Og Gud sang

Baggrund Ny sang i 19. udgave

Vindersangen fra Folkekirkens Ungdomskors konkurrence, 2018: en sang om at synge. Da det ligger i sangens væsen, at den allerbedst synges i fællesskab, må Gud have sunget af lykke, da han skabte himmel og jord. Sang er derfor for evigt knyttet til skaberværk og menneske- såvel som dyreliv. Den sangbare melodi synes man næsten, man har hørt før; og så alligevel!

Salmen er vindersangen til Folkekirkens Ungdomskors Jubilæum

Niels Johansen, der er pensioneret sognepræst samt forfatter og salmedigter, vandt med denne salme en konkurrence, som Folkekirkens Ungdomskor (FUK) udskrev i forbindelse med deres 50-års jubilæum i 2018. Fra FUK havde man ønsket sig ”en ny sang om at synge”, og det fik man i den grad med dette bidrag, som endda ikke bare er en sang, men en salme, idet Johansen fra første linje knytter selve sangens oprindelse og væsen til Gud og skaberværket.

Det at synge er et gennemgående tema i den kristne tro

Den sammenknytning er ikke grebet ud af det blå, men stammer fra Jobs bog i det Gamle Testamente, kap. 38,7, hvor der står, at stjernerne sang, da Gud skabte verden. Da det ligger i sangens væsen, at den allerbedst synges i fællesskab, tror Johansen, at også Gud sang af lykke, da han skabte himmel og jord. Johansen er ikke ene om at knytte sangen til det guddommelige. Man har sunget i templer og kirker gennem hele menneskets historie, og fra kristendommens første historie er der sunget, ja endda før historien rigtigt gik i gang. Maria brød ud i lovsang, da englen Gabriel meldte, at hun skulle føde Guds søn. Op gennem kirkens historie har man sunget med Maria, og Luther sagde: ”Når det kommer til de virkeligt store ting i livet, da må man synge”.

Johansens salme rummer en bevægelse gennem de fire vers

I de første to vers er det Gud, der synger, i øvrigt med en diskret henvisning til Johannesevangeliets første kapitel, hvor det lyder, at ”I begyndelsen var Ordet”. I vers to er det lærken, kaskelotten og droslen, der får deres sangstemme, mens Adam spiller for Eva. At lærkens sang får vingefang, kan ses som en henvisning til Grundtvigs Alt, hvad som fuglevinger fik (Højskolesangbogens nr. 62), der også handler om sangens væsen.

I vers tre foldes sangen ud, så det nu er os, der synger med efterklang af Paradiset. Nu er det os, der med morgensang kan synge solen ud af mørket.

Og endelig i vers fire løftes perspektivet, idet vores sang knyttes til solens gang. Når solen bevæger sig hen over jorden, så følger sangen med og krydser grænser sammen med solen. Sangen stiger med solen om morgenen og daler som solen om aftenen. Sangen bærer små og store ord, og den gør det i kor med de samme stjerner fra Jobs bog, som der blev indledt med i vers et.

Med denne bevægelse rummer salmen en implicit fortælling om sangens karakter: At den for evigt er knyttet til skaberværk og menneske- såvel som dyreliv, og at den indbyder til fællesskab og lovsang, mens den bevæger sig fra mund til mund under solen.

Salmen rummer sangens gennemgribende karakter

Philip Faber har skrevet den yderst sangbare melodi

Melodien skyldes Phillip Faber (født 1984), som for de fleste først og fremmest er kendt for sit arbejde som dirigent for DR Pigekoret og den daglige morgensang på DR1 under coronakrisen. Melodien er yderst sangbar, og man synes næsten, man har hørt den før; og så alligevel! Den vokser nærmest ud af ingenting – starter med tre takters C i bassen, der først får sin opløsning til en F-dur i takt 4 og dermed slår tonaliteten fast. Og selv om den stort set holder sig i F-dur hele melodien igennem, farves den af diverse bidominanter og andre livgivende akkorder. Karakteristisk er også de mange optakter på to ens toner (takt 0, 2, 4, 8, 10 og 12), og sekst-springet i takt 13 er en markant sluteffekt i en ellers næsten springløs melodi.

Video: Phillip Faber får at vide Og Gud sang skal med i Højskolesangbogen