Stolt Vesselil

Baggrund Folkeviser og ballader

I denne ballade hører vi den arketypiske fortælling om den moderløse og dydige unge kvinde, der må gå grueligt meget igennem, før hun til sidst vinder lykken. Højskolesangbogen bringer en forkortet udgave, udvalgt af strygetrioen Vesselil, der også har bearbejdet melodien. I denne version betones den unge kvindes store drømme og selvstændige opgør med sine vilkår.

Visen stammer muligvis fra det 12. århundrede

Stolt Vesselil er en traditionel ballade, også kaldet Møens Morgendrømme eller blot Morgendrømmen. Balladen har engang været udbredt i alle egne af Norden, og optegnelserne af den strækker sig over fire århundreder. Den ældste version findes i Karen Brahes foliohåndskrift fra 1570. I Danmarks gamle folkeviser nævnes, at denne vises “historiske tilstande” peger helt tilbage til det 12. århundrede.

En arketypisk fortælling om en ung kvindes kamp for lykken

Visen er en arketypisk fortælling og minder i sit tema om et traditionelt folkeeventyr om den moderløse og dydige ungmø, som må gå så grueligt meget igennem, førend hun vinder lykke og kærlighed. Sangen har oprindeligt tre hovedpersoner: Vesselil, hendes onde stedmoder (i de fleste optegnelser af sangen er der tale om Vesselils moster) samt en kongesøn.

Stolt Vesselil


1. Stolt Vesselil var ikke vintre uden fem
Hvo plukker løv ud af livsens træ
Da fik hun stedmoder både stram og streng
Selv træder hun duggen af jorden

2. Når begge mine døtre spinder silke og guld
Da aldrig har du sovet søvnen fuld

3. Jeg havde ej ligget og sovet så læng’
Havde jeg ikke haft så stærk en drøm

4. Jeg drømte at jeg havde de vinger så bred’
De bredte sig ud over både mark og hed’

5. Vesselil du gir’ mig morgendrømmen din
Så giver jeg dig mit forgyldende skrin

6. Behold du kun selv dit forgyldende skrin
For så vil jeg beholde morgendrømmen min

7. Farvel kære stedmor nu si’r jeg farvel
Hvo plukker løv ud af livsens træ
Nu vil jeg sove så længe som jeg vil
Selv træder hun duggen af jorden

Den unge Vesselil revses af sin stedmor

Vesselil er en ganske ung pige. Teksten lyder, at hun var ”ikke vintre uden fem”, da hendes mor dør, og hun får en ”stedmoder både stram og streng”. En konflikt opstår, da Vesselil sover over sig en morgen. Stedmoderen revser hende og bedyrer, at hun aldrig vil blive gift, hvis hun ikke kan komme op om morgenen. ”Du skulle ej ligge så længe og sove, da vil dig slet ingen ridder trolove! ”Vesselil undskylder sig med, at hun har drømt en ganske særlig drøm. Drømmen er et varsel med smukke, poetiske symboler, der lover rigdom og magt: 

Jeg drømte at jeg var en liden hvid due, 
de andre små fugle de kaldte mig frue.
Jeg drømte at jeg havde de vinger så brede, 
de bredte sig ud over både mark og hede.

Det lykkes Vesselil at gøre indtryk på kongesønnen

Stedmoderens interesse vækkes, da hun hører Vesselils beretning. Hun tilbyder et guldskrin i bytte for den lovende drøm. Heldigvis er den unge pige snarrådig nok til at afslå. For hvad der ikke fremgår af de vers, der bringes i Højskolesangbogen, ankommer kongesønnen kort tid efter. Han vil bejle til Vesselil. Trods stedmoderens desperate forsøg på at forhindre dette og få afsat en af sine egne døtre, så lykkes det Vesselil at træde frem for ham, pyntet med alt det guld og stads, hun ejer. 

Kongesønnen tog hende i sin favn
så gav han hende guldkrone og dronningenavn.

Drømmevarsler forekommer både i folkeviser og sagaer

Drømmevarsler forekommer ikke så sjældent i de gamle folkeviser. Vi kender også til fænomenet fra de islandske sagaer, Homers Odysseen, og i 1. Mosebog hører vi, hvordan Josef tyder Kong Faraos drømme.

Varslerne er ofte ulykkelige, men ikke i denne vise

I balladen om Vesselil drømmer hun blandt andet, at hun har skikkelse af forskellige fugle: en and, en falk, en stær, en høg - ja, endog en hel fugleflok. Fuglevarsler er også repræsenteret i balladen Synd & Bod - Fuglens varsel. (DgF 535). Som oftest er balladernes varsler i drømme forbundet med kommende ulykkelige begivenheder, men i Stolt Vesselil forudsiges en lykkelig fremtid. Den kække replik fra Vesselil i visens slutning lyder: 

Farvel kære stedmoder, nu siger jeg farvel,
og nu kan jeg sove så længe som jeg vil.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Højskolesangbogen bringer en forkortet udgave

Folkeviserne findes i talrige udgaver. Højskolesangbogen bringer en forkortet udgave, som er udvalgt af strygetrioen Vesselil. I denne version uden kongesønnen som hjælper betones den unge kvindes store drømme og selvstændige opgør med sine vilkår.

Melodien bygger på den traditionelle sanger Iver Pedersen (1798 - 1875). Han levede i Rind sogn ved Ringkøbing og var kendt for at have et stort repertoire af gamle viser, blandt andet balladen om Vesselil.

Strygetrioen Vesselil

Fakta om Stolt Vesselil

Nr. 497 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Dansk folkevise / Vesselil, 2016

Melodi: Dansk folkemelodi / Vesselil, 2016

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Mia Guldhammer.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.