Sommerens ø

Baggrund Året
Sommerens ø

Piet Hein tager os med ud i sommeren, der igen kommer dragende. Hans tekst spænder både tid og rum ud mellem poler, der ikke er enten eller, men både og. På den måde skaber teksten en sanseforstærkende oplevelse af sommeren - og slutter med ordene, der beskriver hvordan man glider ud i sommeren og bare "er". Melodien er skrevet af Mogens Jermiin Nissen og dens dragende flow og pauser til eftertænksomhed passer perfekt til teksten.

Piet Hein spændte fra naturvidenskab til design og kunst i sit virke

Piet Hein var et renæssancemenneske i det tyvende århundrede. Han havde mange talenter og spændte meget vidt i sit virke - fra naturvidenskab over filosofi til design og kunst. Som digter skabte han i begyndelsen af 40’erne med sine Gruk, der var en, for Piet Hein karakteristisk, sammenfatning af grin og suk, sin helt egen genre. Men allerede i 1937 skrev han Hvergang en sommer igen kommer dragende, der blev udgivet i Politiken den 5. september 1954 under titlen Sommerens Ø.

Digtet spænder også bredt

Der er en bemærkelsesværdig spændvidde i digtet. Man kommer udefra, fra ”Ude i verden, hvor jorden og himlene / skifter i ukendte skær” og ”hjem til sin hjemegn igen”, eller man kunne også sige ind i et stort ”her og nu”. Dog vider tid og rum sig ud i omfang og fylde til en større sammenhæng ”samlende alt, som har været, forenende / alt, som skal være engang”.

Nuet er spændt ud mellem fortid og det, der skal komme

Tiden er det blanke nu, men det er også en strøm. Tiden er ikke den abstrakte tid, som Piet Hein mente, at man kun kunne bruge til at koge æg efter, men den menneskelige tid, hvor nuet er spændt ud mellem det, der har været, og det, der skal komme. Ligeledes er rummet dette sted, men det er også uendeligt. ”Mellem havet og himlen” er vi på engang tilbage i hjemegnen og på randen af universet. Dette var ikke et enten eller for Piet Hein, men et både og.

Form og indhold bindes sammen

Der er et næsten organisk samspil mellem indhold og form i digtet. Den faste rytme og de sikre enderim kombineres med stavrim, ofte af lange tillægsformer, som i de sidste verselinjer, der lyder:

Glider vi ind i den skridende, summende, 
susende sommer og er.

Det forlener digtet og sangen med en lethed og en strømmende fornemmelse af både flygtighed og fylde.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Filosoffen Bergson fremhævede intuitionens vigtighed

Det var den samtidige franske filosof Henri Bergson, der påpegede, at hvor analysen kommer til kort, kan intuitionen hjælpe på vej, som en indre oplevelse der gør, at man kan sætte sig ind i fænomenernes egentlige kerne og således åbne dem - for andre.

Sangen er sanseforstærkende

Der er det sælsomme ved digtet, at man kan blive i tvivl om, hvorvidt man oplever digtet gennem sommeren. Eller om det er omvendt, at man oplever sommeren gennem digtet. Således at digteren med sin sanselighed og intuition ophæver den trivialitet, som vi har en tendens til at skærme os fra verden med, men som også gør os blinde for den selvsamme verden og dens fantastiske genkomster. Sangen er således sanseforstærkende.

Ludvig Holstein var en stor inspiration for Piet Hein

Blandt de digtere, som har betydet noget for Piet Hein, er Ludvig Holstein, som har forfattet nogle af vores mest skattede årstidssange. Med Sommerens ø skriver Piet Hein sig ind i dette fornemme selskab, men med en umiskendelig Hein’sk signatur. Man kommer til at tænke på det lille Gruk:

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen! 

Hvis er du? Hvis er du? 

– Jeg er sgu min egen. 

Piet Hein

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Jermiin Nissens melodi er dragende og fejende som teksten

Mogens Jermiin Nissen var både forfatter og komponist. Her har han skrevet en dragende, fejende og sangbar melodi med en vuggende rytme i 6/8, der kan synges med en enkelt vejrtrækning på E7-akkorden i takt fire. Pausen og vejrtrækningen giver anledning til et kort øjebliks eftertænksomhed i det ”nu”, som sangen blandt andet beskriver. I det hele taget gør brydningen af den rytmiske struktur med den punkterede fjerdedelsnode i takt fire og sekstendedelsnoden takt tre noget ualmindeligt godt for melodien, som i høj grad er bygget op omkring harmoniseringen - hvilket gør det nemmere at synge de til tider lidt svære spring i takt fem og seks.

Fakta om Sommerens ø

Nr. 329 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Piet Hein, 1937

Melodi: Mogens Jermiin Nissen, 1954

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jacob Kjærsgaard Mortensen, melodibeskrivelsen af Jacob Vestager Tybjerg

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.