Morgenstund har guld i mund

Baggrund Morgen
Morgenstund har guld i mund

Digtet udtrykker den livserfarne Grundtvigs glæde over Guds nærhed. Morgenstund har guld i mund er et gammel ordsprog fra 1100-tallet, som også Ingemann har benyttet i en af sine morgensange. Guldet illustrerer solopgangens gyldne stråler og glæden ved livet. Thomas Laub har skrevet den optimistiske og lyse melodi, der bruges i Højskolesangbogen.

Grundtvigs glæde over Guds nærhed

Grundtvig var 70 år, da han skrev Morgenstund har guld i mund. Digtet blev trykt i Fest-Psalmer 1853 og udtrykker den livserfarne Grundtvigs glæde over Guds nærhed.  I teksten benytter han det gamle ordsprog fra Peter Laale om morgenstunden, der har guld i mund. Peder Laale udgav i 1300-tallet en samling af danske og latinske ordsprog, hvoraf flere stadig anvendes (fx ”Mange bække små gør en stor å” og ”Man kan ikke både blæse og have mel i munden”).

Ingemanns udgave af Morgenstund har guld i mund

Også Ingemann anvender begyndelseslinjen ”Morgenstund har guld i mund” i sin fredagssang blandt morgensangene (se artiklen om Nu ringer alle klokker mod sky). Den er ikke medtaget i højskolesangbogen og synges næppe meget mere, da den ikke er så sangbar og klar som Grundtvigs. Den første strofe hos Ingemann lyder:

Morgenstund har guld i mund.

Morgensol Guds rigdomsvæld oplukker;

glad i gyldne morgenstund

fattigst fugl i strålehavet dukker.

Guldet illustrerer solens gyldne stråler

Grundtvig lader i sin sang guldet illustrere solopgangens gyldne stråler, som han også gør det i Den signede dag (Højskolesangbogens nr. 1), str. 3: ”Som guld er den årle morgenstund”. Og han går endnu videre og lader det ædle metal symbolisere glæden ved livet.

Om morgenen genfødes verden til en ny dag

I digtet modstiller Grundtvig natten og morgenen. Efter natten og søvnen genfødes hele verden til en ny dag i glæde over Gud og livet.

Grundtvigs opfattelse af at leve som et kristent menneske

Den fjerde strofe betragtes af mange – bl.a. Johannes Møllehave – som et af de korteste og mest præcise udtryk på dansk for, hvad det efter Grundtvigs opfattelse vil sige at leve som kristent menneske: Ved at stole på Guds nåde kan man gå ud i dagligdagen som et frit menneske, og så får man evner og lyst til at leve som Gud vil det, sammen med sine medmennesker.