Nu lyser løv i lunde

Baggrund Året

Johannes Jørgensen skrev sangen til en grundlovsfest hos partiet Venstre i 1891. Det afspejler sig i formuleringen om Danmark som et skjold; et billede på det historisk-nationale som værn for folket. Teksten har karakter af en klar, glad sommersang, hvilket understreges af Carl Nielsens melodi.

Johannes Jørgensen var fra den nye generation

I 1891 var Johannes Jørgensen den nye generations største digternavn, og han var stærkt engageret i moderne kunstneriske og sociale bevægelser.

Sangen er skrevet til partiet Venstre

Sangen blev på opfordring skrevet til partiet Venstres grundlovsfest 5. juni 1891, og det afspejler sig i formuleringen om Danmark som et skjold, et billede på det historisk-nationale som værn for folket. Partiet Venstre så sig som forkæmper for det folkeligt-nationale i den grundtvigske tradition, og partiets radikalisme tiltalte Johannes Jørgensen.

Johannes Jørgensen optog ikke sangen i sine digtsamlinger

Til trods for, at sangen siden 1920 havde stået i Højskolesangbogen, optog Jørgensen ikke senere teksten i sine digtsamlinger – heller ikke i den samling han selv godkendte, Udvalgte Digte 1884-1944.

Efter sin overgang til katolicismen i 1896 og den strid med radikale hovedmænd, der fulgte efter - fx brødrene Georg og Edvard Brandes og folkene bag dagbladet Politiken - er det sandsynligt, at Johannes Jørgensen har anset den for en verdslig lejlighedssang uden sammenhæng med det religiøst prægede forfatterskab, der fremover blev hans anliggende. Det har digterens enke i 1978 antydet over for denne artikels forfatter.

Sangen er en klar og glad sommersang

Teksten har karakter af en klar, glad sommersang. Den oprindelige formulering i strofe 4.4: ”at kåre dig [sommeren] til Gud” er udtryk for samtidens naturalistiske tendens, som Johannes Jørgensen senere tog afstand fra. Først efter hans omvendelse til katolicismen fik hans poesi den enkle klarhed, der allerede anes i denne tekst.

 

 

Nu lyser løv i lunde

1. Nu lyser løv i lunde,
grønt ligger Danmarks land
imellem blanke sunde,
et skjold med sølverrand.
Frugtblomsters hvide pletter
det rige, grønne felt,
mens højt de lyse nætter
slår ud sit sommertelt.

2. Nu løses fugletunger
af vinterdødens band,
et solskinskor de sjunger
i skovens frie land; -
de kalder os, de stemmer,
ud fra vort hverdagsbur,
fjernt fra dets fangetremmer
at finde dig, natur!

3. Den frihed, som vi savner
bag byens mur og tag,
på åben mark vi favner
en solglad junidag;
så skære er dens kinder
som æbleblomstens blad,
og om dens hår sig vinder
dugdråbers perlerad.

4. Du lyse, friske sommer!
vor friheds unge brud,
fra støv og støj vi kommer
til fred og stilhed ud.
Vort liv til lyst du vende
på dagens solskinsfelt,
og over os du spænde
de lyse nætters telt!

Ordforklaringer

2.2   band: bandlysning, udelukkelse fra forår og sommer

3.5   skære: gennemsigtigt, lysende, klare og rene 

Carl Nielsen skrev melodien

Melodien er skrevet af en moden Carl Nielsen. Den er komponeret i 1921, hvor Nielsen var 56 år og allerede havde skrevet fire af sine symfonier, og arbejdede på den femte.

En forårsfrisk melodi 

Med sin forårsfriskhed ledsager den Johannes Jørgensens tekst på fineste vis. En undren over, at han vælger en 3-delt taktart til et 2-delt versemetrum, bliver hurtigt gjort til skamme, når man fornemmer, hvorledes netop Nielsens brug af 6/8-takten giver teksten liv og flugt. Harmonisk forfalder Nielsen aldrig til trivialiteter, men overrasker hellere, f.eks. med den uventede g-mol akkord i takt 12 (i stedet for en C7) og tilsvarende en g-mol i takt 14, hvor man efter en F7-akkord ville forvente en B-dur.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien tager en afstikker til mol

Ved teksten ”et skjold med sølverrand” i første strofe tager melodien en afstikker til d-mol, hvorved den ligesom teksten samme sted kortvarigt viser en mere alvorlig tone.

En identisk melodisk og harmonisk frase bruger Carl Nielsen i Solen er så rød, mor på teksten ”og dagen gået bort”. Herefter forbliver Solen er så rød, mor endnu fem takter i mol og understreger derved barnets usikkerhed. Det er ikke emnet for Nu lyser løv i lunde, så her vender vi efter blot en enkelt ekstra takt i mol tilbage til F-Dur. Men da molafsnittet jo gentages i alle sangens strofer, bliver den alvorlige stemning en integreret del af den forårsglade sang.

 

Fakta om Nu lyser løv i lunde

Nr. 310 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Johannes Jørgensen

Komponist: Carl Nielsen

Teksten er skrevet i 1891 til partiet Venstres grundlovsmøde. Melodien er fra 1921. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren og Jesper Moesbøl.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.