Storbyens ensomhed

Baggrund Liv

I denne sang beskriver digteren Jens August Schade den unge mand Sjovs rejse fra et lille bysamfund til det store, farlige København. Her oplever Sjov, hvordan man i storbyen kan føle sig forfærdelig alene, selvom man er omgivet af mennesker. Otto Mortensens melodi miner om en revyvise, hvor det hverdagsagtige og enkelheden er i fokus

Schade beskrev sin barndom som et paradis

Som 75-årig kaldte Schade i en radioudsendelse sin barndom for ”et paradis”. Sådan kunne det også se ud: Jens August blev født i Skive i 1903 og voksede op i solid, borgerlig tryghed. Han fik en studentereksamen, sådan som man ventede det af ham.

Livet som fri digter

Men så vendte han ryggen til det solide og kastede sig ud på det dybe vand for at leve som fri digter. Det gennemførte han, og han klagede ikke over de mange besværligheder, det gav. I flere perioder havde han hverken fast bolig eller bare penge til mad. Et levende billede på kunstneren som en fri fugl, der sidder i fattigdom og skaber lyrik af stor skønhed. Og vakte forargelse, fordi han skrev om kærlighed og erotik på en direkte og ligefrem måde. Ikke almindelig kost i et samfund som officielt hævdede, at det seksuelle hørte ægteskabet til.

Schade lod sig ikke binde af normer

Schade kunne ligne det, man kalder en boheme, en sorgløs og fri person der ikke lader sig binde af regler og normer. Det sidste var rigtigt i hans tilfælde. Han lavede sine egne normer. Til gengæld er det tydeligt, at han ikke nåede frem til at blive sig selv uden smerte og kamp. Det er tydeligt at læse i digtene fra hans ungdom, som for eksempel samlingen Sjov i Danmark, der var hans anden bog.

Storbyens ensomhed

1. Man ser en virksom by - og folk går ud, går ind
ad dertil lavet dør med messingskilt,
en sol går ned bag skyen, der ligger bag ved byen -
i himmelrummet ordnes alting snildt.

2. Der drejer en kaserne med mange lyse rum
i endnu større rum på klodepolen -
og pigen Dyd og Sjov bor begge dør om dør,
og begge kaster blikket op mod solen.

3. De tager begge bad, de drikker begge te,
de rører begge rundt i runde kopper,
de køber begge brød, de synger begge højt,
og begge ler og græder, går og hopper.

4. De synger begge to om kærlighed og død
og længes Sjov mod kvinden, Dyd mod manden,
de drømmer begge nøgne om natten mellem stjerner,
- men de har aldrig set og hørt hinanden.

Storbyens ensomhed

Det er versfortællingen om den unge Sjov, der vokser op i den lille borgerby Skæve og læser i den større og endnu mere konservative by Skoleborg, virkelighedens Skive og Viborg. Derfra kommer Sjov til den farlige storby København, hvor han oplever, at man blandt virkelig mange mennesker kan føle sig forfærdeligt alene.

Sjov og Dyd længes mod kærligheden

Det skildres i digtet Storbyens ensomhed. Den unge mand Sjov og den unge kvinde Dyd foretager sig de samme ting. Dag ud og dag ind. Og natten med: De længes begge mod kærligheden, ”de drømmer begge nøgne om natten mellem stjerner – men de har aldrig set og hørt hinanden”.

Alle digtene i Sjov i Danmark åbner med de to ord: Man ser. Mange af digtene fortæller at der er stor forskel på det, ”man ser” og på det, Sjov og de andre figurer virkelig er optaget af.           

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien minder om en revyvise

Sangen – og Otto Mortensens melodi fra 1933 – er i stil med en revyvise, hvor det hverdagsagtige og enkelheden er i fokus. Til fortolkning bidrages kun med skiftet fra mol til dur i 3. vers. Ellers handler det om gentagelse hele vejen igennem – hvad jo også kan opfattes som fortolkning. 

Fakta om Storbyens ensomhed

Nr. 97 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Jens August Schade, 1928

Melodi: Melodi: Otto Mortensen, 1933

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Finn Slumstrup, melodibeskrivelsen af Kirsten Falk.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.