet aktualitet nogle årtier senere. Presset af konkurrencestaten og de sociale medier oplever mange unge, at de ikke slår til. Så kan det være fristende at tænke:

”Det ville være rart om man ku glemme

hvem man er og blive født på ny.”

  

Men at ville være en anden er næppe en holdbar løsning, så er det bedre at være sig selv. Hertil kan man passende bruge Højskolesangbogen.

Teksten akkompagneres af en melodi der også står i tristhedens tegn

Benny Andersen demonstrerer med denne sang, som så ofte før, sin evne til at lade tekst og musik gå op i en højere enhed. Den depressive tekst akkompagneres af en melodi, der står i tristhedens tegn: Fra start til slut udpensles bedrøvelighederne i en knugende h-mol, dog med et ganske lille besøg i paralleltonearten D-dur i takt syv til otte (hvilket dog sandsynligvis mere er for den musikalske variations skyld end for at udtrykke noget glædeligt).

Melodiens monotoni understreger en følelse af håbløshed 

Ikke mindst slutningen signalerer død og mørke: en trinvis nedgang til det dybe H. Håbløsheden understreges af melodiens monotoni, ikke blot i harmonierne, men også i melodien: udelukkende ottendedele og fjerdele med et ganske lille toneomfang. Først i omkvædet sker der noget: Her rammer melodien både sin højdetone (takt ni) og sin dybdetone (takt 12), og ottendedelene forsvinder og får dermed bevægelsen til at stoppe op på de ord, der er sangens motto.

Fakta om Svantes sorte vise

Nr. 136 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Benny Andersen, 1972

Komponist: Benny Andersen, 1972

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Arne Ørtved og Jesper Moesbøl, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.