Sangen er udgivet i Højskolesangbogen
Oktoberdagens skiften er ikke med i nogen digtsamling og har ikke været udgivet før i 17. udgave af Højskolesangbogen.
Digtet er ikke tænkt som sang
Digtet er egentlig ikke beregnet til at skulle synges. Når man læser det, fortæller ordrytmen og rimsætningen, at det ikke er fire-, men tolinjet. Selv om der er lige mange versfødder i alle vers, er betoningen meget forskellig, og det kan jo ikke komme frem, når man synger.
Rytmen rammer efterårets stemning
Rytmen i digtet rammer efterårets stemning, der skifter mellem vemod og glæde. Med enkle ord i mundret ordstilling beskrives i de tre første vers efterårets skiftende vejr, de stærke farver og den modne frugt.
Samtidig foregår der i versenes 2. halvdel en parallelisering mellem naturens cyklus og menneskets livscyklus: blæstens hjerterytme, farvernes penselstrøg som dybe buestrøg i sindet, livets fuldbyrdelse i frugten.
Det ukuelige håb midt i angsten for vinteren
I de to sidste vers er tyngdepunktet flyttet til det menneskelige aspekt, men stadig med paralleller til naturen: det ukuelige håb midt i angsten for vinter og død og visheden om forårslysets komme med nye spirer fra både naturens og menneskets virke.