Sov nu sødt

Baggrund Aften

Marie Louise Schmidt har skrevet denne godnatsang, der på én gang er både en sang og en salme. Både i ord og musik er der referencer til I skovens dybe stille ro, og det understreges, hvordan livet finder sted - både i det åndelige og i det kropslige.

Marie Louise Schmidt har skrevet en godnatsang for voksne

Sov nu sødt har tekst og musik af Marie Louise Schmidt, der er sangskriver og jazzpianist bl.a. i trioen Sophisticated Ladies. Sangen blev optaget i 18. udgave af Højskolesangbogen og er blevet, hvad man kunne kalde en afholdt godnatsang for voksne.  

Sov nu sødt er både en sang og en salme

I sit kombinerede præg af at være både en sang og en salme er den helt sin egen, men trækker tekstligt set på udsagn, vendinger og situationer kendt fra den store danske sangtradition. Ifølge Schmidt selv er Sov nu sødt skrevet i en kristen tradition. Samtidig har den referencer til romantikkens forestilling om den besjælede natur, som kendes fra især ældre danske sange, og som i denne sammenhæng forbindes med noget trygt, som man kan give sig hen til og finde hvile ved.

Marie Louise Schmidt

Teksten viser stor kærlighed til Guds natur

Gennemgående er teksten kendetegnet ved en stor tillid til Guds kærlige natur, hvor selv den sidste sommervind stryger én kærligt over kinden. Vinden med sin sagte susen er et udtryk for Guds milde røst, der altså taler gennem naturen - "det hvisker hjemligt gennem løvet".

Teksten refererer til flere andre aftensange

Sov nu sødt kan i det store hele ligne en parafrase over en anden godnatsang, nemlig I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo, hvor småfuglen kvidrer, før den går til blund, og hvor der er idyllisk fred i skovens ensomhed. For både fuglesangen, skovensomheden og den livsbekræftende ro går igen i teksten til Sov nu sødt. Men teksten har også referencer til den kristne forståelse af søvnen (i konkret eller overført betydning), hvor Gud passer på én, mens man sover. Man kan med andre ord sove "sødt", nøjagtigt som det er tilfældet i N.F.S. Grundtvigs salmetekst Sov sødt, barnlille. Og også her optræder der i første vers en fugl i en skov, som i lighed med blomsterne "blunde i enge!".

Englene, som lukkes ind sidst i sangen, kan i lighed med fuglene ligeledes siges at referere til flere forgængere i dansk sangtradition, ikke mindst B.S Ingemann, der skrev om fugle og især engle i en række af sine mest kendte sange. 

Livet finder sted både i det kropslige og det åndelige

Et andet kristent symbol i Sov nu sødt er "klokkernes klang ved solnedgang", der nøje svarer til de indledende linjer i andet og sidste vers af I skovens dybe, stille ro: "Hør landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred". Men det fremhæves specifikt i teksten, at ikke blot himlen føles nær, men at også jorden gør det. Den grundlægggende modsætning jord-himmel bliver her en stilfærdig påmindelse om, at livet finder sted både i det kropslige og i det åndelige.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Den langsomme ballademelodi understøtter teksten på fineste vis

Melodisk er Sov nu sødt en ballade holdt i en dansk poptradition, hvor det rytmisk konstant aktive aspekt underbygger det rige indre liv, som tekstens jeg lader til at være fyldt op af – samtidig med at melodien rummer referencer til netop I skovens dybe, stille ro. Den opadgående melodiske vending på ordene "føles himlen nær" hænger indlysende sammen med teksten. Men i andet vers, hvor der på den samme vending synges "føles jorden nær", forekommer den opadgående bevægelse at bekræfte tekstens ord om, at jord og himmel betinger hinanden, fordi krop og ånd hører uløseligt sammen.

Fakta om Sov nu sødt

Nr. 570 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Marie Louise Schmidt, 2000

Komponist: Marie Louise Schmidt, 2000

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Henrik Marstal

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.