Sol er oppe

Baggrund Historien

Sangen er Grundtvigs gendigtning af det nordiske heltedigt Bjarkemål. I lejre bliver Kong Rolf med list angrebet og besejret af Hjartvar og hans krigere. En af Rolfs egne krigere, Hjalte, slår alarm og kvæder Bjarkemålet – men forgæves. Siden er Bjarkemålet brugt når danske konger skulle stille hæren op til slag. I melodien hører vi lurens fanfarer og kampens dramatik.

Bjarkemålets efterklang

Digtet er første gang offentliggjort i Grundtvigs eget tidsskrift Dannevirke under titlen Bjarkemaalets Efterklang. Bjarkemålet er et nordisk heltedigt fra o. år 1000, som Grundtvig her gendigter, derfor ”efterklang”.

Kampen mellem Rolfs og Hjartvars krigere

Historien udspiller sig i Rolf Krages kongsgård i Lejre. Kongens søster Skuld har overtalt sin mand Hjartvar til at bemægtige sig tronen fra Rolf. Med tungt læssede skibe, der officielt indeholder skat til kongen, ankrer Hjartvar op i Roskilde Fjord. Han modtages som ven, og meget mjød skylles ned under det natlige gilde. Sidst på natten lettes Hjartvars skibe for deres tunge last: krigere, der i ly af mørket søger mod Lejre. Hjalte, som var en af Rolfs betroede mænd, var ikke med ved gildet, men kommer til Lejre samtidig med Hjartvars mænd. Han slår alarm og kvæder det store digt Bjarkemålet, navngivet efter den mest navnkundige af Rolfs krigere. Bjarkemålet blev herefter brugt, når danske konger skulle stille hæren op til slag: ”Dagen er oprunden, fuglevinger suse, tid det er for ædlinger stordåd at øve: vågner op, vågner!”

Kampen blev voldsom. Kongen og hans mænd faldt, men niddingen Hjartvar fik kun nogle timer at glæde sig over kongemagten. Den sidste af Rolfs krigere Vøgg foregiver efter slaget at ville sværge Hjartvar troskab ved dennes sværd. Han griber imidlertid sværdet og dræber forræderen.

Yderligere læsning om kongesagaerne

Kongesagaerne kan findes hos Saxo og i senere gendigtninger bl.a. A.D. Jørgensen: 40 fortællinger af fædrelandets historie og Ebbe Reich: De Første 30 fortællinger om Danmarks Fødsel.

Digtets fortælling

Selve Bjarkemålet udgør kun de to første vers, hvor der opfordres til kamp.

Vers 3 - 7 er en beskrivelse af selve kampen og Hjartvars død dagen efter.

Vers 8 er identisk med vers 1 på nær sidste linje. Perspektivet er nu ændret. Vi ved, at Morgenstund har guld i mund, og guld betyder glæde. Gimle bliver nærværende, og hanegalet er ikke længere et morgensignal, men opstandelsesforkyndelse.

Sol er oppe

1. Sol er oppe,
skovens toppe
glimrer alt som Gimles tag;
bud os bringer
hanevinger,
hanegal om klaren dag.
Vågner, vågner, danske helte!
springer op og spænder bælte!
dag og dåd er kæmperim.

2. Højt det gjalder,
luren kalder
kæmper op af morgenblund,
stolper knage,
luer brage,
blusse over grønne lund.
Vågner, ej til gammens tale,
vin og smil i kongesale!
Hildurs leg er nu for hånd.

3. Vågner, skuer
borgens buer
i den røde buegang!
Luren gjalder,
Lejre falder
under Skuldes jubelsang;
Hjartvar ild i skoven tænder,
bladet falmer, bøgen brænder,
vågne må selv Dan og Skjold.

4. Op nu fage
for Rolf Krage
kækt at løfte skjold og sværd!
Vel for luer
ej han gruer,
men for syn af niddingsfærd.
Ring med glans og sværd med ægge
mild han gav med hænder begge,
hvem tør nu slå ring om ham!

5. I sin bolig,
tryg og rolig,
slumred sødt den drot så bold,
svenske luer
end han kuer
med sit brede dane-skjold;
men ak! dog han står på gløder,
tryllesværd og trindt han møder,
hvem tør skyde skjold for ham!

6. Den, som kaldte;
det tør Hjalte,
det tør Sjællands bondeknøs;
det tør Bjarke,
om i marke
Fenris-ulv end selv var løs,
lyst han har til med god Løve
Odin selv at nå og kløve;
Bodvar Bjarke slår til bunds.

7. Rolf kan blegne,
Bjarke segne,
Hjalte svømme i sit blod,
Lejres buer
kam i luer
synke ned for Hjartvars fod;
marken ej han kan beholde;
før de emmer vorde kolde,
dræber ham den sidste gnist.

8. Sol er oppe,
skovens toppe
glimre alt som Gimles tag;
bud os bringer
hanevinger,
hanegal om klaren dag.
Vågner, vågner, danske helte!
springer op og spænder bælte!
morgenstund har guld i mund.

Ordforklaringer

1.3   Gimle: Det nordiske paradis, borgen tækket med gyldne skjolde
2.9   Hildurs leg: kampen
3.9   Dan og Skjold: mytologiske konger
4.1   fage: hastigt
4.6   nidding færd: forræderi
5.3   drot: konge
6.7   Løve: Bjarkes sværd
7.8   emmer: gløder

Jørgen Malling skrev melodien

Komponisten Jørgen Malling var organist og musikpædagog og boede i bl.a. Tyskland og Sverige i omkring 30 år. Han huskes i dag næsten kun for denne melodi samt Jeg er træt og gå til ro.

Melodien indfanger dramaet

I sin opbygning er hvert vers nærmest en gentagelse af hele teksten. De første otte toner er lurens fanfare, der kalder til kamp. Dernæst skildres slaget med dets dynamik og dramatik for at slutte med det tema, der lød i begyndelsen.