Påskeblomst! hvad vil du her?

Baggrund Året

En påskelilje var på Grundtvigs tid en ringeagtet vild blomst og i 1817 følte Grundtvig sig isoleret efter fyringen fra præsteembedet i Udby. Salmen kan ses en beskrivelse af Grundtvigs eget liv og Danmarks dårlige stilling efter Napoleonskrigene.

Salmens baggrund

I årene omkring 1817 følte Grundtvig sig isoleret efter, at han var blevet afskediget som kapellan i Udby; tilmed havde han ringe udsigt til at få råd til at gifte sig efter mange års forlovelsestid. Men han var som altid en flittig skribent og udgav tidsskriftet Danne-Virke med sig selv som eneste bidragyder.

Heri tryktes Paaske-Lilien, der i dramatisk form skildrer Jesu opstandelse, sådan som den opleves af nogle tænkte tilskuere ved graven natten til påskemorgen. Den dramatiske episode indrammes af en prolog og en epilog; af dem er salmen Påskeblomst! hvad vil du her? sammensat.

I 1939 blev teksten redigeret og omarbejdet specielt til Højskolesangbogen og må opfattes som en selvstændig salme uden sammenhæng med den dramatiske helhed. Dengang havde salmen ni strofer, hvoraf de 6 er medtaget i Højskolesangbogen.

Fakta om Påskeblomst! Hvad vil du her?

Nr. 277 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

Komponist: Carl Nielsen

Teksten er skrevet i 1817, og melodien er komponeret i 1910. 

Fra undren til opstandelse

Salmen bevæger sig fra undren, over tvivl, til glæde over opstandelsen.

Påskeliljen var ukrudt

En påskelilje var på Grundtvigs tid en ringeagtet vild blomst. Sådan har Grundtvig sikkert kunnet se på sit eget liv, ligesom det svarede til Danmarks dårlige stilling efter Napoleonskrigene. Også Jesus var ringeagtet på jorden.

Fra bondeblomsten til Frelserens opstandelse

I strofe 1 til 4 beskriver Grundtvig denne ”bondeblomst”, der forkynder forårets og det nye livs komme. Det bliver til budskabet om opstandelsens mulighed. Ligesom påskeliljen bryder frem hvert forår, stod Jesus op af graven, og påsken er den årlige gentagelse af opstandelsen.

Kan også vi opstå fra de døde?

Digteren spørger, om vi mennesker også kan opstå engang – for ellers har vi jo intet at betyde! Han ender med at give det håbefulde svar, at med Frelserens sejr over døden er også menneskets opstandelse en realitet.

Hvor bruges salmen?

Salmen anvendes ikke kun påskemorgen, men også til begravelser. Dens udbredelse skyldes sandsynligvis, at den stiller de samme eksistentielle spørgsmål om livets og dødens betydning, som mennesker i generationer har tumlet med. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien komponeret for mandskor

Carl Nielsen komponerede sin melodi i 1910 for mandskor. Den er et godt eksempel på Nielsens evner som salmekomponist, når han balancerer hårfint mellem det folkelige og det højtidelige. Den let flydende melodi bevæger sig ganske naturligt i en fin afvejning mellem trinvis bevægelse og spring, mellem dybde, mellemleje og højdepunkt (elegant indført i strofens sidste halvdel), mellem vandrende fjerdedele og løbende ottendedele. Påskemorgens friskhed høres i punkteringerne, der nærmest skubber linjerne i gang. Det højtidelige gemmer sig i harmonierne, men de bliver aldrig anmassende: Vi starter blidt ud med toneartens hovedfunktioner, og først et stykke inde i strofen afviger vi til A-dur, fis-mol og h-mol.

Som Grundtvigs tekst er melodien afdæmpet, nænsom og undrende, og den sidste linjes unisone indledning viser en afklaring, der helt svarer til teksten.

 

undefined 

Påskeblomst! hvad vil du her?

1. Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove? 

2. Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

3. Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

4. Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

5. Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

6. Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

Ordforklaringer

1.4   hvem er du velkommen gave?: hvem er du (påskeblomst) velkommen for?

3.3   tant: bedrag

3.5   som ordet går: som rygtet siger

3.7   gule lagen: ligklædet

4.6   vokset (navneord): dvs. kroppen. Poetisk udtryk for opstandelsen: Vi vil glemmes, hvis ikke voks på underfuld vis støbes til lys på graven

5.1   gule bæger: henviser både til påskeblomsten og nadveren

5.5   Hanegal og morgensang: symboler på det nye liv. Jf. Saxos sagn om kong Hadding og Højskolesangbogens nr. 64 O kristelighed

6.3   pant på: (her) løfte om

6.5   segl og sværd og skjold: for at forhindre at disciplene skulle fjerne Jesus’ lig, forseglede Pilatus graven og satte vagter ved den

6.7   Avner: de forgængelige blade uden om kornets kerne. I sammenhængen: Pilatus’ foranstaltninger blev uden betydning

6.8   bod for vånde: oprejsning for smerte

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Gunnar Jensen og Jesper Moesbøl og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.