Sigurjónsson boede i Danmark det meste af sit liv
Jóhann Sigurjónsson blev født i 1880 på gården Laxamy´ri i Nordisland. Han kom til København for at studere i 1899, men afbrød studierne i 1902 for at blive dramatiker. Han skrev på dansk for at nå et større publikum og var bosat i Danmark til sin død i 1919.
Sangen stammer fra et skuespil og blev sidenhen oversat til dansk
Sov, min unge Kærlighed, som digtet oprindelig hed på dansk (og på islandsk Sofðu, unga ástin mín), stammer fra skuespillet Bjærg-Ejvind og hans Hustru. I første udgivelse havde sangen kun to vers. Det vides ikke med bestemthed, hvornår det tredje vers, som kun findes på islandsk, er kommet til. Gendigtningen af de to oprindelige vers og oversættelsen af det tredje er foretaget af Helle Degnbol og Böðvar Guðmundsson i 2005.
Skuespillet handler om en fredløs og hans hustru
En gruppe af islandske folkesagn handler om de fredløse, der levede i Islands øde indre (jf. Højskolesangbogens Rid nu, rid nu). En sådan fredløs fra det 18. århundrede var Fjalla-Eyvindur. Han levede 20 år som fredløs, det meste af tiden sammen med sin hustru Halla (udtales Hadla). Mange steder findes i det indre af Island endnu spor af deres primitive boliger, bl.a. ved Hveravellir, hvor de kunne koge deres mad i varme kilder. Det er beretningerne om de to der ligger til grund for Jóhann Sigurjónssons skuespil, som udkom på dansk i 1911. Året efter blev det trykt på islandsk og opført på Dagmarteatret i København. Skuespillet blev bl.a. opført i Sverige, Tyskland, England og USA og i 1917 filmatiseret i Sverige.
Hustruen Halla ofrer alt for kærligheden
Skuespillet begynder der, hvor den fredløse Ejvind, der kalder sig Kári, er kommet til enken Hallas gård. De to forelsker sig, men da hans sande identitet kommer frem, må han flygte ud i ødemarken. Halla følger ham, ofrer alt for sin kærlighed. De får en lille datter Tóta, der ligesom andre islandske børn i gamle dage leger med sine heste og får, der blot er dyreknogler og blanke sten. Når hun leger, er hun bundet til en sten for ikke at styrte ned i kløften. Halla synger sangen, mens hun sidder med sin lille datter i favnen.
En tragisk handling hjemsøger Halla
Senere i stykket dukker Halla og Ejvinds fjender pludselig op. I panik kaster Halla den lille pige ned i vandfaldet i kløften. Og selv om hun handlede i fortvivlelse og af kærlighed, fordi hun mente, døden ville være bedre end det grusomme liv, den lille pige ville komme til at leve, hvis hun blev fanget, plages Halla resten af livet af det hun har gjort.
Skuespillerinden Anna Borg var med ved uropførelsen
Ved uropførelsen i Reykjavík i 1911 blev Tóta spillet af niårige Anna Borg-þórsdóttir, den senere Anna Borg Reumert.
Nedenfor kan du lytte til sangen med den oprindelige, islandske tekst.