Sov sødt, barnlille

Baggrund Tro

Sangen er skrevet under en af Grundtvigs lange depressioner, hvor han troede, at døden var nær. Den handler om dåbens betydning som Guds ord direkte til mennesket. I sangen finder Grundtvig trøst i bønnen og nadveren, der gør gudsbarnet i stand til at sige farvel til tvivlen og frygten. Thomas Laub komponerede melodien, der har vuggevisens ro og vuggende karakter.

Grundtvig var ramt af en depression

Der er stor forskel på, hvordan denne salme bruges i hjem og kirke, hvor den henvender sig til børn, der er lagt i seng eller er blevet døbt, og så den sammenhæng, som Grundtvig skrev den i. I 1844 var han en mand på 60 år og endnu en gang ramt af en alvorlig og langvarig depression. Han troede, døden var nær, jf. artiklen om Køligt det lufter. Under sine besøg hos venner på Sjælland besøgte han Peter Rørdam i Mern og præsenterede de første vers af salmen (versene 1,3 og 4). De øvrige vers skrev han senere.  

Grundtvig trøster sig selv

Den kraftfulde profet Grundtvig skriver her en trøsterig sang til sig selv, idet han husker Jesus’ ord ”hvis I ikke bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige” (Mat 18,3). Der ligger altså en dyb angst og anfægtelse bag de tilsyneladende så idylliske ord. Men det gør vel blot sangen endnu mere stærk og ærlig - en sang om, hvad dåben betyder for et menneske.

Gud tegner korset over barnet

Efter den indledende første vers om Guds engle, der på hans befaling står vagt om de små (både børn og voksne), kommer den vigtige henvisning til dåben i vers 2: Korstegnet over det lille barn nævnes på næsten katolsk vis som en besværgelse mod de onde magter og djævelen. Men Grundtvig er ikke blevet overtroisk. Korstegnet indgår sammen med dåbens øvrige ritual i Guds direkte ord til mennesket uden om alle teologiske spekulationer. Derfor er det heller ikke præsten, men Guds fingre og Guds ord, der tegner korset over barnet.

"Frelserens bøn" er fadervor

I de følgende tre vers synges der om ”Frelserens bøn”. Det er Fadervor, som Jesus lærte sine disciple, og som derefter er givet videre til alle efterfølgende generationer bl.a. ved dåben. Englene i himlen genkender bønnen og tager imod den og jubler. Og alle de døbte, der nu er døde, kan juble med, for også de genkender jo bønnen.

Nadveren er Guds eget ord til menigheden

I sjette vers synges der om trøsten, der drypper som manna på vuggen. Verset er en senere tilføjelse og skal formodentlig hentyde til nadveren, der også ifølge Grundtvig er Guds eget ord direkte til menigheden. Med denne trøst kan det angstfyldte gudsbarn nu sige ”godnat til tvivlen og frygten og sorgen”.

Det afsluttende vers begynder som den indledende, men nu nævnes Jesus, som har skænket nåden, lyset og livet.  

Sov sødt, barnlille

1. Sov sødt, barnlille!
Lig rolig og stille,
så sødelig sov
som fuglen i skov,
som blomsterne blunde i enge!
Gud Fader har sagt:
Stå, engle, på vagt,
hvor mine de små er i senge!

2. Gudsfingrene grande
slog kors for din pande,
Guds Enbårnes røst
slog kors for dit bryst,
thi skal ingen djævel dig skade;
nu kan i din dåb
med saligheds håb
din sjæl og dit hjerte du bade.

3. Læg hænderne sammen,
da lægger sig amen
til Frelserens bøn,
som stiger i løn
og lyder, hvor englene kvæde;
i Himmerigs kor
det lille Guds-ord
omfavne Guds engle med glæde.

4. De råbe, de sjunge:
På jordklimpens tunge
et ord af Guds Søn
er blevet til bøn,
svang hid sig på åndedræts-vinger;
Gud Fader i løn,
sig ja til den bøn!
Fra lavland livsalig den klinger.

5. Og alle de købte,
i Jesu navn døbte,
som striden har stridt,
som døden har lidt,
gik ind til den evige hvile,
istemme så lydt
halleluja nyt,
at englene tie og smile.

6. Da drypper som duggen
der manna på vuggen
til barnet på jord
fra englenes bord,
du finder med smil det i morgen;
og klarøjet brat
du siger godnat
til tvivlen og frygten og sorgen.

7. Sov sødt, barnlille!
Lig rolig og stille,
og nyn på det navn
med nåden i favn,
al jorden til salighed givet!
Nyn: Jesus er min,
så favr og så fin,
min Jesus er lyset og livet!

Ordforklaringer

2.1   grande: store eller snarere almægtige (kan dog også betyde uskyldsfine)

4.2   jordklimpens: menneskets

4.8 lavland: jorden, her Danmark

6.2 manna: Den mad der faldt ned fra himlen som føde til de flygtende israelitter

7.7   favr: fager, smuk

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Thomas Laub komponerede melodien

Thomas Laub var fra 1891 til 1925 organist i Holmens Kirke i København. Et embede han overtog fra Niels W. Gade, som døde december 1890. Laub var samtidig komponist og skrev mange sang- og salmemelodier.

Melodien fremhæver tekstens alvor og lys

Melodien har vuggevisens ro og vuggende karakter i 3/4. Samtidig fremhæver Laub også den alvor og det lys, som er i teksten.

En stram enkel melodiføring bærer salmen frem. Bortset fra det indledende kvintspring og et par tertser undervejs bølger melodien med mange tonegentagelser i trinvise bevægelser opad og nedad. Dens omfang er stort set indenfor en kvint. Kun ved det melodiske højdepunkt i versets femte linje løftes den op over kvinten og ind i lysende dur.

Melodien starter i mol og lander i dur

Melodien starter i mol og lander i dur svarende til alvoren og forløsningen. Spændingen og farvningen mellem mol og dur giver melodien et præg, som er typisk for Laub og gammel folkemusik og salmer fra før reformationen.

Fakta om Sov sødt, barnlille

Nr. 49 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1844, 1850 og 1864. Bearbejdet 1872. Fork.

Melodi: Thomas Laub, 1915

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Arne Ørtved, melodibeskrivelsen af Jørgen Andersen.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.