Ole sad på en knold og sang

Baggrund Frihed og fællesskab

Jeppe Aakjærs sang handler om hyrdedrengen Ole. Oles længsel efter noget større er så stærk, at han overskrider sine livsvilkår og begiver sig ud i verden. Omkvædet og den glade melodi har forledt mange til at betragte sangen som en uskyldig vise. Der er dog en stor alvor i Oles beslutning om at forlade hjemstavnen.

Jeppe Aakjær og hyrdedrengen

13. august 1899 skrev Jeppe Aakjær tre digte der formentlig blev til ude i det fri på Jebjerg hede, hvor en kæmpehøj var hans tilholdssted – måske den knold hvor Ole sad og sang.

Aakjær har ofte ynket hyrdedrengen. Et af de tre digte fra 1899, Kom mi bette kipkal, handler om hyrdedrengens daglige trængsler på grund af en ”hwipgal” (galsindet) husbond, hvor drengen ikke kommer videre end til at forsøge at tage højde for sin husbonds vrede.

Ole overskrider sine vilkår gennem handling

Sangen om Ole er af en anden karakter. Hovedindholdet i digtet er på den ene side drengens følelse af indestængthed og længsel og på den anden side hans aktive handling for at overskride sine vilkår.

En dag bliver længslen så stærk, at Ole stikker i trav og drager af sted over det store hav. Amerika nævnes ikke, men det store kontinent på den anden side af Atlanten var rejsemålet for mange unge på den tid. Og Ole ser sig ikke tilbage.

Det ubekymrede omkvæd

Når man begav sig ud på en sådan rejse, var det sandsynligt, at man aldrig mere kom hjem igen. Alligevel har Aakjær forsynet digtet med det sorgløse ”tralala” som omkvæd. Det ligger lige for at tænke, at det er Ole, der synger. Og derved er det et billede på, at netop i ungdommen har man modet til ubekymret at bryde med fortiden og skabe noget nyt.

Omkvædet vidner om Oles glæde ved at begive sig ud i verden

Få danske lyrikere har som Aakjær anvendt omkvæd i deres digte. I mange tilfælde bruger han småord uden egentlig mening og ofte med dialektalt præg. Her deltager omkvædet i digtet og vidner om Oles glæde ved at bryde op og begive sig ud i verden. Også selvom konsekvenserne ved at rejse til Amerika på det tidspunkt har været uoverskuelige.

Det glade omkvæd har nok forledt mange til at opfatte sangen alene som en lidt uskyldig vise uden videre indhold.

Arne bliver – Ole rejser

Man kan sammenligne med Bjørnsons Undrer mig på (nr. 182 i Højskolesangbogen) med linjerne: ”Ud vil jeg! Ud! – o, så langt, langt, langt”, hvor det er fjeldet, der spærrer eller stænger. Forskellen er, at Bjørnsons hovedperson, Arne, ikke rejser væk, men bliver boende og stifter familie, mens Ole med sang på læben begiver sig ud i det ukendte.

                            

 

Ole sad på en knold og sang

1. Ole sad på en knold og sang,
lal-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
får og beder omkring ham sprang.
tral-la-la-la-la-la-la-la!

2. Lyngen sused, og skyen gled,
udflugtslængsler i hjertet sved.

3. Heden stænged, og mindet spandt;
moders øjne dog stærkest bandt

4. Snart den ting dog blev åbenbar:
minder gør ikke sagen klar.

5. Stak så Ole en dag i trav,
stod med ét ved det store hav.

6. Øjet skinnede, tåren randt,
intet mere i verden bandt.

7. Over havene hyrden fór,
fårene står der endnu og glor.

8. Ej kan bede og får forstå
længslers tog over bølger blå.

Ordforklaring

1.3   beder: kastrerede vædderlam

Alfred Tofts spillemandsmelodi

Alfred Toffts melodi fra 1911 er som en dansk spillemandsmelodi: enkel, livlig, iørefaldende og glad. Den er helt i overensstemmelse med omkvædet og uden antydning af den alvor, der ligger i Oles beslutning om at forlade sin familie og alt det, han kender.    

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

                     

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Ole sad på en knold og sang

Nr. 184 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Jeppe Aakjær

Komponist: Alfred Tofft

Teksten stammer fra Ad Hedestier fra 1899. Melodien er komponeret i 1911. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jesper Moesbøl og Magnus Vistisen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.