Sommersolhvervssang
Baggrund
Året

Johannes V. Jensen skrev teksten til Sommersolhvervssang i 1936 som et alternativ til den klassiske sankthansvise Vi elsker vort land. Med sin midsommerfortælling beretter sangen om det cykliske ved årstidsskiftene - og livet i sin helhed.
Johannes V. Jensens midsommersang
Siger man ”midsommersang”, så er det Holger Drachmanns Midsommervise, man tænker på. Om den har Johannes V. Jensen skrevet, at han finder den smuk, men at han ikke bryder sig om dens ”nationalistiske Tendens”. Derfor skrev han denne Sommersolhvervssang, som tryktes i Politiken 23. juni 1936 og året efter blev optaget i Paaskebadet. Digte 1931-1937.
Midsommerens fejring markerer årets cykliske gang
Ligesom Johannes V. Jensen i sin vintersolhvervssang (Vor sol er bleven kold) ser julen som en fest for sommeren, der skal komme, sådan vil han her understrege, at årets længste dag er en påmindelse om årets cyklus – og dermed om livets cyklus. Hvis ikke årets fester har deres rod i den danske natur, er de for ham at se kun tomme ritualer.
Johannes V. Jensen
Sangen påminder os om vores andel i det store kredsløb
Sangen beskriver skærsommer på en helt naturalistisk måde, dels som en formeringens tid for alle levende væsner (vers 2 og 3), dels ved at fokusere på det modsætningsfyldte i naturen, som vi bliver mindet om ved sommersolhverv: ”Sommer kommer, og sommer lakker” (4.1). Knap er det blevet sommer, før dagene begynder at blive kortere – ligesom formeringen også er begyndelsen til enden for den enkelte, der har sin lille andel af universets store kredsløb.
Midsommers andagt
I tekstens sidste vers tales der alvorligt om ”andagt” (åbenhed for og hengivelse til det religiøse budskab), ikke om fest og glæde rundt om bålet, og der tales til et ”du”; men hvem er denne ”broder” – i forhold til den, der synger?
Eksistentiel tyngde
Denne sangs påmindelse om liv og død og om naturens evige kredsløb i både den enkelte og i universet har en helt anderledes tyngde i bevidstheden end den ”krans (…) af sommerens hjerter så varme, så glade”, der bindes i Midsommervise.