Ravnen
Baggrund
Folkeviser og ballader

Sorten Muld vækkede i løbet af 1990'erne en lang række gamle folkeviser til live med deres nyskabende versioner, der blev forløbere for den genre, man nu kalder folktronica. Ravnen fortæller et grusomt eventyr om en ung kvinde, som indgår en frygtelig pagt med et overnaturligt væsen for at blive genforenet med sin elskede. I Højskolesangbogen bringes en forkortet version, hvor vi kan høre ravnens hæse skrig.
Fascinerende fortælling om det overnaturlige
I vores solidt videnskabeligt forankrede verden fascinerer fortællinger om trolddom og det overnaturlige stadig. Ravnen, en tryllevise med rødder over 800 år tilbage, er ingen undtagelse. Den spinder et stadigt fascinerende og grusomt eventyr om en ung kvinde, som indgår en frygtelig pagt med et overnaturligt væsen for at blive genforenet med sin elskede.
Sorten Muld gav folkeviserne nyt liv
I midt 90’erne var folkeviser flere steder synonymt med støvede, oldnordiske tekster og træge tekstanalyser, da Sorten Muld bragede ind på scenen. Sorten Muld, i skikkelse af Ulla Bendixen, Martin Døssing Ottosen og Henrik Munch, skabte en fortryllende cocktail af folkeviser og fængende elektroniske beats, som sørgede for, at en ny generation med udelt glæde sang sig hæse og trampede troldedans til de forjættende rytmer af selvsamme viser. Sorten Muld tog form i 1995 som en del af et projekt for Kulturby Aarhus 96. I løbet af få år tog de Danmarks musikscene med storm som frontløbere for den musikgenre, som senere blev kendt som folktronica.
Svend Grundtvig indsamlede og udgav en lang række folkeviser
Mange folkeviser blev indsamlet og udgivet af Svend Grundtvig i midten af 1800-tallet baseret på kilder fra 1600-tallet og mundtlige gengivelser. Valravnen, som er det oprindelige oplæg for Ravnen, findes i to versioner, på henholdsvis 31 og 41 vers. Det gav mening for mange hundrede år siden, hvor en omvandrende sanger, en “leger”, rejste fra herregård til herregård og underholdt. Han sang versene uden akkompagnement, og gårdens folk sluttede kreds i en simpel folkedans og sang omkvædet efter hvert af versene.