Ebbe Skammelsøn

Baggrund Folkeviser og ballader
Skammel han bor sig nør i ty af agnes slott møller

Denne danske folkevise er eftersigende oprindelig fra 1200-tallet. Nyere forskning viser dog at den klassiske riddervise nærmere stammer fra år 1500. Fortællingen om Ebbe Skammelsøn skildrer middelaldersamfundets normer over en dansk folkemelodi, der er bearbejdet af Thomas Laub og Axel Olrik.

Ebbe Skammelsøn er nedskrevet i flere varianter

Danmarks gamle Folkeviser findes otte forskellige varianter af Ebbe Skammelsøn (med op til 71 vers), nedskrevet i 1500- og 1600-tallet.

Middelaldervisen er yngre end oprindeligt antaget

Visen er jysk og bygger på ældre sagnhistorisk stof, som folkevisedigteren lokaliserer til en herregård i Thy. Men hvornår, den oprindelig er blevet til, er uvist. Tekstens ”spilleregler” for konfliktens udvikling og løsning er middelalderlig, ligesom den meget kontante fortælleform er det. Tidligere mente mange forskere, at denne folkevise blev digtet i forbindelse med ridderkulturen i 1200-tallet. Nu regner man snarere med, at Ebbe Skammelsøn er et par hundrede år yngre – måske først fra omkring år 1500, mener Iørn Piø i sin doktordisputats Nye veje til folkevisen, 1985.

Fra Danmarks gamle Folkeviser

Ebbe Skammelsen er trykt (som nr. 354) i bind VI af Danmarks gamle Folkeviser, som indeholder ”Ridderviser med mandlig hovedperson, især om fejde, hævn og ulykke”. Det fortæller ret præcist om tekstens tema.

Teksten formidler middelalderens samfundsnormer

Det kan diskuteres, om Ebbe er en helt, men der er ingen tvivl om, at hans bror Peder er en skurk, fordi han taler mod bedre vidende. Adelus følger derimod blot sin bestemmelse: Hvis Ebbe er død, tilsiger middelalderens sociale normer hende at gifte sig med broderen. Det er slægtens interesser, der er i fokus ved et bryllup - ikke det enkelte individs ønsker og forhåbninger. På den måde fortæller Ebbe Skammelsøn om det middelalderlige samfunds normer og værdier.

Skammel han bor sig nør i Ty

1. Skammel han bor sig nør i Thy,
han er både rig og kåd;
så væne har han sønner fem,
de to fores ilde ad.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

2. Ebbe han tjener i kongens gård
både for guld og ære;
hjemme sidder Peder, hans broder,
han lokker hans hjertenskære.

3. "Hil sidder I, stålten Adelus,
og syr hr. Ebbe klæder!
Ebbe han tjener i kongens gård,
han spotter eder og hæder."

4. "Så grant da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig:
han spotter ingen stalt jomfru,
halv mindre spotter han mig."

5. "Hør I, stålten Adelus,
vil I være min fæstemø?
det vil jeg for sanden sige:
Ebbe, min broder, er død."

6. Drukke de det fæstens-øl
end den samme nat,
brylluppet end før månedsdag,
de rådte det iså brat.

7. Det var Ebbe Skammelsøn,
han vågned om midjenat;
talte han for sin næste svend
af sin drøm så brat.

8. "Mig tyktes, at min stenstue
stod al i lysen lue;
der brændte inde Peder, min broder,
og så min skønne jomfrue."

9. "Det I tyktes, jer stenstue
stod al i brændende glød,
det er: Peder, jer broder,
holder bryllup med jer fæstmø."

10. Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig sværd ved side;
så bad han sig orlov
hjem til sin fader at ride.

11. Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom så vel i lag:
han kom til sin faders gård
den første bryllupsdag.

12. Ud kom Ebbes søstre to
med guldkar på hviden hånd:
"Velkommen, Ebbe, vor broder,
hjem til vort eget land."

13. "Hør I det, mine søstre to,
hvad jeg spør' eder ad:
hveden er dette møgle folk,
her er samlet i dag?"

14. Svared hans yngste søster
ud af så megen nød:
"Det er Peder, din broder,
holder bryllup med din fæstmø."

15. Sin ene søster gav han guldbrase på bryst,
den anden guldring på hånd:
"Dem havde jeg agtet min fæstmø
førte dem af fremmed land."

16. Den ene søster bad ham hjemme være,
den anden bad ham heden ride:
"Tøver du her i denne nat,
det bliver os alle til kvide.

17. Ebbe han vendte sin ganger omkring,
han ville af gården ride;
hans moder fik tøjlen og holdt,
hun bad ham hjemme bide.

18. Hans moder fik ham hynde og stol,
at sidde på de øverste bænke;
hans fader fik ham kende i hånd,
bad, han skulle gå at skænke.

19. Skænked han den brune mjød
og så den klare vind;
hver sinde han til bruden så,
de randt ham tår' på kind.

20. Silde om den aften
rimen han faldt på,
det da var den unge brud,
hun skulle til senge gå.

21. Fulgte de den unge brud
alt til det brudehus;
for går Ebbe Skammelsøn,
han bær' for hende blus.

22. Ledte han den unge brud
alt ad den højeloftsbro:
"Mindes I det, stalten Adelus,
I gav mig eders tro?"

23. "Al den tro, jeg eder gav,
den har Peder, eders broder;
alle de dage, jeg leve må,
jeg vil eder være for moder."

24. "Jeg loved jer ikke til min moder,
jeg loved jer til min viv!
derfor skal Peder Skammelsøn
lade sit unge liv.

25. Hør I, stalten Adelus,
I rømmer med mig af lande!
jeg vil slå Peder, min broder, ihjel,
og tåle for eder den vånde."

26. "Slår I Peder, eders broder, ihjel,
siden skal I mig miste!
så må I sørge jeg selv til døde
som vilden fugl på kviste."

27. Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog;
det var stalten Adelus,
han til jorden vog.

28. Så tog han det blodige sværd
alt under sit skarlagenskind;
så gik han i stenstuen
for Peder, sin broder, ind.

29. "Hør du, Peder Skammelsøn,
du tøver alt for længe;
bruden længes fast efter dig
udi sin brudeseng."

30. Mælte det Peder, hans broder,
svared han alt så brat:
"Så gerne vil jeg dig unde
at sove hos bruden i nat."

31. Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog:
det var Peder, hans broder,
han til jorden vog.

32. Hans fader gjorde han ilde sår,
hans moder misted en hånd;
fordi træder Ebbe Skammelsøn
så mangen vild sti om land.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ordforklaringer

1.5 Omkvædet hører logisk til visens sidste vers: Derfor må Ebbe Skammelsen leve som fredløs
3.2 syr hr. Ebbe klæder: At Adelus syr klæder (skjorter) til Ebbe er tegn på, at de skal giftes, når Ebbe kommer hjem igen
3.4 hæder: håner, gør skade
4.1 grant: nøje; halv: langt
6.1 fæstens-øl: forlovelsesgilde
6.4 rådte: besluttede
11.2 vel i lag: i rette tid
13.3 hveden: hvorfor; møgle folk: mange mennesker
15.1 guldbrase: brystsmykke
16.2 heden: bort
16.4 kvide: sorg
22.2 højeloftsbro: svalegang med adgang til husets overetage, hvor bl.a. ”brudehuset” (21.2) er beliggende. At en betroet mand førte først bruden, derefter brudgommen til brudesengen, var bryllupsritualets vigtigste begivenhed
24.1 loved: forlovede
27.4 vog: slog ihjel
29.3 fast: stærkt

Melodien er skrevet af Thomas Laub og Axel Olrik

Thomas Laub udsatte flere af de gamle folkevisemelodier for, hvad han selv har betegnet som en ”renselse”, så de kunne synges i den samme ånd som oprindeligt. Højskolesangbogen bringer hans og Axel Olriks udgave af Ebbe Skammelsøn fra Danske Folkeviser med gamle Melodier bind I, 1899.

Fakta om Ebbe Skammelsøn

Nr. 489 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Folkevise

Melodi: Dansk folkemelodi

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere