Ó, Guð, vors lands (Vort hjemlands Gud)

Baggrund Norden
Vort hjemlands Gud

Islands nationalsang blev skrevet 1000 år efter, at den første landnamsmand gik i land i Island. Matthías Jochumsson, der har skrevet teksten, betragtes som én af Islands mest fremtrædende religiøse digtere. Hans arbejde var stærkt præget af romantikken, og mange sammenligner ham - både som person og åndshistorisk - med Grundtvig. Melodien er en storslået hymne af Sveinbjörn Sveinbjörnsson.

Island fik begrænset selvstyre i 1874

I 1874 højtideligholdt man på Island, at der var gået tusind år, siden den første landnamsmand, Ingólfur Arnarson, steg i land. (Landnam betyder at tage ubeboet land i besiddelse; bruges specielt om den norske kolonisation af Island 874-930). Siden den islandske godkendelse af enevælden i 1662 var landet blevet styret af danske embedsmænd, men efter politiske uroligheder fik Island 1874 en særforfatning med begrænset selvstyre. Christian 9. understregede det genoprettede gode forhold ved at besøge landet og deltage i tusindårsfesten.

Nationalsangen blev digtet i anledning af tusindårsfesten

Til festen digtede præsten Matthías Jochumsson Lovsang (islandsk: Lofsöngur, Ó, Guð vors lands), som blev sunget første gang ved en højmesse i domkirken i Reykjavík 2. august 1874. På det tidspunkt fandtes der ingen formelt vedtaget nationalsang for Island, men lidt efter lidt blev det tradition at betragte Ó, Guð, vors lands/Vort hjemlands Gud som nationalsang, og sådan bruges den stadig.

Ó, Guð, vors lands

 

Ó, Gud, vors lands! Ó, lands vors Gud!
Vér lofum thitt heilaga, heilaga nafn.
Úr sólkerfum himnanna hnýta thér krans
thínir herskarar, tímanna safn.
Fyrir thér er einn dagur sem thúsund ár
og thúsund ár dagur, ei meir,
eitt eilíf dar smáblóm med titrandi tár,
sem tilbidur Gud sinn og deyr.
Íslands thúsund ár - Íslands thúsund ár
eitt eilífdur smáblóm med titrandi tár,
sem tilbidur Gud sinn og deyr.

//

Vort hjemlands Gud

Vort hjemlands Gud,
vort hjemlands Gud!
Vi lover dit hellige, hellige navn!
Se, tidernes hære dig bringer en krans
af sole fra himmelens favn!
For dig er én dag som tusinde år,
årtusinder dage, vor Gud!
En evighedsblomst, der i duggråd står
og tilbeder dig og går ud.
Islands tusind år, Islands tusind år,
en evighedsblomst, der i duggråd står
og tilbeder dig og går ud.

Jochumssons værker er stærkt prægede af romantikken

Matthías Jochumsson regnes for en af Islands mest fremtrædende religiøse digtere, som også har skrevet en mængde andre digte. Hans værk er stærkt præget af romantikken, og han minder både personligt og åndshistorisk om Grundtvig. Et af hans skuespil Skygge-Svend har fået klassikerstatus: Det handler om fredløse, sagnomspundne personer, der skal have slået sig ned i Islands ødemarker. Matthías Jochumsson var en produktiv oversætter og var bl.a. den første til at oversætte Shakespeare til islandsk. Han har oversat digte af Grundtvig, Ingemann og Drachmann.

Sangen er oversat til dansk af Olaf Hansen

Ó, Guð, vors lands/Vort hjemlands Gud blev oversat til dansk af Olaf Hansen i 1919.

Nedenfor kan du lytte til sangen med den islandske tekst. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.5   én dag som tusinde år: Digtets grundidé er taget fra Salmernes bog 90,4: ”Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt”

1.7   duggråd: duggen er i Gamle Testamente ofte brugt om Guds velsignelse

1.10 evighedsblomst: jf. Grundtvigs gendigtning af Salmernes bog 103: Lovsynger Herren v. 6 og 7; Matthías Jochumsson har oversat denne salme til islandsk. Tanken genoptages i 2.2-4

Sveinbjörnsson kunne som den første leve af sin musik

Komponisten Sveinbjörn Sveinbjörnsson var den første islænding der levede af sin musik, bl.a. som musiklærer i Skotland. Først fra 1922, da han fik kunstnerløn, var han i stand til at klare sig i Island.

Den storslåede hymne kan være vanskelig som fællessang

Melodien til Ó, Guð, vors lands/Vort hjemlands Gud, 1874, er en storslået hymne, bygget op i store melodiske buer der kulminerer med et stort spring op til toptonen i begyndelsen af 7. linje. Melodien er vanskelig at synge som fællessang pga. af det meget store toneomfang der strækker sig over knap to oktaver.                   

Fakta om Ó, Guð, vors lands (Vort hjemlands Gud)

Nr. 431 og 432 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Matthias Jochumsson, 1874. Oversat af Olaf Hansen, 1919

Melodi: S. Sveinbjörnsson, 1874

Islands nationalsang

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Pétur Rasmussen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.