Morgenstund har guld i mund

Baggrund Morgen
Morgenstund har guld i mund

Digtet udtrykker den livserfarne Grundtvigs glæde over Guds nærhed. Morgenstund har guld i mund er et gammel ordsprog fra 1100-tallet, som også Ingemann har benyttet i en af sine morgensange. Guldet illustrerer solopgangens gyldne stråler og glæden ved livet. Thomas Laub har skrevet den optimistiske og lyse melodi, der bruges i Højskolesangbogen.

Grundtvigs glæde over Guds nærhed

Grundtvig var 70 år, da han skrev Morgenstund har guld i mund. Digtet blev trykt i Fest-Psalmer 1853 og udtrykker den livserfarne Grundtvigs glæde over Guds nærhed.  I teksten benytter han det gamle ordsprog fra Peter Laale om morgenstunden, der har guld i mund. Peder Laale udgav i 1300-tallet en samling af danske og latinske ordsprog, hvoraf flere stadig anvendes (fx ”Mange bække små gør en stor å” og ”Man kan ikke både blæse og have mel i munden”).

Ingemanns udgave af Morgenstund har guld i mund

Også Ingemann anvender begyndelseslinjen ”Morgenstund har guld i mund” i sin fredagssang blandt morgensangene (se artiklen om Nu ringer alle klokker mod sky). Den er ikke medtaget i højskolesangbogen og synges næppe meget mere, da den ikke er så sangbar og klar som Grundtvigs. Den første strofe hos Ingemann lyder:

Morgenstund har guld i mund.

Morgensol Guds rigdomsvæld oplukker;

glad i gyldne morgenstund

fattigst fugl i strålehavet dukker.

Guldet illustrerer solens gyldne stråler

Grundtvig lader i sin sang guldet illustrere solopgangens gyldne stråler, som han også gør det i Den signede dag (Højskolesangbogens nr. 1), str. 3: ”Som guld er den årle morgenstund”. Og han går endnu videre og lader det ædle metal symbolisere glæden ved livet.

Om morgenen genfødes verden til en ny dag

I digtet modstiller Grundtvig natten og morgenen. Efter natten og søvnen genfødes hele verden til en ny dag i glæde over Gud og livet.

Grundtvigs opfattelse af at leve som et kristent menneske

Den fjerde strofe betragtes af mange – bl.a. Johannes Møllehave – som et af de korteste og mest præcise udtryk på dansk for, hvad det efter Grundtvigs opfattelse vil sige at leve som kristent menneske: Ved at stole på Guds nåde kan man gå ud i dagligdagen som et frit menneske, og så får man evner og lyst til at leve som Gud vil det, sammen med sine medmennesker.

 

Morgenstund har guld i mund

1. Morgenstund
har guld i mund;
for natten Gud vi love;
han lærte os, i Jesu navn,
som barnet i sin moders favn
vi alle sødt kan sove.

2. Morgenstund
har guld i mund;
vi til vort arbejd ile,
som fuglen glad i skov og vang
udflyver med sin morgensang,
genfødt ved nattehvile.

3. Morgenstund
har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
som leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde.

4. Gå da frit
enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.

5. Sol opstår,
og sol nedgår,
når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning.

Ordforklaringer

1.3   love: prise

2.6   genfødt ved nattehvile: Hver dag er man som et nyt (genfødt) menneske med nye muligheder og glæder

5.4   Gud give: ønskeform; : sådan

5.6   da randt for os guldterning: Så vil vores liv lykkes

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Thomas Laub fik stor indflydelse på dansk kirkemusik

Det var Christian Barnekows melodi fra 1856, som oprindelig blev anvendt til denne morgensalme. I 1916 skrev Thomas Laub sin melodi, som nu er den mest benyttede, og som bruges i Højskolesangbogen. Laub fik stor indflydelse på dansk kirkemusik. Hans produktion omfatter melodier til salmer, folkeviser og danske sange. Årene 1915-18 betegner kulminationen af hans virke som salmekomponist. Her blev mere end halvdelen (over 50) af salmemelodierne til. Kendetegnet for dem er, at de tjener ordet, så de fremkalder essensen i teksten.

Melodien er optimistisk og energisk

Dette er en optimistisk, lys og dansende melodi i 6/4 med sin energiske unisone indledning i akkompagnementet. Det er de rene spring og de trinvise bevægelser som kendetegner melodien. Med dens gentagne rytmik og enkle harmonik er den let at lære.

Det indledende kvintspring er karakteristisk for Thomas Laub

Det indledende kvintspring opad kendes også fra Laubs melodier til bl.a. Det er hvidt herude, Alle mine kilder og Sov sødt, barnlille! Man kunne fristes til at tro, at Laub med sin store interesse for gamle danske folkeviser har fundet inspiration i fx Ebbe Skammelsøn, Dronning Dagmar og Ramund, som også begynder med et kvintspring.

 

Fakta om Morgenstund har guld i mund

Nr. 7 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

Komponist: Thomas Laub

Teksten er skrevet i 1853, og melodien er komponeret i 1916. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Gunnar Jensen og melodibeskrivelsen af Jørgen Andersen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.