På det jævne, på det jævne

Digtet har været omstridt, fordi det jævne ofte opfattes som noget middelmådigt, men for forfatteren H.V. Kaalund er det jævne et udtryk for det liv, vi skal leve sammen på jorden. Vi skal bygge bro mellem idealitet og virkelighed, så livet kan leves i hverdagen. Melodien er skrevet af Carl Nielsen, der bestræbte sig på at holde harmonierne jævne og letfattelige.

H.V. Kaalund skrev sangen

Af H.V. Kaalund kendes efterhånden kun Fabler for Børn, 1845, og digtene På det Jævne, på det Jævne og Jeg elsker den brogede verden. 

Det er blevet sagt om ham, at han livet igennem havde svært ved at finde ud af hvilket ben, han skulle stå på. I sin digteriske udvikling kom han til at opleve overgangen fra romantikkens ofte ukritiske begejstring til en mere realistisk betonet holdning.

Kaalund forsøgte sig med forskellige kunstarter

Hans Vilhelm Kaalund var søn af en adelig født løjtnant og en håndværkerdatter. I sin ungdom forsøgte han sig først som billedhugger, siden som maler, inden han med sit digt i anledning af Bertel Thorvaldsens hjemkomst fra Rom 1838 vakte offentlig opmærksomhed. Samlede Digte 1840 var Kaalunds første udgivelse, digte i højstemt romantisk stil a la Oehlenschläger.

Kaalund måtte opgive at leve af at skrive digte

I samlingen Et Forår, 1858, samlede H.V. Kaalund et udvalg af sine tidlige digte, før han i 1877 udgav sin næste samling En Eftervaar med digte fra den mellemliggende periode, heriblandt På det jævne, på det jævne som man mener er skrevet i 1872. Til trods for bogens succes – den blev udsolgt med det samme – måtte digteren erkende det umulige i at leve af sin digtning. Måske havde også barske indtryk fra krigen 1848-1850 sat sig blivende spor; Kaalund deltog som intendant, befalingsmand inden for bl.a. forplejningskorpset.

Digtet er skrevet, mens Kaalund var lærer ved fængslet i Vridsløselille (jf. artiklen om Jeg elsker den brogede verden).