Sneflokke kommer vrimlende
Baggrund
Året
I sangen overvældes man af tekstens malende billeder af vintervejrets rasen og af rytmens accelererende virkning. Det heftige aktivitetsniveau i Jeppe Aakjærs digt følges elegant op af Thorvald Aagaards livlige melodi, der ikke levner mulighed for at standse op.
Aakjærs digtsamling Vejr og Vind og Folkesind
Digtet er fra De fire Vinde i digtsamlingen Vejr og Vind og Folkesind fra 1916. Dets titel er Nordovst, og det er skrevet 10. marts samme år.
Et lydmaleri af vintervejrets rasen
Man overvældes af malende billeder og udtryk for vintervejrets festlige rasen. Samtidig er der i rytmen og ikke mindst i rimene indbygget en accelererende virkning. Rimstillingen er a-a-a-b-c-c-c-b, og de to gange tre linjer, der rimer med hinanden, afsluttes alle med en daktyl (–∪∪). Der er lydmalende værdier i rimene og i en del af verberne, og det er med til at skabe liv og bevægelighed i vinterbillederne.
Ude og inde
De to første vers har den samme opdeling: først ude, så inde. Om de to sidste linjer af 2. vers betyder, at de små vil lege inden for porten, eller de er parate til at vove sig ud i sneen, får stå hen, men vintervejrets energi har i hvert fald forplantet sig til dem.
Synsvinklen skifter
I sidste vers er de to synsvinkler byttet om: Sangen begynder fra gammelmors plads bag ruden, hvor hun iagttager det livfulde vejr, og slutter med det på én gang morsomme og livagtige billede af tjørnen, der spidder de enkelte snefnug. I sidste linje forkyndes det, som rummer digtets idé, at ”nu kom Kjørmes-knud”, kyndelmisseknuden der betegner vinterens midte og kuldens kulmination.