Solen begynder at gløde

Baggrund Morgen
Solen begynder at gløde

Sangen er oprindeligt skrevet til FDF landslejren i 1991. Den har undergået en række forandringer, og favner dermed både skabelsesberetningen og budskabet om, at Kristus er kommet til jorden. Dermed får lyset flere lag af betydninger i den fine tekst. Willy Egmoses melodi er enkel og sangbar, og dens spring til det lyse D giver en befriende klang.

Lars Busk Sørensen skrev sangen til brug på FDF landslejren 1991

Denne sang blev skrevet på opfordring fra FDF til brug på landslejren 1991, men den har ikke kun børnene som målgruppe. Også de voksne skulle kunne synge den og være hjemme i den. Den er bygget op over skabelsesberetningen og skildrer som den lyset, vandet der samler sig, græsset, fuglene og dyrene og mennesket.

Sangen har været igennem en lang række forandringer

Den har dog undergået nogle forandringer, der slører det. I første udgave, som blev trykt i March og lejr 1991, er der kun fem vers, og der lyder det næstsidste vers:

Står vi så her og fornemmer
Skaberens enkle motiv
i vore kuldskære lemmer:
morgen er vilje til liv.

Det passer til en morgen, hvor FDF’erne kommer kuldskære ud af teltene.

At være kuldskær passer sig bedre på en spejderlejr end i kirken

Men da sangen skulle optages i Salmebogstillægget 1994, syntes kommissionen ikke, det passede sig at synge i kirken om at være kuldskær. Derfor blev der i 1992 indskudt et nyt vers fire:

Markerne dufter af lykke.
Stråene bølger så småt.
Trods alt det onde og stygge
tror vi, at livet er godt.

Og det følgende vers blev ændret til:

Lyset er kommet til verden.
Gud har besøgt vores jord.
Grøn og guddommelig er den
klode, hvor mennesker bor.


Én ændring fører til flere

Til Højskolesangbogen er dette vers igen blevet ændret, fordi vers seks skulle ændres. Nu lyder den:

Lyset er kommet til verden.
Gud har besøgt vores jord.
Udvalgt blandt stjernerne er den
klode, hvor mennesker bor.

Lyset er her Kristus.

En betydningsforskydelse giver plads til flere former for lys

Der var selvfølgelig folk, der ikke brød sig om det oprindelige vers seks:

På denne dugvåde klode,
Gud i sin glæde har skabt,
vil vi i dag kun det gode.
Mørket i verden har tabt.

De kunne ikke høre, at det ikke er en beskrivelse af mennesket som et kun godt væsen, men et udtryk for taknemligheden over en skøn morgen, der kan få lysten til at gøre godt til at vælde op i os. Da Lars Busk Sørensen er et venligt menneske, ændrede han det til:

Kristus stod op fra de døde.
Mørket i verden har tabt.
Lad os gå ud for at møde
lyset, Gud lige har skabt.

Dermed er linjen forskudt fra kun at være en skabelsessalme til også at rumme Kristi komme til verden. Jorden er udvalgt blandt alle stjerner fordi ”Gud har besøgt vores jord”, og ”lyset, Gud lige har skabt” er ikke kun morgenlyset, skabelsens lys, men også opstandelsens lys.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Egmoses melodi har en befriende klang

Melodien af Willy Egmose er skrevet samme år som teksten. Den er enkel og sangbar, kan rimelig let spilles på guitar, men kan også spilles som jazzvals, og den har med sit opspring til det høje D noget befriende over sig.                

Fakta om Solen begynder at gløde

Nr. 23 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Lars Busk Sørensen, 1990 og 2006

Melodi: Willy Egmose, 1990

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Holger Lissner

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.