Solen er så rød, mor

Baggrund Ny sang i 19. udgave

Solen er så rød, mor er en af de mest stemningsfyldte sange i den danske sangtradition. I utallige familier er den blevet sunget af en forælder til et barn, der selv en dag vil synge den for sit barn. Gennem ordene og melodien oplever børn, hvordan deres egne melankolske eller vemodige tanker og følelser bliver taget alvorligt.

En elsket godnatsang for både børn og voksne

Solen er så rød, mor er en af de mest stemningsfyldte sange i den danske sangtradition. Den er en umådelig elsket godnatsang for børn samtidig med, at den også er en voksensang. 

Harald Bergstedts tekst blev til få år før Carl Nielsen skrev melodien

Teksten blev skrevet i 1915 af Harald Bergstedt (se nærmere om forfatteren i artiklen om Jeg ved en lærkerede) og udkom i tredje bind af digtsamlingen Sange til Provinsen i 1920. Carl Nielsens melodi blev til i 1923-24. Efter at være udkommet i en korversion i Melodier til Sangbogen ”Danmark” i 1924, blev Solen er så rød, mor to år senere optaget i Nielsens samling Ti danske Smaasange, nu i en version for sang med klaverledsagelse.

Harald Bergstedt
Harald Bergstedt

Stafetsangen videregives fra forælder til børn

Solen er så rød, mor er, hvad man kunne kalde en stafetsang. For gennem årene er den i utallige familier blevet ”overrakt” fra en forælder (der selv havde lært den at kende som barn) til et barn (der selv en dag som forælder vil synge den for sit barn). Et stort antal danskere har været eller er fortsat del af en sådan stafetproces.

Sangen anvendes i stigende grad som fællessang

Sangen er desuden en udpræget ”ansigt til ansigt” sang, forstået på den måde, at den først og fremmest er blevet sunget af en siddende eller stående voksen til et liggende barn, som oftest i et mørklagt barneværelse med kun de to til stede. I fællessangsmæssige sammenhænge kan sangen derfor undertiden have karakter af at være en gengivelse af en simultant fremført kollektiv barndomserindring snarere end en egentlig fællessang. Ikke desto mindre er den de senere år i stigende grad blevet anvendt som fællessang, blandt andet til begravelser.

Børn får lov til at være usikre gennem sangen 

Sangens popularitet hænger utvivlsomt sammen med, at børn oplever, hvordan deres egne melankolske eller vemodige tanker og følelser ”får lov” til at blive taget alvorligt gennem melodien og ordene. Fællesskabet om sangen mellem forælder og barn bidrager til at skabe en særlig sødme og give plads til et kortvarigt, men ideelt nærvær.

For her er det tilladt at give sin empati med sangens ensomme dyr frit løb, at lade angsten for mørket folde sig ud eller blot følte trangen til at give sig betingelsesløst hen til sin mor (eller far). Og linjerne om stjernerne på himlen tilvejebringer et svimlende, kosmisk perspektiv, som det ligeledes er tilladt at fortabe sig i.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Eftertiden har i praksis ændret rytmen

Solen er så rød, mor er skrevet som en såkaldt barcarole i den vuggende 6/8-taktart, og den ses da også altid noteret sådan. Dog har en eftertid med stor konsekvens foretrukket at fremføre sangen i 4/4-taktart, hvilket nedtoner den vuggende karakter til fordel for en mere brugervenlig pragmatik, som er i tråd med en nyere tendens til at ville favorisere netop denne taktart på bekostning af andre taktarter. 

Den enkle melodi underbygger teksten

Sangen går i dur, men ikke kun: Det relativt lange molafsnit henimod slutningen af hvert vers underbygger dens vemodige karakter. Ellers er sangen enkel og ligefrem med talrige trinvise bevægelser og et gennemgående rytmisk mønster i melodien, som kun varierer en smule undervejs. Dermed underbygger melodiens enkelhed tekstens næsten konsekvent gennemførte anvendelse af ord med ganske få bogstaver og blot én eller to stavelser. Alt dette bidrager til at give melodien en særlig svævende enkelhed, som inviterer til meddeltagelse – uanset om man selv synger sangen eller får den sunget for sig.

Fakta om Solen er så rød mor

Udgives i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Harald Bergstedt, 1915

Melodi: Carl Nielsen, 1924

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Henrik Marstal.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.