Moders navn er en himmelsk lyd

Baggrund Sprog og ånd

Grundtvig skrev sangen i glæde, da censuren imod ham blev ophævet efter 11 år. Det oprindelige digt er 20 strofer langt, men sangen består af fem udvalgte strofer, der lovpriser modersmålet som det, der binder folket sammen og holder det vågent. Henrik Rungs melodi er oprindeligt skrevet som korsang, men er ændret til fællessangsbrug.

Grundtvig skrev sangen i glæde 

I 1826 var Grundtvig blevet idømt livsvarig censur på grund af bogen Kirkens Gienmæle, som var et meget personligt angreb på den teologiske professor H.N. Clausens rationalistiske opfattelse af kristendommen. Det betød, at alt, hvad han udsendte på tryk, skulle godkendes af Københavns politimester. Efter ansøgning til Frederik 6. blev censuren ophævet 11 år senere, juleaftensdag 1837.

I sin store glæde skrev Grundtvig julenat digtet om modersmålet. Det blev trykt året efter som indledning til bogen Skolen for Livet, et af Grundtvigs højskoleskrifter, der formulerer ønsket om en højskole i Sorø, en sag han kæmpede forgæves for i mange år.

Modersmålet er et hjertesprog

Sangen består af udvalgte strofer af det 20 strofer lange digt. De fem valgte strofer er en lovprisning af modersmålet. Det er til fryd og glæde livet igennem (strofe 1) og i alle sammenhænge (omkvædet). Det binder et folk sammen (3.1-2) og bevarer forbindelsen til fortiden (3.3). Hvad fremtiden angår, er både det talte og det skrevne modersmål det eneste middel til at holde folket vågent, fordi det er et ”hjertesprog”, hvad et fremmed sprog aldrig kan blive (strofe 4).

Det danske sprog

Efter i de første fire strofer at have talt om modersmålet – gældende for alle folkeslag – vender Grundtvig sig i sidste strofe til det danske sprog. Det svarer til den måde som St. St. Blicher skriver på, når han i Kær est du, fødeland (Højskolesangbogens nr. 349) skildrer fødelandet først alment for alle folkeslag og derefter sit eget land.