Midsommerteltet, de lyse nætter

Baggrund Året
Midsommerteltet, de lyse nættet

Johannes V. Jensen skrev teksten til Midsommerteltet i 1936 som alternativ til den klassiske sankthansvise, Vi elsker vort land. Med sin midsommerfortælling beretter sangen om det cykliske ved årstidsskiftene - og livet i sin helhed.

Johannes V. Jensens midsommersang

Siger man ”midsommersang”, så er det Holger Drachmanns Vi elsker vort land (Højskolesangbogens nr. 342), man tænker på. Om den har Johannes V. Jensen skrevet, at han finder den smuk, men at han ikke bryder sig om dens ”nationalistiske Tendens”. Derfor skrev han denne Sommersolhvervssang, som tryktes i Politiken 23. juni 1936 og året efter blev optaget i PaaskebadetDigte 1931-1937.

Midsommerens fejring markerer årets cykliske gang 

Ligesom Johannes V. Jensen i sin vintersolhvervssang (Højskolesangbogen nr. 247: Vor sol er bleven kold) ser julen som en fest for sommeren, der skal komme, sådan vil han her understrege, at årets længste dag er en påmindelse om årets cyklus – og dermed om livets cyklus. Hvis ikke årets fester har deres rod i den danske natur, er de for ham at se kun tomme ritualer.

Johannes V. JensenJohannes V. Jensen

Sangen påminder os om vores andel i det store kredsløb

Sangen beskriver skærsommer på en helt naturalistisk måde, dels som en formeringens tid for alle levende væsner (strofe 2 og 3), dels ved at fokusere på det modsætningsfyldte i naturen, som vi bliver mindet om ved sommersolhverv: ”Sommer kommer, og sommer lakker” (4.1). Knap er det blevet sommer, før dagene begynder at blive kortere – ligesom formeringen også er begyndelsen til enden for den enkelte, der har sin lille andel af universets store kredsløb. 

Midsommers andagt

I tekstens sidste strofe tales der alvorligt om ”andagt” (åbenhed for og hengivelse til det religiøse budskab), ikke om fest og glæde rundt om bålet, og der tales til et ”du”; men hvem er denne ”broder” – i forhold til den, der synger? 

Eksistentiel tyngde

Denne sangs påmindelse om liv og død og om naturens evige kredsløb i både den enkelte og i universet har en helt anderledes tyngde i bevidstheden end den ”krans (…) af sommerens hjerter så varme, så glade”, der bindes i Vi elsker vort land.

 

Ordforklaringer

1.2   tjældet: bredt ud

1.5   bavn: brændestabel der antændes som signal på toppen af en bakke, en ”bavnehøj”; her bruges ordet som betegnelse for selve bakken

1.6   stavn: sted; her om et iøjnefaldende punkt i landskabet (jf. ordet ”forstavn”)

4.1   lakker: går mod enden

5.2   er i takt med: følger samme rytme som

 

Kredsløbet i melodien

Åge Nielsens melodi har utvivlsomt været medvirkende til at udbrede kendskabet til denne sommersolhvervssang. Melodien genspejler naturens kredsløb i de sekvenserende, bølgende melodilinjer og den insisterende rytme, der på én gang drejer om sin egen akse og samtidig leder os videre. 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Harmoni og kulmination

Fra den harmonisk stillestående start, hvor d-mol stædigt fastholdes i tre takter, kommer der fra takt 4 pludselig bevægelse i form af en sekvenserende akkordrække, der falder til ro på dominanten i takt 8. Her holder den syngende forsamling og naturen vejret, før vi skal op på melodiens absolutte højdetone, som i teorien ligger uden for de fleste almindelige menneskers stemmemæssige rækkevidde – men i praksis sætter trumf på med det høje f, som sandsynligvis vil være mere velment end smukt. Men det er vel også det vigtigste! På organisk vis får melodien derefter lov til at lægge sig til hvile på den dybe grundtone.

En lysende mol-melodi

Nielsens melodi er en mol-melodi, og ofte betragtes sådanne som værende mere grå og triste end dur-melodier. Men den rytmiske og harmoniske energi løfter melodien, så den supplerer den lyse midsommertekst.

Fakta om Midsommerteltet, de lyse nætter

Nr. 317 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Johannes V. Jensen

Komponist: Åge Nielsen

Fra Paaskebadet fra 1937. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.