Op, al den ting, som Gud har gjort
Baggrund
Tro
Brorsons salme hedder egentlig Om Skabelsen, men den kendes bedst som Op, al den ting, som Gud har gjort. Salmen fremstiller skabelsens storhed og naturens forunderlige sceneri, måske med reference til det sønderjyske landskab, hvor Brorson i mange år havde sit virke. Melodien kendes allerede i Bøhmen fra 1549.
Brorson mødte pietismen i sine unge år
I sine unge år i Sønderjylland mødte Brorson den strømning, der som noget nyt bølgede ind sydfra, pietismen. Den greb ham med sin fremhævelse af den individuelle tilegnelse af troen som det væsentlige i menneskets forhold til Gud. I overensstemmelse hermed udtrykker hans digtning den personlige religiøse følelse og sindstilstand, jf. Højskolesangbogens Den yndigste rose er funden og Her vil ties, her vil bies.
I sønderjylland har man altid sunget Brorson
Op, al den ting, som Gud har gjort har som originaltitel Om Skabelsen. Den blev første gang trykt i Nogle Psalmer om Troens Grund fra 1734 og siden medtaget i Brorsons salmebog, Troens rare Klenodie (sjældne kostbarhed), 1739. Salmebogen fik stor udbredelse i pietistiske kredse, men vandt først indpas i kirken o. 1850, efterhånden som pietismen blev til ”lægmandsbevægelsen Den indre Mission”. Velsagtens på grund af Brorsons tilknytning til landsdelen – født i Randerup, præst i Tønder, biskop i Ribe – har man i Sønderjylland sunget Brorson, siden Brorsons dage. Af originaltekstens 15 vers gengiver Højskolesangbogen versene 1, 2, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 15.
Christian 6. blev grebet af sangen
I et mundret sprog fremstilles naturens forunderlige sceneri, måske ikke uden en vis lokalkolorit. Enge og fugleliv i vers fem kunne meget vel referere til marsken eller egnen omkring Løgumkloster, hvor Brorson havde sit virke i nogle år.
Skabelsens storhed bliver grundlag for det personlige kristelige livssyn, som salmen giver udtryk for: Gud er så ufatteligt stor, at jeg’et i ydmyghed erkender sin intethed. Slutverset kan kun opfordre til lovprisning.
Det fortælles, at Christian 6., der selv bekendte sig til pietismen, følte sig så ramt af vers to, at han gjorde den hidtidige ”dansk og tredjepræst” i Tønder til stiftsprovst i Ribe.