Som den gyldne sol frembryder

Baggrund Året

Denne påskesalme af Kingo var oprindeligt en del af første udkast til en ny rigssalmebog for det forenede Danmark-Norge. Til den nye udgivelse, der skulle indeholde salmer nok til alle kirkeårets søndage, havde Kingo produceret ikke mindre end 133 salmer.
Understøttet af Johann Schops jublende melodi udtrykker Kingo i denne påskesalme en stor taknemmelighed og glæde over Jesu opstandelse.

En ny salmebog for det forenede kongerige Danmark-Norge

Thomas Kingo hørte til de kongetro i enevældens dage. Efter udgivelsen af Aandelige Siunge-Koors Første Part, 1674, som Kingo tilegnede Christian 5., fik han i 1677 bispestolen i Odense. I 1682 opnåede Kingo kongelig bevilling til et bogtrykkeri, og i 1683 fik han til opgave at tilvejebringe en ny salmebog for Danmark-Norge som led i kongens ensretning af kirkelivet.

Kingos første udkast til salmebogen kom i unåde hos kongen

Første del af salmebogen, Vinter-Parten, som dækkede perioden fra advent til påske, udkom i 1689. Af 263 salmer var de 133 af Kingo. En kongelig forordning påbød Vinter-Parten indført, men efter kun fire uger trak kongen uden begrundelse forordningen tilbage. Hvad der lå bag, er aldrig blevet fuldt oplyst. Den foreløbig nyeste teori går ud på, at kongen følte sig ført bag lyset af sin kancellisekretær, som havde skaffet Kingo bedre fortjenstmuligheder på Vinter-Parten. Sekretæren blev afskediget uden varsel, og kongens unåde ramte ved samme lejlighed Kingo. Autorisationen blev tilbagekaldt.


Thomas Kingo

I 1699 blev "Kingos salmebog" endelig udgivet

Efter nogen tid gav kongen dog Kingo oprejsning. I 1699 udsendtes Den forordnede Nye Kirke-Psalmebog, som siden fik tilnavnet ”Kingos salmebog”. Af 297 salmer er de 85 af Kingo.

Som den gyldne sol frembryder er fra Vinter-Parten. Oprindelig havde den ti vers. Højskolesangbogen har valgt at udelade niende vers. Grundtvig henviser i sin Kirkeklokke! mellem ædle malme (femte vers) til denne salme.

Som den gyldne sol frembryder

1. Som den gyldne sol frembryder
gennem den kulsorte sky
og sin stråleglans udskyder,
så at mørk og mulm må fly,
så min Jesus af sin grav
og det dybe dødens hav
opstod ærefuld af døde
imod påske-morgenrøde.

2. Tak, o store sejerherre,
tak, o livsens himmelhelt,
som ej døden kunne spærre
i det helvedmørke telt!
Tak, fordi at du opstod
og fik døden under fod!
Ingen tunge kan den glæde
med tilbørlig lov udkvæde.

3. Jeg kan finde i mit hjerte,
at min sjæl har trøst deraf,
som kan lindre al min smerte,
når jeg mindes kun din grav
og betænker, hvor du lå
udi dødens fæle vrå
og stod op med kraft og ære.
Hvad kan større glæde være.

4. Ligger jeg i syndens bøje,
ligger jeg i armod ned,
ligger jeg i sygdoms køje,
ligger jeg i usselhed,
ligger jeg fortrængt, forhadt,
og af verden slet forladt,
skal jeg hus i graven tage,
o, her er dog håb tilbage.

5. Du for synden engang døde,
dermed er min synd betalt;
armod, usselhed og møde,
ja, min sygdom bar du alt;
jeg ved dig oprejses skal,
og af dødens dybe dal
skal jeg hovedet oprette,
al min nød kan det forlette.

6. Synd og død og alle pile,
alt, hvad Satan skyde kan,
ligger brudte ved din hvile
udi gravens mørke land.
Dér begrov du dem og gav
mig en sikker trøstestav,
at ved din oprejsnings ære
jeg skal sejerspalmer bære.

7. Du til livet mig skal vække
ved din stor' oprejsnings kraft.
Lad kun gravens jord mig dække,
orme tære al min saft,
ild og vand opsluge mig;
jeg dør i den tro til dig,
at jeg skal til liv opstande
ud af dødens grumme lande.

8. Søde Jesus, giv mig nåde
ved din gode Helligånd,
at jeg så min gang kan råde
og vejledes ved din hånd,
at jeg ej skal falde hen
udi dødens svælg igen,
hvoraf du engang mig rykte,
da du døden undertrykte.

9. Tak for al din fødsels glæde,
tak for dit det Guddoms-ord,
tak for dåbens hellig væde,
tak for nåden på dit bord,
tak for dødens bitre ve,
tak for din opstandelse,
tak for Himlen, du har inde,
dér skal jeg dig se og finde!

Kingos påskesalme priser Jesu opstandelse

Kingo indleder sin påskesalme med et vældigt natursceneri, der billedliggør erkendelsen af opstandelsens betydning for digterjeg’et. Den syvfoldige taksigelse som salmen slutter med, er en yderst kortfattet og præcis troslære på vers. Tallet syv betragtes ligesom tallet tre som et helligt tal. I slutverset nævner Kingo Jesus’ historie fra fødsel til himmelfart – samtidig med at han får begge den lutherske kirkes sakramenter, dåb og nadver, med.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.3   udskyder: spreder

3.6   vrå: bolig

4.1   bøje: halslænke

4.6   slet forladt: helt forladt

5.3   møde: besvær, møje

5.8   forlette: bringe lettelse for

7.2   oprejsnings: opstandelses

9.1   fødsels glæde: julen

9.2   Guddoms-ord: evangeliet

9.7   har inde: ejer

Johann Schops jublende melodi går hånd i hånd med Kingos takkerus over opstandelsen  

Melodien er komponeret af Johann Schop (1590-1667) til salmen Werde munter, mein Gemüte, oversat af Kingo til Nu velan, vær frisk til mode. Senere er melodien knyttet sammen med denne tekst, hvor melodiens jublende karakter går fint i spænd med Kingos takkerus over opstandelsen. Det jublende ligger ikke mindst i, at samtlige linjer indledes med to ottendedele, som igangsætter til de efterfølgende fjerdedele. Der er ikke meget kunstfærdigt over melodien – snarere en lidt bombastisk glæde.

Fakta om Som den gyldne sol frembryder

Nr. 276 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Thomas Kingo, 1689

Komponist: Johann Schop, 1642

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Lisbeth Kiil, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.