Nu falmer skoven trindt om land

Baggrund Året

Grundtvigs sang er en af vores hyppigst sungne høstsalmer og efterårssange. Sangen minder os om, at selvom vinteren er på vej, betyder det ikke afslutning, for vinteren er kun en overgang. Sangen blev oprindelig sunget på en tysk folkemelodi, og først i 1993 blev Nebelongs folkekære melodi trods modstand optaget i Højskolesangbogen.

Grundtvig måtte forsøge to gange

I august 1844 opfordrede Grundtvigs gode ven, sognepræsten Peter Rørdam i Mern på Sydsjælland, ham til at skrive en salme til den kommende høstgudstjeneste. Grundtvig reagerede prompte og skrev en salme som affødte følgende svar fra Rørdam:

”Tak for salmen; i morgen kommer F. Fenger her, saa skal vi synge den sammen. Sagen er, mig synes, den er noget trøv [kedsommelig]”.

Peter Rørdam

Grundtvig blev noget vrissen over kritikken, men forsøgte nok en gang. Det blev til denne Høst-Sang, en af vores hyppigst sungne høstsalmer og efterårssange.

Høsten her og høsten hist

Som melodi blev valgt en tysk folkesang fra 1640, som tidligere var anvendt til en opstandelsessalme af Hans Christensen SthenJeg ved et evigt himmerig. Dermed kombinerer Grundtvig indirekte høstbilledet med opstandelsesmotivet. Der er en næsten umærkelig glidning mellem to planer i teksten, ”høsten her og høsten hist”.

 

Læs og lyt til Jeg ved et evigt himmerig

Vinterens komme betyder ikke afslutning

I begyndelsen af salmen peger alt i retning af forfald, livløshed og død. Men ligesom Gud ved høsten har forsynet os med milde gaver, bliver han hos os med ”det ord, som aldrig glipper” (4.4). Selv om vinteren er på vej, betyder det ikke afslutning.

Vinteren er en overgang 

Grundtvig forbereder næste led i salmen, der tydeliggør, at den vinter, ethvert menneske går i møde i sit eget liv, ikke bare er en undergang, men en overgang – til paradis. Efter lovprisningen af Gud (Faderen) og Jesus Kristus (Sønnen) sluttes med Helligånden, der gør Gud nærværende blandt os: ”Hans Ånd«, som ledsager os til Himlen »med tro og håb og kærlighed”.

Nu falmer skoven trindt om land

1. Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.

2. Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

3. Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.

4. Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

5. Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

6. Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

7. Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

8. Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

9. For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

10. Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!

Ordforklaringer

1.1   trindt: rundt                                                    

3.4   traver: samlinger af kornneg på marken

B-melodien

Den tyske folkemelodi, der i Højskolesangbogen i dag er angivet som b-melodi, kendes også til folkevisen Der stander et slot i østerrig. Det er en næsten asketisk molpentaton melodi (helt uden halvtonetrin – bortset fra næstsidste tone) med en fin fremdrift i den rytmiske udformning. I de mange år, Thomas Laub var medansvarlig for udgivelsen af melodibogen, udelod han enhver anden melodi.

Modstand mod befolkningens foretrukne melodi 

Det stod i modsætning til, at vel hovedparten af den danske befolkning foretrækker J.H. Nebelongs melodi fra 1889. Her lægger især det overbundne store sekstspring lige i begyndelsen op til sanglig udfoldelse, men i Laubs og andre modstanderes øren virkede melodien sødladen og ukirkelig.

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

En melodisk kulturkamp

Først i 1993 kom Nebelongs melodi ind i melodibogen. Dengang som b-melodi. På den måde imødekom man det ønske, der tålmodigt har lydt hos den brede befolkning. I 18. udgave er de to melodier byttet om, så Nebelongs er avanceret til a-melodi. I forholdet mellem de to konkurrerende melodier har der udspillet sig en bemærkelsesværdig musikalsk ”kulturkamp”.                                                                  

Fakta om Nu falmer skoven trindt om land

Nr. 341 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

I 18. udgave er to melodier valgt: 

  • Johan H. Nebelung, 1889

  • Tysk folkemelodi, 1640 

Teksten er skrevet til en høstgudstjeneste i 1844. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.