Sommerfuglen

Baggrund Året

Sebastian skrev denne hyldest til forårets komme og livet selv tilbage i 1981. Sangen er udgivet på hans mest solgte album Stjerne til støv, hvorpå sangens modsætning Vind og vejrhaner også optræder. Mens teksten forholder sig reflekterende til sommerfuglens indvirkning på det betragtende menneske, er melodien, særligt i omkvædet, en tiljubling af sommerfuglen, der flyver frit og elegant omkring på sine smukke vinger.

Sangen stammer fra Sebastians mest solgte album

Sommerfuglen har tekst og musik af Sebastian. Sangen kunne første gang høres på Stjerne til støv fra 1981, hans bedst solgte album og af mange regnet for både et af hans mest helstøbte og indflydelsesrige. Albummet blev da også optaget i 2006 på Kulturministeriets kulturkanon.

En idyllisk hyldest til forårets komme

Sommerfuglen blev til i tiden umiddelbart forud for indspilningen af albummet, hvor Sebastian under et sommerhusophold ved Vesterhavet bemærkede de mange sommerfugle i haven. Hensigten var at skrive, hvad han selv har kaldt en idylliserende sang, der hyldede glæden over forårets komme og over livet.

Sebastian

Sebastian skrev også et modstykke til den idylliske forårssang

Men sangen er andet og mere end blot det: Under arbejdet med den i forårssolen blev idyllen brat flænset af lyden af militærfly på øvelse – hvorefter sommerfuglene var som forsvundet fra haven. Oplevelsen af denne pludselige modsætning inspirerede Sebastian til en anden sang fra Stjerne til støv, nemlig Vind og vejrhaner, en up-tempo-sang om det medløberi i tiden, der i modsætning til sommerfuglenes eksistens på ingen måde bidrager til at gøre verden til et bedre eller mere meningsfyldt sted.

Sommerfuglen

1. Hey, hey, hey, og
der går den lange vinter.
Den ta’r hatten af for
alle de ting, der sker
indeni og rundt omkring dig.
Ah, denne morgen
gi’r dig så smukke vinger.

2. Hey, hey, hey, og
du som forår bringer
i mange hjerter.
Åbner øjnene,
ñnder ud, hvor solen skinner.
Ja, nu ka’ jeg se dig.
Du fik så smukke vinger.

Hey, så er du lige med ét
en ubetyd’lig prik i det himmelblå.
Hey, med alt for meg’t at nå
og kun den korte sommer til at nå det på. (Højt at flyve)

3. Hey, hey, hey, og
det, som så sjældent hænder,
det sker i dag, og
du får en dør på klem,
ñnder ind til dine venner,
får støv på hjernen
og på dine smukke vinger.

Hey, så er du lige med ét …

4. Hey, hey, hey, og
du som forår bringer
i mange hjerter.
Åbner øjnene,
finder ud, hvor solen skinner.
Ah, denne sommer
ga’ dig så smukke vinger.

Hey, så er du lige med ét …

Datteren var i sangskriverens tanker

Sebastian har fortalt, at han under tekstskrivningen havde sin dengang helt lille datter i tankerne, som kunne lignes med sommerfuglen, når den netop er kommet ud af sin puppe og endnu ikke kan flyve. For ligesom sommerfuglen, "som forår bringer / i mange hjerter", bringer også datteren lys ind i andres liv. Og når hun en dag selv har lært at flyve, vil hun ligesom den være en fin, smuk og skrøbelig skabning "med alt for meget at nå / og kun den korte sommer til at nå det på".

Sommerfuglen har længe været et yndet symbol

Sommerfuglens allegoriske betydning for mennesket er ældgammel: I græsk mytologi flyver sjælen efter døden bort i form af en sommerfugl, og i sin encyklopædi fra 1700-tallets anden halvdel beskrev filosoffen Denis Diderot sommerfuglen som selve "sjælens symbol". I Sebastians sang er sommerfuglen dog så levende som noget, men ligesom mennesket kan den ses i et vidt forskelligt perspektiv: undertiden genstand for fuld opmærksomhed, undertiden blot "en ubetydelig prik i det himmelblå".

Sebastian skriver ofte om barnets vej ud i verden

Tematisk indskriver Sommerfuglen sig i rækken af Sebastian-sange, der beskriver barnet på vej ud i verden, hvad enten det er inden for virkelighedens eller drømmenes gebet. Sange som Når lyset bryder frem, Fuld af nattens stjerner og den nyere Lille hjertesang er alle eksempler på det.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien hylder sommerfuglens frie vingeslag

Musikalsk er Sommerfuglen tæt knyttet til den tekstlige dramaturgi i kontrasten mellem det molprægede vers og duromkvædet. Hvor teksten i verset forholder sig reflekterende til sommerfuglens indvirkning på det betragtende menneske, hylder omkvædet dens frihed til at flyve om i verden, som den vil.

Den forløsende, indledende durakkord på ordet "Hey" i omkvædet er som en musikalsk beskrivelse af netop det øjeblik, hvor sommerfuglen letter og dermed viser, at den var født til at bruge sine smukke vinger – de smukke vinger, som der undervejs bliver sunget om indtil flere gange.