Moders navn er en himmelsk lyd

Baggrund Sprog og ånd

Grundtvig skrev sangen i glæde, da censuren imod ham blev ophævet efter 11 år. Det oprindelige digt er 20 strofer langt, men sangen består af fem udvalgte strofer, der lovpriser modersmålet som det, der binder folket sammen og holder det vågent. Henrik Rungs melodi er oprindeligt skrevet som korsang, men er ændret til fællessangsbrug.

Grundtvig skrev sangen i glæde 

I 1826 var Grundtvig blevet idømt livsvarig censur på grund af bogen Kirkens Gienmæle, som var et meget personligt angreb på den teologiske professor H.N. Clausens rationalistiske opfattelse af kristendommen. Det betød, at alt, hvad han udsendte på tryk, skulle godkendes af Københavns politimester. Efter ansøgning til Frederik 6. blev censuren ophævet 11 år senere, juleaftensdag 1837.

I sin store glæde skrev Grundtvig julenat digtet om modersmålet. Det blev trykt året efter som indledning til bogen Skolen for Livet, et af Grundtvigs højskoleskrifter, der formulerer ønsket om en højskole i Sorø, en sag han kæmpede forgæves for i mange år.

Modersmålet er et hjertesprog

Sangen består af udvalgte strofer af det 20 strofer lange digt. De fem valgte strofer er en lovprisning af modersmålet. Det er til fryd og glæde livet igennem (strofe 1) og i alle sammenhænge (omkvædet). Det binder et folk sammen (3.1-2) og bevarer forbindelsen til fortiden (3.3). Hvad fremtiden angår, er både det talte og det skrevne modersmål det eneste middel til at holde folket vågent, fordi det er et ”hjertesprog”, hvad et fremmed sprog aldrig kan blive (strofe 4).

Det danske sprog

Efter i de første fire strofer at have talt om modersmålet – gældende for alle folkeslag – vender Grundtvig sig i sidste strofe til det danske sprog. Det svarer til den måde som St. St. Blicher skriver på, når han i Kær est du, fødeland (Højskolesangbogens nr. 349) skildrer fødelandet først alment for alle folkeslag og derefter sit eget land.                                         

 

Moders navn er en himmelsk lyd

1. Moders navn er en himmelsk lyd,
så vide som bølgen blåner:
moders røst er den spædes fryd
og glæder, når issen gråner.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

2. Modersmål er det kraftens ord,
som lever i folkemunde,
som det elskes i syd og nord,
så sjunges der sødt i lunde
Sødt i lyst ...

3. Modersmål er det rosenbånd,
som store og små omslynger,
i det lever kun fædres ånd,
og deri kun hjertet gynger.
Sødt i lyst ...

4. Modersmål er vort hjertesprog,
kun løs er al fremmed tale,
det alene i mund og bog
kan vække et folk af dvale.
Sødt i lyst ...

5. Modersmålet ved Øresund
og trindt i de grønne lunde
dejligt klinger i allen stund,
men dejligst i pigemunde.
Sødt i lyst ...

Kvinden er bærer af modersmålet

For Grundtvig er kvinden bærer af modersmålet, der er ”dejligst i pigemunde”. Grundtvig skal engang have sagt: ”Med damerne kan man tale om alle ting, men med herrerne slet ikke. Med dem kan man kun tale om det, de har studeret på…”

Efter Grundtvigs opfattelse har kvinder en særlig evne for at huske det betydningsfulde. Det ses i den sidste af digtets 20 strofer - som ikke er medtaget i Højskolesangbogen:

Længe leve i Dannevang

småpigernes mål det søde!

Op det stande i pigesang,

hvad godt der i Danmark døde.

Henrik Rung skrev melodien 

Henrik Rungs melodi fra 1846 smyger sig stilfærdigt ømt om teksten. Den er oprindelig skrevet som korsang og er til brug som fællessang rytmisk ændret, så de oprindelige fire sidste takter er trukket sammen til to.  Som akkompagnatør skal man passe på, at tempoet ikke trækkes ned i disse to sidste takter.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Moders navn er en himmelsk lyd

Nr. 139 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

Komponist: Henrik Rung

Teksten er skrevet i 1837, og melodien er komponeret i 1846. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.