Nu er jord og himmel stille

Baggrund Aften

Marinus Brørups populære aftensang er en af Spejderbevægelsens mange bidrag til den danske sangskat. Sangen skildrer aftenstilheden og lydene i den frie natur. Den handler om taknemmeligheden over livet og det at synge. Teksten er skrevet på en kendt melodi; C.M Bellmans Fredmans sång nr. 64.

Da spejderbevægelsen kom til Danmark

Spejderbevægelsen kom hertil i 1910, og hurtigt blev de unge opdelt efter anskuelser og sociale skillelinjer; både KFUM og K-spejderne og FDF var præget af det kristelige.

Spejderbevægelsen frembragte nye sange

Fra første færd fremkaldte spejderbevægelsen nye sange, oftest på kendte melodier. Hvert af korpsene havde deres egen sangbog, og Marinus Børups sangbare aftenbøn blev hurtigt yndet ved lejrbålene.

Marinus Børup var et stort navn i sin samtid

Som lyriker er Børup et eksempel på dem, der får et stort navn i deres samtid, men hurtigt går i glemmebogen. Gennem sin far og dennes familie var han knyttet til fynsk folkeliv og landskab.

Nu er jord og himmel stille

1. Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje stille træ'r,
kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.

2. Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.

3. Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.

Skildringer af aftenstilheden og lydene i den frie natur

Nu er Jord og Himmel stille udkom i Digte 1941, og sangens skildringer af aftenstilheden og lydene i den frie natur går i forbindelse med taknemligheden over livet. Tillige er den en sang om det at synge. I sidste strofe stiger sangen til himlen og mødes med den første aftenstjerne, der reflekterer Guds kærlighed til menneskene.

Skrevet på C.M. Bellmans melodi

Til gengæld er den i lighed med mange andre sange fra de folkelige bevægelser skrevet på en kendt melodi, Carl Michael BellmanFredmans sång nr. 64 fra 1791, Fjäriln vingad syns på Haga, der er en morgensang

Mere end et melodilån

Men det er mere end et melodilån. Bellmans tekst klinger med, og Børups vers stilles op mod Fjäriln vingad: Nu er jord og himmel stille over for ny högtidlig yra (en ny højtidstummel), vinden holder tyst sit vejr, hos Bellman blæser den. Bellman hører larmen fra byggepladsen, Børup frøer og køer. Bækken svarer til kanalerne ved Haga. Bellman røres af kongens milde blikke, Børups tak fremkaldes af det Guds smil, der hviler over det fynske aftenlandskab.

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er ofte brugt som forlæg til nye sange

Hvad melodien angår, henvises til Fjäriln vingad (Højskolesangbogen nr. 410). Danske digtere har i 1900-tallet ofte brugt den som forlæg til nye sange - fra Elskovshymner hos Harald Bergstedt til en dåbssalme af Holger Lissner. Børups aftensang er utvivlsomt den bedst kendte. For mange mennesker har den været indgangen til Bellmans melodiskat, og ikke helt få har på den baggrund opfattet Bellmans morgensang som en aftenstemning.                                                        

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Nu er jord og himmel stille

Nr. 539 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Marinus Brørup

Komponist: C.M. Bellman

Teksten er skrevet i 1938, og melodien er fra 1791. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.