Penny Lane

Baggrund Historien

I Penny Lane synger Poul McCartney om barndommen i udkanten af Liverpool. Teksten er præget af en nostalgisk, idylliseret erindring om en uskyldig barndom, hvor solen altid skinner. Melodien er en af McCartneys mere sofistikerede melodier, der viser hans udvikling som sangskriver. Sangen udkom på en længe ventet singleplade, der regnes for et højdepunkt i Lennon-McCartneys sangskrivning.

Sangen er inspireret af barndommens Liverpool 

Da The Beatles i november 1966 samledes i Abbey Road-studiet i det nordlige London for at påbegynde indspilningen af efterfølgeren til LP’en Revolver, havde de en løs idé om en koncept-LP, der skulle omhandle deres barndom i Liverpool. Den første sang, der blev indspillet, var John Lennons Strawberry Fields Forever, hvis titel refererer til en lille, idyllisk, tilgroet park, der ligger nogle hundrede meter fra hans barndomshjem i en forstad til Liverpool. Paul McCartney havde også medbragt en nyskrevet sang med titlen Penny Lane, som var navnet på en gade i det sydlige Liverpool, som hans skolebus kørte igennem hver morgen.

LP'en blev til Sgt Pepper’s Lonely Hearts Club Band

LP-konceptet om barndommen i Liverpool blev imidlertid hurtigt opgivet - de to sange blev (på kraftig opfordring af deres pladeselskab EMI) udsendt som en længe ventet singleplade - og den færdige LP skulle et halvt år senere vise sig at blive til Sgt Pepper’s Lonely Hearts Club Band.

The Beatles

Barndommen i erindringens nostalgiske skær

Teksten til Penny Lane er præget af en nostalgisk, idylliseret erindring om den uskyldige barndom i udkanten af Liverpool, hvor solen altid skinnede ”beneath the blue suburban skies”, og hvor man kunne møde ”a banker with a motorcar”, ”a fireman with an hourglass” og ”the pretty nurse”. De næsten barnligt formulerede iagttagelser – ”very strange!” og ”it’s a clean machine” - tilføjes en enkelt sproglig finurlighed om den kønne sygeplejerske der sælger valmuer: ”and though she feels as if she’s in a play, she is anyway” samt en lille vovet, indforstået reference til et slangudtryk - ”finger pies” - der florerede blandt de mere fremmelige drenge i Liverpool i 50’erne.

Melodien er sofistikeret

Melodien er én af McCartneys mere sofistikerede, idet den bygger på det, man i klassisk musik kalder tema-afsnøring: Sangen lægger ud med en smuk melodisk bue ”In Penny Lane there is a barber showing photographs”. Denne lille temafrase gentages derpå, men forkortet og let ændret: ”of ev’ry head his had the pleasure to know”. Næste melodiske frase er igen en forkortet og let varieret gentagelse: ”and all the people that come and go”. Og sidste frase bygger videre på samme idé, temaet er nu forkortet til ”stop and say Hello”.

De skiftende tonearter er usædvanlige i samtidens popmusik

Som komponist har Paul McCartney tydeligvis udviklet sig siden de glade dage med She loves you i 1963. Det gælder også harmonikken / sangens akkorder, idet verset begynder i G-dur, men slutter i g-mol. Det simple, iørefaldende omkvæd, ”Penny Lane is in my ears…” udfolder sig derpå i en helt ny toneart, idet der skiftes toneart til den oprindelige tonearts skalamæssigt set lave syvendetrin (F-dur) - hvilket er meget usædvanligt i samtidens popmusik.

Singlepladen er et af højdepunkterne i Beatles' sangskrivning

Singlepladen med Penny Lane og Strawberry Fields Forever regnes for et højdepunkt i Lennon-McCartneys senere periode, skønt den - som den første Beatlessingle siden Love Me Do i 1962 - aldrig opnåede at blive nr. et på hitlisten. Musikhistorisk set er de to sange også vigtige, fordi der her for første gang i rockmusikkens historie omtales andre geografiske lokaliteter end de sædvanlige amerikanske (Memphis, Tennessee, Highway 61, Kansas City…). 

Og hvis man rejser til Liverpool, kan man den dag i dag stadig se the round-a-bout og frisørsalon’en på Penny Lane - og hvem ved, måske endda en køn sygeplejerske.

Fakta om Penny Lane

Nr. 553 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst og musik: John Lennon / Poul McCartney, 1966

Artiklen er skrevet af Ejvind Dengsø. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere