Skybrud

Baggrund Kærlighed
Skybrud

Dy Plambeck har skrevet teksten til denne sang, der handler om at have elsket og mistet. Den beskriver den ændringstilstand, som skilsmisser, dødsfald, kærestebrud eller forliste venskaber kan udløse. Det enkelte menneske oplever en forandring og kærligheden må antage en ny form. Omkvædet tilbyder en eksistentiel forløsning og forvisser os om, at sorgen netop handler om dét, man aldrig kan miste. Marianne Søgaard har sat melodi til sangen.

En sang om at have elsket og mistet

Skybrud handler om at have elsket og mistet. En tilstand hvor drøm og virkelighed flyder sammen, det abstrakte og det konkrete vikles ind i hinanden, og fraværet og nærværet er tilstede på samme tid. Den, der ikke er her længere, er alligevel særdeles nærværende.

Dy Plambeck. Foto: Andreas Houmann

Dy Plambeck modtog Politikens litteraturpris i 2019

Dy Plambeck debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresøfortællinger. Siden er udkommet romanerne Texas’ rose (2008), Gudfar (2011), Mikael (2014) og Til min søster (2019) – der modtog Politikens litteraturpris samme år. Hun har desuden skrevet børnebøgerne Drømmehøjen (2008) og Os fra Blomsterkvarteret 1-12 (2011-2015) og har bidraget med fire salmer til Kirkesangbogen.

Skybrud

1. Oven over træerne
hører jeg et skybrud
min kælder står under vand.
Jeg lægger planker hen
over alt det, jeg har mistet.

2. Nu hvor mørket falder på
ser jeg dig i stuen
i lys fra lampens skær.
Jeg lukker øjnene
for at være lidt alene.

||: Alle de mennesker
jeg har elsket
befinder sig stadig
et sted i mig
et sted i mig :||

3. Natten kommer med en drøm
om at vi går sammen
igennem gaderne.
Jeg lægger planker ud,
men du går ikke over.

4 Byen ligger stille hen
som en fisk med bugen
i forurenet vand.
Jeg lukker øjnene
for at være sammen med dig.

||: Alle de mennesker
jeg har elsket
befinder sig stadig
et sted i mig
et sted i mig :||

Skybruddet er symbol på det voldsomme brud

Digtet begynder med et skybrud. Billedet af naturens stærke kræfter, lyden, der kan høres på lang afstand og de efterfølgende store mængder vand, der vælter ned og oversvømmer kælderen, er ikke til at tage fejl af. Bruddet er voldsomt og gennemtrængende.

Jeg’et ”lægger planker hen over” den sorg, der oversvømmer tilværelsen. Måske for at undgå at falde ned i den og gå til grunde i dybet.

I andet vers bevæger vi os til det nære

Fra de uregerlige naturkræfter og billedsproget bevæger teksten sig (i anden del af første vers) over i noget mere konkret og nært: Stuen, lampens skær og jeg’et, der ”… lukker øjnene / for at være lidt alene”.

Andet vers bevæger sig på samme måde fra abstrakte, drømmende billeder til jeg’et, der igen lukker øjnene, men denne gang er det ikke for at lukke verden ude og være alene. Tværtimod: ”Jeg lukker øjnene / for at være sammen med dig”.

Omkvædet tilbyder en eksistentiel forløsning 

Teksten i omkvædet er en slags eksistentiel forløsning, der står klart og stærkt i sin usmykkede enkelhed:

Alle de mennesker
jeg har elsket
befinder sig stadig 
et sted i mig

Sorgen er en fortælling om det, man aldrig kan miste

Om digtet siger Dy Plambeck, at det er inspireret af hospicepræsten Ole Raakjærs ord: 

”Det menneske, der har været en uadskillelig del af ens liv, skriver man heldigvis ikke ud af sit ”livsmanuskript”, fordi det dør. Biologisk død er på ingen måde det samme som eksistentiel død. Sorgen er ikke bare en fortælling om det eller den, man har mistet, men i ligeså høj grad om det, man aldrig kan miste.”

Ole Raakjær

Kærligheden har fået en ny form

Sangen i sin helhed beskriver en ændringstilstand i den enkelte. Skilsmisse, dødsfald, kærestebrud eller forlist venskab har udløst en forandring. Kærligheden i det enkelte menneskes liv har fået en ny form, og det er tid til at orientere sig i det nye landskab. Men digtet udtrykker kærlighedsbillederne i klimabilleder og tilføjer på den måde teksten et ekstra lag. Ikke bare det enkelte menneske er forandret. Det er verden også.

Teksten rummer også et foruroligende klimabillede

Som konsekvens af forandringer i klimaet er omfanget af skybrud og oversvømmelser tiltagende i disse år. Atmosfærens indhold af vanddamp forøges med temperaturstigningerne, og som følge heraf bliver bygerne kraftigere, og nedbøren falder hårdere end tidligere. Til tekstens foruroligende klimabillede hører, ud over uvejret, også beskrivelsen af byen (i sidste vers):

Byen ligger stille hen
som en fisk med bugen
i forurenet vand.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien bevæger sig som teksten, oppefra og ned

Ligesom digtet har musikken forskellig karakter i vers og omkvæd. I verset bevæger melodien sig, som teksten, oppefra og ned. Fra et sted over skyerne til ned i kælderen eller fra det fjerne til det nære. Versets hyppige akkordskift og store tonale omfang står i kontrast til omkvædets mere stillestående harmonik og melodi, som er sangens hookline, der bærer tekstens kerneord. Se nærmere om komponisten Marianne Søgaard i artiklen om Dommen er faldet, ingen appel.

Fakta om Skybrud

Nr. 485 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Dy Plambeck, 2018

Melodi: Marianne Søgaard, 2018

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Anne Odgård Eyermann

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.