Regnvejrsdag i november

Baggrund Året

Denne folkelige klassiker er skrevet af Ebba Munk Pedersen og Pia Raug i 1976. Den er særligt vellidt som børnesang, men taler også til et bredere publikum og er for første gang optaget i Højskolesangbogen i den 19. udgave. Teksten rummer enkle refleksioner over tiden, der går, hverdagen og livsglæden, der finder vej i de små ting. Melodien er en rigtig "guitar-melodi", der er let genkendelig og emmer af tryghed.

Lys og optimisme præger sangen

På Godnatsang.dk er Regnvejrsdag i november kåret som den næstbedste danske børnesang – lige i hælene på Se min kjole... og lige før Solen er så rød, mor. Selv fortæller Pia Raug, at hendes melodi til Ebba Munk Pedersens tekst kom til hende på Bornholm en meget tidlig morgen, efter at hun ”... i aftenens løb havde stiftet lidt for indgående bekendtskab med en bornholmsk specialitet, som både lød og smagte helt uskyldigt: Honning-syp! En nektar, som stort set består af lige dele snaps og honning.” Helt uskyldig har drikken nu ikke været, for dagen bliver blå af den. Dog: Den blå farve bliver en del af det lys, som præger sangen, og som samler farverne i sidste vers.

Regnvejrsdag i november

1. Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selv et puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
jeg vil male dagen blå.

2. Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender
der står “maj” på min kalender
jeg vil male dagen gul.

3. Jeg vil male dagen rød
med den sidste roses glød
jeg vil plukke kantareller
løvetand og brændenælder
leve i det nu, der gælder
jeg vil male dagen rød.

4. Jeg vil male dagen grøn
dyb og kølig – fl askegrøn
sætte tændte lys i stager
glemme rynker, dobbelthager
håbe på mit spejl bedrager
jeg vil male dagen grøn.

5. Jeg vil male dagen hvid
nu hvor det er ulvetid
købe franske anemoner
for de sidste tyve kroner
lytte til Vivaldis toner
jeg vil male dagen hvid.

6. Jeg vil male dagen lys
strege ud og sætte kryds
jeg har tusind ting at gøre
klokken elleve-femogfyrre
blev november hængt til tørre
jeg vil male dagen lys.

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse.

Sangens mange farver beskriver tiden, der går

Fra første vers vælger hun ”lyset frem for skyggen”. I andet vers tænker hun på maj, hvor ”alle regnvejrsdage ender”, og farven er gul. Men allerede i tredje vers er det efterår, kantarel-, løvetand- og brændenældetid, forfaldstid. Farven er rød ”som den sidste roses glød”. I fjerde vers rettes blikket indad. Den grønne farve får én til at glemme forfaldet – ”rynker, dobbelthager”. Det er nødvendigt at ”sætte tændte lys i stager” og håbe, at ”spejlet bedrager”. I næstsidste vers er det ”ulvetid”, ufredstid, og den hvide farve associerer sne og anemoner. ”Vivaldis toner” må være Årstidernes efterår- eller vinter-sats. Lyset er forbundet med sne, vinter, ulvetid. Det ender lyst. Med aktivitet og gøremål. Vi når det hele. – ”Klokken 11.45” giver vist ikke andet til sangen end et godt rim på ”til tørre”.

Et digt om glæden ved livet

Alt i alt et lille uprætentiøst digt om hverdag, natur og tiden, der går. Selvom titlen referer til årets normalt tristeste måned, er det et digt om glæden ved livet.

Hvert vers starter med et "Jeg vil..."

Den remseagtige gentagelse af første linjes ”Jeg vil...” følges af melodiens mottoagtige begyndelse, som kommer igen i slutningen, næsten uforandret. Linje tre, fire og fem remser - vers for vers - alle de mange nødvendige aktiviteter op, og melodien følger trop med remsens karakter – de tre sidste linjers optakter giver remsen en næsten forpustet karakter.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

En rigtig "guitar-melodi" skaber genkendelighed og tryghed

Melodien er en rigtig ”guitar-melodi”. Tonearten er D-dur, og sangens akkorder ligger inden for det repertoire, som alle lejrbåls-guitarister behersker. Den er bygget op over en tre gange gentaget kvintskridtsekvens (Hm-Em-A-D), der giver melodien stor genkendelighed og tryghed. Der er ingen overraskelser undervejs. Melodiens enkle, sangbare karakter har medvirket til sangens meget store popularitet.

Sangen bringes endelig i Højskolesangbogen

Mange har i årenes løb undret sig over, at den ikke har været optaget i Højskolesangbogen. Med 19. udgave imødekommer sangbogsudvalget dette ønske. Det er sikkert sangens lidt sentimentale stemning, der har holdt den ude og gjort den til et hadeobjekt i nogle kredse. Men Højskolesangbogen er ingen statisk størrelse, og selvom sangen muligvis har haft sin storhedstid, så får den nu en chance i det fine selskab.