Med store undrende øjne

Baggrund Liv

Sangen er skrevet af Halfdan Rasmussen i anledning af Nordisk Elektricitets Selskabs 50 års jubilæum. Digtet forholder sig til, hvilken kraft der binder verden sammen og udtrykker idéen om, at der findes en sjæl i alt levende. Sangen er sunget på flere melodier, men i Højskolesangbogen er Erik Sommers melodi valgt.

Halfdan Rasmussens digte om elektricitet

I 1958 fejrede firmaet Nordisk Elektricitets Selskab sit 50 års jubilæum med at udgive en lille digtsamling af Halfdan Rasmussen under titlen Lyriske installationer illustreret af Arne Ungermann. Bogen indeholdt 11 digte med det for de rasmussenske Tosserier karakteristiske ”Noget om …” i titlen samt en ”Indføring” og en ”Udgang”. Alle digttitlerne har med elektricitet at gøre, fx: … om strøm, … om lysrør, … om armatur, … om kontakt, … om en hovedafbryder.

Noget om kraft

Det sidste af digtene er Noget om kraft, der begynder med ordene ”Med store undrende øjne går jeg”; digtet blev to år senere optrykt i det omfattende bind Tosserier i udvalg. Det bestod her af 10 strofer à 4 vers, der i højskolesangbogen er blevet til 5 strofer à 8 vers, sikkert af hensyn til at den i mange år blev sunget på Knud Vad Thomsens melodi til Jeg plukker fløjlsgræs – og det bliver den stadigvæk tit.

 

Hør Jeg plukker fløjlsgræs

Jeg'et spørger efter den kraft, der holder verden sammen

Noget om kraft er båret af den idé, at jordkloden er en enhed. Og som ofte hos Halfdan Rasmussen er synsvinklen præget af naivitet, fx når teksten begynder i ”Spørge-Jørgen”-stil med at stille umulige spørgsmål. Med et spørgsmål som ”Hvem opfandt lærken og nattergalen?” (1,5) distancerer teksten sig straks fra standardsvar på de mangfoldige spørgsmål om ”livets dybe mysterium” (2,8). Jeg’et i teksten spørger om, hvad det er for en kraft, der holder verden sammen, men får altså intet svar.

Jeg'ets personlige erkendelse af omverdenen 

Derfor må jeg’et nøjes med at meddele sin personlige erkendelse af omverdenen stadig inden for en bevidst naiv logik: ”Jeg tror, der ligger et barn dybt inde / i alle levende ting, der gror” (3.5-6).

Aanden i naturen

Hvad der udtrykkes i teksten, er den panteistiske idé, at der findes en sjæl i alt levende – en idé som har sine rødder i den romantiske filosofi. ”Aanden i Naturen” kaldte fysikeren H.C. Ørsted den. For denne vidtfavnende videnskabsmand var åndens fysiske udtryk elektromagnetismen, og dermed lagde han som bekendt grunden til udviklingen af elektriciteten, den usynlige og for de fleste uforklarlige kraft, som er grundlaget for den moderne, teknologiske livsform.

Naturens livgivende proces

I Noget om kraft omtaler jeg’et denne ”ånd”, denne ”kraft” som en lille dreng – ”et barn, der er som en fuglevinge, / en lille gud, der er evigt stor.” (3,7-8): Indlejret i naturens processer er der en livgivende proces, som vi, der ikke er professorer i fysik, kun kan tale om i billedsprog.

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.