Nu skal det åbenbares

Baggrund Liv

Sangen er et uddrag af Grundtvigs digt Gylden-Aaret, der hylder Frederik 6.s regeringstid og de reformer, der forandrede landet, mens han var konge. Grundtvig fastslår i digtet, at kærlighed er en frigørende kraft, der holder sammen på samfundet. Men kærlighed og kamp hænger sammen, og for at vinde freden må man turde vove kampen.

Teksten er et uddrag af Gylden-Aaret

Sangen er et uddrag af et 73 strofer langt digt, Gylden-Aaret, som var en hyldest til 50-året for Frederik 6.s overtagelse af magten efter sin sindsforvirrede far, Christian 7. i 1784.

Grundtvig og kongemagten

I løbet af de 50 år var der sket store forandringer, fx landboreformerne, en sociallovgivning og en skolereform, der betød indførelse af almindelig skolegang. Grundtvig omtaler i digtet forskellige begivenheder i de forløbne år frem til 1834: Slaget på Reden i 1801, Københavns bombardement i 1807 og det genfødte åndsliv.

Gyldenåret er de store muligheders år

”Gyldenåret”, 1834, betragter Grundtvig som de store muligheders år, hvor den enevældige konge under vejledning af de kommende stænderforsamlinger kan sikre fred og frihed i landet. Andre ønskede mere demokratiske tilstande, men det gjorde Grundtvig ikke på dette tidspunkt.

Hans hengivenhed for Frederik 6. var stor: I digtet viser han sin tiltro til, at kongen kan gennemføre den ”friheds lov/ som idræt, ord og tanker/ kun holder så i skranker/ at frihed kan bestå!” (str. 7).                                                

Kærlighed holder sammen på samfundet

I årene forinden havde Grundtvig været i England, hvor han beundrede det liberale samfunds store muligheder for økonomisk fremdrift og åndsfrihed, men han fastslår i digtet, at det er åbenbaret, at det er kærlighed, der holder sammen på samfundet, og at kærlighed er en frigørende kraft og vej til indsigt. Så længe konge og folk på baggrund af deres minder og historie lever i kærlighed, er vejen banet til friheden og lysets rige.

 

Nu skal det åbenbares

1. Nu skal det åbenbares,
at gammel kærlighed
i hver en skærsild klares
og er for rust i fred;
for levende og døde
kan daners hjerter bløde,
men isne kan de ej!

2. End lever kærligheden,
som aldrig skal forgå,
men klare sig herneden
til livet at forstå,
til klart ham at begribe,
der evig er i live,
som kærligheden selv.

3. Så er da ikke brustet
"fuldkommenhedens bånd"
vor kæde er ej rustet,
den bryder ingen hånd,
men af hvert led udspringer
en blomst med fuglevinger
til gyldenårets krans.

4. Ja, kæden af kærminder
man sagtens prise tør:
jo stærkere den binder,
des friere den gør,
jo længer den mon vare,
des mindre står den fare,
des gyldnere den bli'r.

5. Man længe nok må sige,
at kærlighed er blind,
det bli'r dog lysets rige,
hvor ret den strømmer ind,
og han har aldrig levet,
som klog på det er blevet,
han først ej havde kær.

6. Fra arildstid her inde
vi elsked "liv og fred",
og hos vor dannekvinde
vi elsked kærlighed,
så, er den livets gåde,
den sikkert bedst vil råde
fuldvoksne dannemænd.

7. Et lys sig da udbreder,
som trindt i mark og skov
om liv og sandhed freder,
forklarer friheds lov,
som idræt, ord og tanker
kun holder så i skranker,
at frihed kan bestå!

8. Da skal man freden fatte
som livets sommervejr.
Da skal man kæmpen skatte,
som drog for den sit sværd,
ej alt i fred-lér forme,
men vælge livets storme
for gravens stille ro.

9. Da skal man forskel kende
på solskin og på lyn,
skønt begge de kan brænde
og skabe klare syn;
thi, som fornuften giver,
det ene lys opliver,
det andet slår ihjel!

Ordforklaringer

1.3 klares: afklares, renses

2.5 ham: Gud. Grundtvig staver ordet med stort H

3.1 brustet: bristet

3.2 ”fuldkommenhedens bånd”: Jf. Kol 3,14

4.1 kærminder: Grundtvig anvender dette billede i flere forskellige betydninger, ofte som billede på Danmark, Danmarks kvinder, det kristne Danmark m.m. Her synes han at spille på ordet, idet han staver det ”Kiær-Minder”, så det også kan forstås bogstaveligt som kære minder fra Danmarkshistorien

4.6 står den fare: er den i fare

6.1 arildstid: tidernes begyndelse

6.5-6 så, er den livets gåde … bedst vil råde: selv om den er livets gåde, så vil den dog være den bedste til at råde (vejlede)

7.1 Et lys sig da udbreder: Grundtvig tænker her på sin drøm om ”skolen i Soer” (Sorø), altså højskolen, hvilket fremgår af en udeladt strofe i det oprindelige digt

7.2 trindt: rundt om

7.5 idræt: (her) gerning, handling

8.5 ej alt i fred-lér forme: for at vinde freden må man også turde vove kampen og undertiden vælge livets storme for gravens stille ro

Oplivning er en forudsætning for oplysning

I strofe 5 fastslår Grundtvig, at man kun kan blive klog på noget, som man i forvejen har kært. Man lærer bedst, når man kan se en mening med det, og derfor må man være optaget af noget, før man for alvor kan komme til at forstå det.

Det er et grundsyn inden for den danske folkeoplysningstradition, at oplivning er en forudsætning for oplysning. Dette pædagogiske grundsyn har ikke haft samme betydning for den etablerede undervisningssektor, hvor der - set fra Grundtvigs position - er fare for, at eksaminer og centralt fastlagt pensum eller mål kan tage lærelysten fra eleverne.

 

Læs mere om Grundtvigs tanker om oplysning

For at vinde freden må man turde vove kampen

Kærlighed og kamp hænger sammen for Grundtvig. For at vinde freden må man turde vove kampen og undertiden vælge livets storme for gravens stille ro. Det forudsætter, at vi kan skelne mellem solen, der opliver, og lynet, som nok oplyser, men samtidig slår ihjel (strofe 8 og 9). At vi altså kan skelne mellem den oplysning, der varmer ved at engagere os, og det fornuftens lys, der frakoblet følelse og fantasi kan være ødelæggende for livs- og lærelysten. 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodierne

Digtet blev til sang ved optagelsen i Kr. Køsters Et hundrede danske sange (1865). I 1868 skrev J.P.E. Hartmann en både harmonisk og rytmisk helt enkel sangbar melodi til sangens syvlinjede strofer. Erik Grip har valgt samme rytmik til sin melodi fra 1983. Den er umiddelbar og uhøjtidelig i sin stil. Dens fine opbygning med de få velvalgte punkteringer giver teksten ekstra liv.

Fakta om Nu skal det åbenbares

Nr. 88 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

I 18 udgave er to melodier valgt:

  • J.P.E. Hartmanns fra 1868
  • Erik Grips fra 1983

Teksten er et uddrag fra digtet Gylden-Aaret fra 1834.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jesper Moesbøl og melodibeskrivelsen af Jørgen Andersen. Ordforklaringerne er lavet af Gunnar Jensen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.