Som de første forårsdage

Baggrund Året
Som de første forårsdage

Iben Krogsdal tager i denne forårssalme livtag med nogle af kristendommens spørgsmål og dilemmaer. På befriende vis udfordrer hun idéen om, at alle fristelser er forbudte, og sætter samtidig balancen mellem tro og tvivl i spil. Melodien er skrevet af Janne Mark og er en lyrisk vals.

I denne salme er Gud "forårsfristeren"

Der er fristelser, man skal sige ja til. Og livet er den største af dem. I denne fristelsessang eller -salme er Gud (syvende vers) fristeren, der lokker os ud i livet med foråret som lokkemad. Gud ”forårsfrister” os, som der står i sjette vers.

Krogsdal tager livtag med fristelsen som noget forbudt

Iben Krogsdal (se nærmere om forfatteren i kommentaren til Lige før timerne mørkner i juni) tager livtag med den gren af kristendommen, der har gjort fristelsen til noget forbudt, noget vi skal tvinge os selv til at sige nej til. Her er det lige omvendt. Foråret og det erotiske kærlighedsmøde blander sig sammen som det, der frister os ud af vores ”vinterdøde” tilstand (femte vers) og får os til at leve til trods for sorg eller tab (sjette vers).

Iben Krogsdal

Salmen rummer befriende referencer til det erotiske liv

I 1970 sang kunstneren Trille Jesper Jensens protestsang Øjet på nationalt TV og i bedste sendetid vendt imod den borgerlige og kirkelige seksualmoral. Det medførte, at to programchefer på DR blev anklaget for blasfemi. I sangen er Gud det ”øje i det høje”, der holder øje med, hvad vi foretager os under dynen. Måske er det en reference hertil, når Krogsdal kalder Gud for ”den milde dyneløfter!” (syvende vers), men altså her som en Gud, der selv er frister. Også andre steder spilles der på et erotisk sprog, som når der i fjerde vers står ”sådan kommer du fra siden og fra oven hele tiden,” eller der i syvende vers lyder en bøn til Gud om at plante os ud ”i dine grøfter”. En ”dyneløfter” er i øvrigt også betegnelsen for en, der i videre forstand afslører eller sladrer om det, vi forsøger at holde for os selv. Og også i denne betydning vendes ordet til noget befriende.

Teksten indfanger forholdet mellem tro og tvivl

Et andet tema er forholdet mellem tro og tvivl. Livstvivlen forsvinder gennem forårslysets overbevisningskraft, ikke i kraft af ord og argumenter. Tvivlen ”siver gennem lyse blade” (femte vers), og i sidste vers kan vi derfor vokse ”vildt og roligt / ud i alt der er utroligt.” Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at det vilde og det rolige her ikke er hinandens modsætninger.

Som de første forårsdage

1. Som de første forårsdage
hvor man får sit liv tilbage
og man bliver ført og fundet
af en sol der kun har blundet

2. Som den første kvidretone
fra en fugl der fandt sin trone
selv få vinger! Selv få stemme!
Føle man er rigtigt hjemme

3. Som den stille vind mod huden
sol der flakser ind ad ruden
strejfet af en andens drømme
nåderegn i stride strømme

4. Sådan kommer du fra siden
og fra oven hele tiden!
Selv den mest forladte livsegn
viser små men stærke livstegn

5. Der hvor vi var vinterdøde
lægger du dit stævnemøde
tvivlen vi gik rundt og havde
siver gennem lyse blade

6. Åh, vi krammer, klemmer, favner
dem vi elsker, dem vi savner!
Når du sådan forårsfrister
kan vi leve skønt vi mister

7. Gud, du milde dyneløfter!
Plant os ud i dine grøfter
lad os vokse vildt og roligt
ud i alt der er utroligt

Tidens cykliske dimension træder tydeligt frem

Sangens tid er cyklisk. Livet begynder med foråret, hvor solen vågner (første vers), og hvor vi dermed også vågner af vores vinterdød (femte vers). Naturens og menneskelivets frugtbarhed vokser i denne sang derfor sammen som en cirkulær bevægelse. Inden for en kristen tradition er tiden både cyklisk og lineær, men den lineære tid har ofte forrang. I Krogsdals sang er det entydigt tidens cykliske dimension, der er fremhævet, fornemmelsen af at livet – med foråret – vender tilbage. Andre steder (se fx kommentar til salmen Decembernat) udfolder Krogsdal snarere den lineære tid, fornyelsen snarere end gentagelsen.

Sangen er trykt første gang i Fuldmagt (2013).

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Janne Mark forener jazz og den nordiske folketone

Melodien er komponeret af Janne Mark (født 1973), der arbejder som sanger, komponist og salmedigter og forener sin jazzinspiration med en sangbar, nordisk folketone.

Janne Mark, foto: Kristoffer Juel

Melodien er en lyrisk vals

Hendes salmesamling Pilgrim fra 2018 blev præmieret af Statens Kunstfond. Som de første forårsdage fremstår som en lille lyrisk vals, hvori den rytme, der skabes af de to optakts-ottendedele og de efterfølgende to fjerdele, gentages adskillige gange, men hele tiden i nye melodiske udformninger. Det er karakteristisk for melodien, at den starter i mol, men hurtigt derefter løfter sig til durtonearten to skalatrin højere.

Fakta om Som de første forårsdage

Nr. 286 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Iben Krogsdal, 2011

Melodi: Janne Mark, 2011

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Ingrid Ank, melodibeskrivelsen af Per Drud Nielsen 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.