Paradiset

Baggrund Bibelhistorie

Grundtvigs sang om Paradiset beskriver på poetisk vis både skabelsen og syndefaldet. Omkvædet, der først kom med i Højskolesangbogens 18. udgave, gør sangen helt speciel. Det henviser til gamle spekulationer om, hvor længe Adam opholdt sig i paradis, men betydningen skifter vers for vers. Melodien er skrevet af Lindeman, og bearbejdet af Jens Bonderup i 1992.

Omkvædet er først kommet med i Højskolesangbogens 18. udgave

Sangen Paradiset udkom første gang i Grundtvigs Sang-Værk til den Danske Kirke. Fra og med Boisens sangbog i 1853 har sangen bestået af 11 af de oprindelige 17 vers – indtil 1989-90, hvor to sangbøger medtog hhv. 13 og 17 vers. Det oprindelige omkvæd er først kommet med i Højskolesangbogens 18. udgave, hvad der er helt uforståeligt.

Grundtvig beskriver på poetisk vis skabelsen og syndefaldet

Sangen er en poetisk udfoldelse af skabelsen og syndefaldet, jf. 1 Mos 2,7ff. og 3. Grundtvig fabulerer med muntert vid om Paradisets indhold og udseende (dog morsommere i de udeladte vers). Fra vers fem bevæger vi os over i beskrivelsen af den syndefaldne verdens afglans og kvaler med kun glimt og levninger af oprindelsen, for så at slutte med Grundtvigs karakteristiske, forsonlige og opbyggelige råd om at leve med synden og ikke lede i verden efter Paradis, men søge det ”histoppe”.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Omkvædet gør sangen unik

Men omkvædet hæver sangen fra rigtig god til unik! Det har baggrund i gamle seriøse spekulationer over, hvor længe Adams ophold i Paradis varede!

Holberg skrev også om disse spekulationer

Holberg lader Jeppe på Bjerget, der ikke er stiv i bibelhistorien, udbryde på møddingen: ”Hvor længe var Abraham i Paradis!” Med Grundtvigs foranstillede ”Ak!”, accentueres tilsvarende en alvorlig, teatralsk humor.

Omkvædets betydning skifter løbende igennem sangen

Omkvædet changerer i betydning sangen igennem: I vers et indsætter det midt i dejligheden en grum forudanelse, en ”suspense”, der finder sin løsning i vers fire, for i de følgende vers om syndefaldets realitet at blive til genkommende suk med syndefaldshumoristiske overtoner. Til sidst kulminerer omkvædet i en triumferende omvending fra evig, bagudrettet sorg til evig, fremadvendt glæde med fremhævelsen af Adam: Hans ophold i Paradiset var af kortere varighed, men vi skal være der til evig tid. Grundtvigs kristne forkyndelse overtager raffineret scenen med sin omvendelse: Længslen tilbage efter det tabte Paradis er afløst af glæden over Paradiset foran os.

Paradiset

1. Gud planted en have fra øst til vest
til jordklimpe-folket herneden;
dér roserne duftede først og bedst
med alle småblomster i Eden.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

2. Den have sig strakte fra hav til hav,
hvor jævndøgn og vår haver hjemme,
og floderne fire den kvægning gav
med yndighed ej at forglemme.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

3. Og midt i den have stod livsens træ,
på det var Guds mildhed at kende;
han vil ej, at folk de skal dø som fæ,
men leve med ham uden ende.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

4. Men kundskabens træ på godt og ondt
desværre faldt dejligst i øje;
et lysteligt syn, det er tit usundt,
det lækreste hårdt at fordøje.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

5. Da (tænker jeg) lærken var rød og gul,
så dejlig som Føniks at sige;
end grå, synger kønt dog den lille fugl,
når sol monne dale og stige.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

6. Hvor Eden var dejlig, slet ingen véd,
de lærde har strid om dens leje,
for nu er på alting vendt op og ned,
i midten gå hvalernes veje.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

7. I palmernes hjem kun, som her til lands,
er levninger fine til skue;
i skyen kun glimt af den første glans,
når tordneren spænder sin bue.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

8. Det kommer deraf, at den jordklimp fin,
Gud livede op med sin ånde,
har levninger nu kun af lykken sin,
nedsunket i ve og i vånde.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

9. For sølv fik vi stålet og bly for guld,
det ene må ligne det andet;
så spejler sig lykken for mand af muld
i sky som i hav og på landet.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

10. For synden er kommet i verden ind,
har mer vi af ørk end af Eden,
men bedst også bære kan nu vort sind
det ringe og grimme herneden.
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

11. Så lad os i verden om Edens lyst
ej spejde fra bjergenes toppe,
men elske det billed, vi har i bryst,
og Paradis søge histoppe!
Ak! hvor længe var Adam i Paradis?

Ordforklaringer

1.2   jord-klimpefolket: menneskene, skabt af en jordklump, jf. 1 Mos 2,7
2.3   kvægning: livgivende vanding
3.3   fæ: (hus)dyr
5.2   Føniks: ægyptisk/oldgræsk sagnfugl; kristent symbol på opstandelse og udødelighed
6.4   hvalernes veje: (formentlig) et farefuldt farvand mellem os og Eden
7.1   palmernes hjem: de bibelske lande, hvor skabelsesberetningen blev til
7.4   Tordneren … bue: Gud … regnbue, jf. 1 Sam 2,10 og 1 Mos 9,13-14
8.3   levninger: rester
11.3 billed … i bryst: hjertets billede af Eden

Bonderup har ændret en enkelt akkord i Lindemans melodi

Jens Bonderup ændrede i 1992 en enkelt akkord i Lindemans melodi fra 1864 og påhæftede en bevidst teatralsk og triviel melodilinje. Sådan tilførte han tekstens forsonende syndefaldshumor et modstykke i melodien.