Så tag mit hjerte

Baggrund Kærlighed

Tove Ditlevsens digt beskriver den udsathed og afmægtighed, man føler som forelsket. I forelskelsen er man overladt til den anden, og den elskede er i stand til at knuse ens hjerte. Derfor er digtet formet som en bøn: Så tag mit hjerte og pas på det. Højskolesangbogen bringer to melodier; Michael Bojesens rolige popmelodi og Thomas Clausens enkle jazz-ballade.

Tove Ditlevsen voksede op i et arbejderkvarter

Digtet er skrevet af en af de mest berømte forfattere i nyere dansk litteraturhistorie, Tove Ditlevsen (1917-1976). Hun voksede op i et arbejderkvarter på Vesterbro i København. Der var ingen, der interesserede sig for litteratur i Tove Ditlevsens hjem, men hun begyndte at skrive digte i 12-årsalderen inspireret af Salmebogen. I 1939 debuterede hun med digtsamlingen Pigesind. Så tag mit hjerte er fra digtsamlingen Lille verden, der udkom i 1942.

Liv og værk smelter sammen

Tove Ditlevsen er et eksempel på en forfatter, hvor liv og værk smelter sammen. Hun skriver med udgangspunkt i sit eget liv og ud fra et genkendeligt erfaringsrum. Det gjorde, at hun nåede ud til en stor læserskare både i sin samtid men også i eftertiden.

Digtet beskriver den forelskedes udsathed

Tove Ditlevsens forfatterskab kredser om relationer. I særdeleshed om relationerne i en familie og i parforholdet. Således også i Så tag mit hjerte, der beskriver den udsathed og afmægtighed, som man føler som forelsket. Man vil gerne skærme sig, men det nytter ikke noget. Hjertet er blottet. Man kan billedligt tage det ud af sit eget bryst og lægge det i den elskedes hænder. Værsgo, her er mit hjerte.

Tove Ditlevsen

Som forelsket er man overladt til den anden

Udsatheden er en betingelse for kærlighed, og derfor tager digtet form af en bøn. Jeget beder den elskede om at passe på hjertet, fordi jeget ved, der er ikke noget, jeget selv kan stille op. Den elskede er i stand til at knuse hjertet. Man er som forelsket afmægtig. Overladt til den anden.

Jeget vil gerne opleve kærligheden

Bønnen indtræffer allerede i digtets første sætning: ”Så tag mit hjerte.” I den sætning ligger der et ønske hos jeget om at få lov at opleve kærligheden. Et ønske om at den elskede vil indgå i en kærlighedsrelation. Jeget beder den elskede om at tage hjertet fra hende.

Hjertet har elsket og lidt

Hjertet er personificeret i digtet og kommer allerede med livets erfaringer. Det har elsket og lidt. Det kender allerede kærligheden, men også smerten. Engang har hjertet haft sit eget liv ”det sov og drømte i lyst og leg,” men nu er det vågnet op til kærligheden og afmægtigheden.

Digtet udsiger Løgstrups etiske fordring

I K.E Løgstrups (1905-1981) bog Den etiske fordring fra 1956 er et af hans berømte citater: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sine hænder.” Dermed følger en etisk fordring, mener Løgstrup, til at tage vare på det andet menneskes liv.

Den etiske fordring er skrevet efter Så tag mit hjerte, så Tove Ditlevsen kan ikke have haft bogen i tankerne. Men digtet udsiger faktisk noget af det samme som Løgstrups citat om, at vi alle sammen holder hinandens liv i vores hænder. Vi mennesker er alle sårbare og afmægtige, netop fordi vi er relationelle. Vi bliver til i relationerne til hinanden.

Så tag mit hjerte

1. Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte, ah, nu er det dit.

2. Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille, ah, nu er det dit.

3. Og det kan såres, og det kan segne,
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, ah, at det er dit.

4. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg, leg,
nu kan det knuses, ah, men kun af dig.

Michael Bojesens melodi bevæger sig roligt

Dirigenten og komponisten Michael Bojesens melodi indledes lidt usædvanligt med et oktavspring, der tydeligt markerer de første to ord i hvert vers. Melodien bevæger sig roligt og harmonerer godt med teksten: ”Det slår så roligt, det slår så dæmpet”. Pulsen/tempoet og den rytmiske fornemmelse leder netop tankerne hen på et roligt og stærkt hjertes bankende rytme – markeret på ét-slaget i 2/4-takten.

Melodien har et popagtigt præg

Melodien har et popagtigt præg, der flytter teksten ind i en anden tid, særligt de to takter med ”ah” giver popassociationer. Harmoniseringen består af udvidede akkorder særligt add9 er fremherskende, nok grundet de mange akkordfremmende toner.

Særligt en akkord skiller sig ud, i takt 11 på ”hjerte” kommer der en halvformindsket septimakkord, som skaber dramatisk spænding, og som måske skal ses som et udtryk for Tove Ditlevsens univers, der på den ene side rummer det enkle og banale, hvor hjerte rimer på smerte, og på den anden side det vanskelige og det splittede, der også var en del af hendes liv og værk.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Thomas Clausens melodi er en enkel jazz-ballade

Jazzpianisten Thomas Clausen har skrevet en enkel lille jazz-ballade, der tager udgangspunkt i de første to takter, som med samme rytmik fortolkes i resten af melodien. I takt syv og otte, løftes ordene ”blidt”, ”lidt” og ”leg” så at sige op og får en central placering, inden melodien finder tilbage til sin vante rytme.

Tankerne ledes hen på mellemkrigstidens revyviser

Selvom melodien hele tiden kredser om den samme frase, bliver man overrasket af løse fortegn og opløsningstegn, der giver den et jazzet præg, som leder tankerne hen på 30’ernes og 40’ernes revyviser af Poul Henningsen og Bernhard Christensen. Med AABA-formen er der også en klar reference til jazzen, ligesom de udvidede akkorder peger i den retning. Melodien er på en gang skrøbelig, fordi den er så enkel og stærk, og fordi den parafraserer over sig selv, hvilket giver melodien dybde og utallige udforskningsmuligheder.

Fakta om

Nr. 468 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Tove Ditlevsen, 1942

Melodier: Michael Bojesen, 2007 og Thomas Clausen, 2017 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Dy Plambeck, melodibeskrivelsen af Jacob Vestager Tybjerg.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.