På det jævne, på det jævne

Baggrund Liv

Digtet har været omstridt, fordi det jævne ofte opfattes som noget middelmådigt, men for forfatteren H.V. Kaalund er det jævne et udtryk for det liv, vi skal leve sammen på jorden. Vi skal bygge bro mellem idealitet og virkelighed, så livet kan leves i hverdagen. Melodien er skrevet af Carl Nielsen, der bestræbte sig på at holde harmonierne jævne og letfattelige.

H.V. Kaalund skrev sangen

Af H.V. Kaalund kendes efterhånden kun Fabler for Børn, 1845, og digtene På det Jævne, på det Jævne og Jeg elsker den brogede verden (Højskolesangbogen nr. 97).

Det er blevet sagt om ham, at han livet igennem havde svært ved at finde ud af hvilket ben, han skulle stå på. I sin digteriske udvikling kom han til at opleve overgangen fra romantikkens ofte ukritiske begejstring til en mere realistisk betonet holdning.

Kaalund forsøgte sig med forskellige kunstarter

Hans Vilhelm Kaalund var søn af en adelig født løjtnant og en håndværkerdatter. I sin ungdom forsøgte han sig først som billedhugger, siden som maler, inden han med sit digt i anledning af Bertel Thorvaldsens hjemkomst fra Rom 1838 vakte offentlig opmærksomhed. Samlede Digte 1840 var Kaalunds første udgivelse, digte i højstemt romantisk stil a la Oehlenschläger.

Kaalund måtte opgive at leve af at skrive digte

I samlingen Et Forår, 1858, samlede H.V. Kaalund et udvalg af sine tidlige digte, før han i 1877 udgav sin næste samling En Eftervaar med digte fra den mellemliggende periode, heriblandt På det jævne, som man mener er skrevet i 1872. Til trods for bogens succes – den blev udsolgt med det samme – måtte digteren erkende det umulige i at leve af sin digtning. Måske havde også barske indtryk fra krigen 1848-1850 sat sig blivende spor; Kaalund deltog som intendant, befalingsmand inden for bl.a. forplejningskorpset.

Digtet er skrevet, mens Kaalund var lærer ved fængslet i Vridsløselille (jf. artiklen om Jeg elsker den brogede verden).

Livet skal leves på det jævne

Digtet har været omstridt. Det skyldes først og fremmest, at det jævne normalt forbindes med noget middelmådigt. Med vore dages fokus på vækst og udvikling er det jævne nærmest det samme som tilbagegang. Men sådan er det ikke for Kaalund. For ham er det jævne et udtryk for det liv, vi skal leve sammen på jorden. Idealer er gode, men de skal slå rod i livet og ikke være sværmerisk verdensfjerne. Livet leves i hverdagen – på det jævne.   

At leve i den reelle verden

Strofe 5 understreger vigtigheden af at bevare sund menneskelig adfærd og med håb og tro forene, bygge bro, mellem virkelighed (det jævne) og idealitet (stjernerne). Kaalund bekender sig til – og belærer sin læser om – at leve med idealismen i realismens verden, jf. også digtet Idealitet og realitet, 1879.

Digtet er blevet udlagt som en lovprisning af den danske folkekarakter

Det ”jævne” er undertiden blevet fortolket som en lovprisning af den danske folkekarakter. Man kan også se digtet som resultat af den udvikling, digteren gennemløb som digter og som menneske, fra sværmerisk kunstner til realistisk fængselslærer.

Digtets rimstilling har en harmonisk virkning

Digtet er holdt i et let forståeligt sprog. Dets rimstilling har en samlende, harmonisk virkning; første halvdel af strofens krydsrim gentages i anden halvdel.

 

På det jævne, på det jævne

1. På det jævne, på det jævne!
- ikke i det himmelblå! -
Dér har livet sat dig stævne,
dér skal du din prøve stå!
Alt, hvad herligt du kan nævne,
alt, hvad højt din sjæl kan nå,
skal hernede på det jævne
fast sin rod i livet slå.

2. Komme ned, se det er tingen!
dale glad som fugl fra sky,
når med sang den sænker vingen,
- ikke falde tung som bly!
komme ned og slutte ringen;
være glad i kvæld og gry,
elske verden, hade ingen,
føle sig som født på ny!

3. I det høje! I det høje!
lyder det dig mere smukt?
Funkler sværmerisk dit øje?
Finder verden stolt din flugt?
Vil du ej dit hoved bøje
under livets strenge tugt?
Vil du ikke marken pløje,
før du høster markens frugt?

4. Ak, den kunst er tung at lære,
dyrkes kun af såre få,
den uendelige svære,
den: på jorden fast at stå,
den: sin Himmel med at bære
overalt i hjertets vrå;
den: sin skaber glad at ære
i det store, i det små!

5. På det jævne skal du bygge,
på det jævne skal du bo!
Ej som krøbling, ej på krykke,
ej med dyrets dorske ro!
Med dit savn og med din lykke,
med dit håb og med din tro
skal du på det jævne bygge
op til stjernerne en bro!

6. På det jævne! På det jævne!
Altid i min sjæl det klang,
når med fantasiens evne
kækt jeg mig fra jorden svang.
Alt, det andet vil sig hævne,
er kun splid og undergang.
- På det jævne! På det jævne!
Det er livets sejerssang!

Ordforklaringer

3.3   sværmerisk: følelsesladet, urealistisk

4.6   vrå: hjørne eller afsides sted (poetisk udtryk)

Carl Nielsens jævne melodi

Carl Nielsens melodi fra 1920 er første gang trykt i Tyve folkelige Melodier, 1921. Den er enkel, ligetil og iørefaldende. I forordet til melodisamlingen skriver Carl Nielsen selv:

”Jeg har bestræbt mig for at holde både melodierne og deres harmoniske klædning i så jævn og letfattelig fremtræden som vel muligt.”

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om På det jævne, på det jævne

Nr. 98 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: H.V. Kaalund

Komponist: Carl Nielsen

Teksten er fra digtsamlingen En eftervaar fra 1877, og melodien er komponeret i 1920. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Lisbeth Kiil og redigeret af Jesper Moesbøl.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.